Foråret er på vej!

Jeg har så mange ting at fortælle ...

Der sker mange spændende ting i mit liv og min hverdag lige for tiden. Nu da jeg er færdig'uddannet pædagog, er jeg på jagt efter job (of course). I mellem tiden nyder jeg tiden herhjemme. Og hvor kan man være heldig, at foråret springer ud, når man går derhjemme. Dog er 'går derhjemme' også lidt rigeligt at sige for tiden, - for jeg er i denne og næste uge på kursus. Et spændende et af slagsen!, som også for alvor vækker lysten til at komme ud i arbejde. Så misforstå mig ikke. Selvom jeg nyder det, så synes jeg ikke, at jeg spilder min tid. 

I mellemtiden nusser jeg med ting og sager herhjemme. I 'de frie huller', ind i mellem jobsøgning og husholdning, pusler jeg for tiden med frø. Frø som i såning. Jeg har sået en masse spændende ting, - hovedsageligt spiselige ting. Jeg har fyldt samtlige hylder og vindueskarme med potter og været meget strategisk med plads og antal planter i forhold til behov - vi har megen lidt plads indendøre!. 

Jeg har købt frø hos havecentret. Der er sået potte-tomater (Shady Lady F1 Hybride) og chili (Cherry Bomb) til drivhuset og jeg har sået krydderurterne, oregano, appelsin-timian og en almindelig et årig basilikum. Desuden har jeg for første gang sået prydløg, som jeg engang fik et par frø af i gave, da jeg købte frø hos søstrene-frø.dk. 

Derudover har jeg selv været igang med at høste og så mine egne indsamlede frø. 


Jeg har sået snack peber (Kapia Peber) og de er kommet godt igang med at spire allerede. Her er én af de 4, som er sået i denne boks. Der er 3 af dem, som spirer. Foruden disse har jeg sået 2 mere, for man kan aldrig få for lidt snack peber. Jeg elsker dem og jeg håber det bliver en succes. For ærlig talt, så synes jeg det er fedt at dyrke mine egne grøntsager.

Jeg har også lagt et fed hvidløg i en potte - som var et fed, der var begyndt at spire i køleskabet og jeg har læst om ingefær og jeg har selfølgelig også sådan en klump i en potte. 

Det allersidste er pinjekernerne, som jeg har fra min mors pinjekogle. Et projekt jeg glæder mig over hver dag. Jeg har smugkigget i jorden, for at finde ud af, om der sker noget. Og det gør der altså ...

Her ses et pinjekernefrø, efter et par uger i jorden, med synlige tegn på liv. Jeg formoder, at det er en del af rødderne, da den søger nedad. Jeg har selfølgelig kigget efter dette billede er taget og den vokser godt og søger stadig nedad.

Inden vejret blev så dejligt og så'stemningen begyndte at tage til, snød jeg og købte min første krydderurte. Jeg elsker duften af timian og smagen er også skøn. Timianen blev altså min første og den pryder nu vores kedelige udendørs arealer, som det eneste, indtil videre.

Den har fået en zinkpotte, som jeg fandt, da jeg besøgte Spildopmagerne i Kalundborg, som er et stort loppested, med fordelagtige priser og de er bestemt til at handle med!

Så nu er der kun at vente på, at der titter spirer op af jorden. Men med foråret kommer der også andre 'pligter'. Jeg har en passion for kaktusser og de har også mindet mig om, at de har stået længe! uden vand nu. Efter en hurtig hovedregning, så fik jeg talt mig frem til 5 måneder. De har klaret det super godt, men de mindste trænger også til vand nu. 

Her er en af de kaktusser, som har vist tegn på, at nu er det altså på tide. Kaktusserne bliver ved med at fascinere mig med noget nyt. Denne plante har stået næsten et halvt år uden vand og alligevel, så er der ingen tegn på hungersnød og den gror med et fint skud. Og det går stærkt! 

Billedet til venstre er fra lørdag d. 7. marts og 

billedet til højre er fra tirsdag d. 10. marts.

Derfor har jeg nu taget mine mindste børn hjem. Her en hel børnehave, af de mindste kaktusser jeg har 'hjemme'. Min kammerat har stadig mine helt små kaktusser, som jeg selv har sået, fra da han passede dem, imens jeg var i Uganda. Det siges, at de har det godt, og der er desværre langt til Rødby. Derfor har jeg dem ikke herhjemme, endnu.

Men fra i dag er de mindste altså taget hjem fra min mor, hvor de har stået i vinterhi og jeg har sneget dem ind på en solrig plads. De fik 1 liter vand til morgen og de var knastørre til eftermiddag, da jeg kom hjem. Det så meget voldsomt ud, da jeg havde fyldt bakken med vand, men de er tørstige! 

Sidste år satte jeg mine 'gamle' kaktusser i vinterhi, men det projekt faldt til jorden, da jeg valgte at rejse til Equator. Men denne gang! Jeg håber jo på, at jeg kan få nogle blomster frem. Nu må det altså være min tur til at trylle. Nogle af de mindste her, fik blomst sidste forår, da de var i pleje hos min kammerat.

Så jeg ved, at de kan!

Jeg håber på en solrig dag i morgen, hvor jeg skal arbejde hjemme og skrive en ansøgning, som jeg skal have med på kursus på torsdag. Det glæder jeg mig til.

Uganda: Et kig i dagbogen fra maj 2014

Bedre sent end aldrig. Et smugkig i min dagbog fra Uganda.

Lørdag d. 3. maj 2014:

Maro på Sombredos

Til aften tog jeg til Sombredos. Maro, en ugandisk kunster, skulle spille der i nat. Josh og Hatim skulle servere vandpibe.

Da Maro kom til klubben pegede Hatim ned på gaden og sagde, at det var ham der stod dernede. Jeg forsøgte at snige et billede ind på mobilen. Hatim sagde, at jeg skulle gå ind, når han kom op, og tage et billede. Det var jeg ikke helt sikker på, at jeg turde. Ingen problemer, han skulle nok følge mig derind. Han fulgte mig ind og jeg havde en hyggelig samtale med Maro og fik mit billede. En super fyr, helt nede på jorden. Der var ikke så mange mennesker. Det var ret fedt bare og stå og snakke med en kendt uden nogle problemer.

Det var super ærgerligt. Maro var virkelig god og hans optræden var fed med de få sange vi fik. Dj'en lavede rod i musikken flere gange. Til sidst gik Maro op med mikrofonen og så gik han. Jeg ville gerne have hørt mere af ham.

Søndag d. 4. maj 2014:

Sejt!

I dag sov jeg ikke nær så længe, selvom jeg var hjemme klokken 5. Hatim kom forbi og vi slappede af og så The Heat sammen. 

Jeg fik at vide af Hatim, at Maro havde spurgt efter mig, da de var kommet hjem fra Sombredos. Han havde været i klubben og snakket med David, som er ejer af klubben og overhovedet for vandpiberne. David og Maro er gamle kammerater. Men det var lidt fedt, at han spurgte efter den hvide veninde. Og at han huskede mig.

Johnson, Hatim og Josh skulle sælge vandpibe på Sombredos igen i aften. Det var Ladies Night. Det betød at jeg kom gratis ind. Derfor kunne jeg ikke tillade mig bare at tage hjem. Jeg tog med dem, selvom det var søndag.

Mandag d. 5. maj 2014:

4 kærester?!

Sikke en morgen at starte med. Jeg var træt. En ting er at komme sent i seng, det var min egen skyld, men jeg kunne ikke sove.

Jeg ventede og ventede på morgenmaden. 7.50 spurgte jeg om den var på vej. 8.05 fik jeg maden. Jeg havde skrevet til Courtney, at jeg var på vej. Det er ikke sjovt at komme en halv time for sent.

Courtney foreslog mig at købe noget morgenmad med mælk. Det tror jeg at jeg prøver. Det andet er træls. Så kan jeg få en periode med noget andet mad.

Skemaet er lavet om her efter det har været påskeferie og en ny term er startet. (Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad klasserne hedder mere. Jeg troede det vat baby- og toddlersclass. Men det hedder toddlers, det er de mindste og nursery er de største. Toddlers er vuggestue og nursery er børnehave.)

I dag på skolen, da vi skulle igang med art kom Stephen, kokken. Han fortalte, at der stod en ung fyr udenfor og spurgte efter mig. Jeg var sikker på, at han jokede mig. Han blev alligevel ved. Jeg sagde, at så måtte han jo vise mig ham. Jeg var næsten i chok. Der stod Hatim og ville bare lige sige Hej. Han sagde, at han tog til en skole for en kort tid, men han var tilbage når jeg kom ned til klubben. Teenage'pigerne var helt oppe og køre. Så snart man er sammen med en dreng, så må man være kærester. Det var sjovt. Jeg sagde, at han var en ven og at der var tre andre som også var mine venner. De var overraskede og spurgte, om jeg havde 4 KÆRESTER?! Haha. Jeg var flad af grin. Ja, selvfølgelig har jeg det.  

Tirsdag d. 6. maj 2014:

Dømme for hurtigt?

På skolen i nurseryclass har vi denne nye dreng fra Tyskland, som har det lidt vanskeligt med sproget. Han har ikke været her længe og kunne ikke engelsk da han kom. 

Normalt er han frygtelig, når han "leger" med vand, som er en del af montessori aktiviteterne. Der plejer at være vand ud over det hele og han får skæld ud, når han er færdig. I dag ville han lege med vand. Jeg sagde faktisk nej til ham. Han begyndte at tude. Irene tog ham til Rose. Rose kom tilbage med ham. Hun sagde, at han skulle sige be' om. Han fik lov at lege med vand. Jeg sagde, imens at jeg smilede, det er godt du er så god til at rydde op efter vand. Hun grinte.

Nu er det så, at det fantastiske kommer. Der var en kande og to glasskåle på bakken. Han havde hældt vandet over i skålene og satte kanden ovenpå. Jeg fortalte ham, at det ikke var det, som vi brugte det til. Så hældte han vandet tilbage og jeg kunne se, at vandet kom ud over det hele. Men skålene blev tømt. Kanden og skålene sat ud på bordet og så tørrede han vandet op over det hele. Vred kluden over kanden og tørrede mere op. Der var ikke en dråbe uden for kanden da han satte den på plads. Han havde fanget princippet i læringen, tørre vandet op - vride kluden over skålen.

Jeg tog stort set i klubben lige efter arbejde. Jeg kan virkelig godt lide det sted og de mennesker der er der. De er altid glade for at se mig og jeg kan virkelig mange af deres navne. Jeg har aldrig haft så mange "venner" eller mennesker omkring mig, som kunne lide mig - som jeg er.

Onsdag d. 7. maj 2014:

Udfoldelse af det kreative JEG

Onsdag er fridag til studie. Jeg er ikke så god til at passe mine sengetider for tiden, så jeg er virkelig træt. Jeg udnyttede lidt, at jeg havde fri og sov til klokken 10. Derefter stod jeg også op og startede computeren. Jeg fik skrevet det indlæg, der handler om hverdagen hernede, rettet i de gamle indlæg og sendt dem endnu engang til godkendelse og startet lidt på institutionspædagogikken, men jeg vil gerne have noget teori på sådan, at jeg ikke bare skriver noget - og det kræver læsning. I stedet gik jeg en lille tur. Selvom det var en kort tur, så var det varmt, solen var bagende og sveden løb. Efter at have kigget lidt mere på computerskærmen tog jeg i klubben. Måske jeg kunne lave mere i morgen efter skole.

Vi har tit snakket om, at jeg skulle male væggen på drengenes værelse. Det blev så i dag. De fandt kul og så kunne jeg bare gå i gang. De ville gerne have en rugby bold. Jeg lavede en smagsprøve på den ene væg. Det var godkendt. En stor en på den anden væg, tak. Jeg tegnede bolden. De ville også gerne have en mandekrop fra en rugby spiller. De lavede sjov med, at den skulle være nøgen. Jeg sagde, at jeg havde brug for noget at se efter - en model. Jeg tegner som regel gerne efter et billede eller en ting, som jeg har set.

De jokede med, at Josh kunne stille sig op nøgen og jeg kunne tegne ham. 

Josh stod som model, med bukser på. De syntes det var ret sjovt og de syntes rigtig godt om mine tegninger. Josh kunne dog ikke lide ansigtet, men der var også langt derop. (Og når jeg tegner kroppe, har de aldrig hoveder af den grund, at de aldrig er særlig kønne.) Jeg kunne ikke nå så godt. Hvad gør man så? Jo. Sæt dig på mine skuldre. Josh tog mig på skuldrene og jeg forsøgte hurtigt at gøre ansigtet bedre. Det var ikke rart at sidde helt deroppe, men lidt sjovt alligevel. Da Josh syntes, at det var godt nok, eller jeg måske blev for tung at have siddende, satte han mig ned og smed sig på sengen. Han skulle lige gøre meget ud af, hvor hårdt han havde det. Men han bad selv om det.

Spilleren blev nøgen og vi pjattede meget med hans 'ting'. Jeg tegnede det til sidst og det havde vi megen sjov med. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle tegne. De sagde, at jeg skulle skrive Josh og lave en pil til tegningens nedre del. Det skulle jeg ikke nej. Hatim sagde, at jeg skulle skrive hans navn et sted. Jeg tænkte lidt. Jeg skrev alle fire navne; Keno, Josh, Hatim og Johnson fik også lov at komme på. Når nu der var en nøgen mand, skulle der også være en nøgen kvinde. Hun fik lov at stå med en fod op af N i Johnson. Det rev med sig og til sidst havde jeg tegnet på størstedelen af væggen. Det var hyggeligt og vi morede os meget med det. 

Forbipasserende uden for værelset stoppede op og stirrede. 

Senere kom folk og troede ikke helt, at det var mig, der havde tegnet det. De syntes min tegning var flot og mange spurgte, hvad jeg havde fået af karakter i ART og hvordan jeg kunne tegne sådan, når vi ikke havde det som fag. Det var en god beskæftigelse og jeg fik megen ros. 

Da klokken blev 10 pm skulle drengene servere vandpibe på Sombredos og jeg skulle med sagde de. Der var fri entré for kvinder inden midnat, så det kunne jeg godt. Musikken var god og der var pludselig mange mennesker. Jeg ville nogle gange ønske, at jeg havde den evne med søvn som de har. De sover jo aldrig de sorte mennesker.

Johnson og jeg snakkede om alt muligt og pludselig åbnede han op. Han blev nødt til at fortælle mig, at han havde løjet. I hvert fald om sin alder. Han har hele tiden sagt, at han var 23 år. Det var ikke sandt. Han er 18 og bliver 19 i juni (2014). Bum. Jeg spurgte ham, hvorfor det var sådan en stor deal med den alder. Det er bare et tal, hvorfor behøver han at lyve. Han fortalte, at det var fordi han ikke brød sig om at være så ung. Han ser meget ældre ud. Han fortalte også, at Hatim faktisk ikke kendte som fødselsdato, fordi han ikke har sine forældre og er vokset op i rugbyklubben. Det var jeg overrasket over.

Torsdag d. 8. maj 2014:

Gulv'vaskeren

Da jeg kom ned i klubben i dag vaskede Josh gulve på toiletterne. Han må have syntes det var flovt. For han gemte sig da han så mig. Og hver gang jeg prøvede at snige mig ind på ham, løb han sin vej. Det var morsomt.

Jeg sloges med Hatim, som lige skulle vise, hvor stærk han var, fordi jeg killede ham. Jeg blev lidt overrasket. Han er ikke særlig stor, men han havde intet problem med at holde mig nede. Alligevel skulle jeg lige prøve om ikke det kunne lade sig gøre at vinde. Det skete i få sekunder.

Der blev set stand-up på luganda oppe på første salen i klubben. Det var meget underholdende. Komikeren var rigtig god til forskellige stemmer og det var morsomt. Selvom jeg ikke fattede hvad han sagde.

Fredag d. 9. maj 2014:

Lærer for en dag

Jeg har købt min morgenmad, så jeg kan spise når jeg er klar. Choko Pops og mælk. Det sørme godt! Kold mælk, det kan man ligefrem blive afhængig af. Så kan jeg også tage Ruths morgenmad med i skole og så har jeg til pauserne. 

Rose er syg i dag og jeg havde hendes klasse i dag - nurseryclass. Det er fedt at prøve at have ansvar og prøve selv. Jeg var spændt på, hvordan det skulle gå mig.

Jeg havde 4 børn i min klasse. Meget fint med mig. Vi startede med montessori. Amani fik bønnerne. En glasskål, en glasbeholder, en ske og bønner. Først sad han bare med skeen. Jeg viste ham, at han kunne øse bønnerne fra den ene til den anden glasting.

I stedet hældte han alle bønnerne ud på bakken. Og så rystede han bakken. Frem og tilbage, som når de sortere ting fra bønnerne og de dårlige væk. Han kopierede den handling. Senere lavede jeg opgaver med børnene enkeltvis. Og det gik så godt, at børnene slet ikke kunne få nok.

Det var ret koldt og pludselig begyndte det at regne helt vildt. Temperaturen på mobilen sagde 20 grader. Men det føltes som meget mindre. Jeg havde langærmet og jakke på. Jeg frøs helt vildt og begyndte endda at snøfte. Man bliver lidt for vant til varmen.

Fredag er skøn og vi fik chips and fish til middag. Ikke dårligt. Jeg blev utrolig mæt. 

Amani er uhøflig, irriterende og lige til at flå hovedet af på alle måder. Han æder og stopper munden, for at være sikker på at få mere. I dag da han havde fået to portioner og bad om mere, fik han et nej. Derefter begyndte han at slikke sin tallerken ren fra tomat sauce og krummer. Tålmodighed! Det kan ikke være pga. en sprogbarriere

Det var jo fredag, så selfølgelig var jeg i klubben.  

Over midnat tog Hatim, Josh og Tawfik til Sombredos (Jeg fandt ud af at det staves - Sombreros) med vandpiberne og jeg tog med. I betalingen sagde de mzungu, så snart jeg kom ind af døren og jeg blev bare trukket igennem betalingen, uden at betale. Mzungu’girls for free?

Der tilbragte jeg det meste af natten. Vi snakkede og mødte flere mennesker jeg ikke kendte. Drengene drak og blev noget så fulde.

Vi tog hjem mellem 5&6 am. Jeg tog med i klubben for at sikre, at de der kære drenge ramte deres senge. Det gik noget vildt for sig. Det havde regnet. Tawfik og jeg var de eneste der var ædru. Tawfik tog Josh med hjem og sove. De ville gerne have, at jeg bar vandpiberne fra vejen og ned til klubben. Der var så mudret og glat og jeg var lige ved at glide. Josh kom styrtende og skulle ikke hjem før han havde hjulpet mig ned. Han var så frygtelig fuld. Han holdte om mig. Jeg havde pots'ne (vandpiberne). Jeg blev mildest talt skubbet ned af vejen. Løftet op når jeg ikke fulgte med. Han gik bagved mig med armene om mit liv. Han trådte på mine fødder, trådte mine sko af og den ene blev liggende, selvom han gik videre. Tawfik havde fået pots'ne i farten, så de var sikre. Heldigvis kom de andre til undsætning. (Der var også to andre drenge; Collins og Sam.) De var tre om at få Josh af mig og så 'flygtede' vi. Da vi var nede i klubben slap de Josh og han kom løbende efter mig. Han overfaldede mig og krammede mig. Han sagde, at jeg var blevet væk fra ham. Det var ret underholdende. De fik ham endelig hjem og der blev stille. Jeg valgte at sove i klubben. Der var ikke nogen, der var i stand til at følge mig op i byen og få en boda. Det er svært at få en boda så sent på natten. Jeg fik puttet drengene, som insisterede på, at jeg sov på madrassen. Hatim og Sam sov på gulvet. Johnson og Keno lå på den anden madras efter en bytur på The Office.

Lørdag d. 10. maj 2014:

Min debut som rugby spiller

Vi sov længe. Det var vist tiltrængt.

Mine fødder og ben var så ulækre efter igår. Jeg skyllede dem under vandhanen i gården. Hatim kom og kiggede og hjalp mig - han vaskede mine fødder. De har ikke været så hvide siden jeg kom til Uganda! 

Der var rugby i tv. Man kan ikke være i en rugby klub uden at se kampe. En af kampene var med New Zealand. Det udtales ikke som vi udtaler det her. Det udtales Newz'land.

Bagefter spillede drengene rugby. De kalder det touch. Det er bare hygge. De er to hold. Hver deres ende at score i. Og så gælder det om at komme helt ned til den anden ende og ligge bolden på jorden med hånden. Hvis man bliver rørt skal man spille bolden til en anden og så går spillet videre. Taber man bolden får det andet team bolden. Og ja, så gælder det bare om at røre hinanden, den som har bolden. Jeg så bare på oppe fra baren. Der var to fyre, der kastede bolden og øvede kast uden for banen. Det er en større videnskab at kaste en rugbybold. Jeg gik derned og håbede, at de ville spørge mig om jeg ville være med. Det gjorde de ikke. Der lå en bold inde på banen, så jeg sneg mig ind efter den og øvede spin.

Hatim havde spurgt før de skulle spille, om jeg ikke ville være med. Jeg havde sagt nej tak. Jeg havde ingen støvler og jeg synes ikke, at mit tøj var til det. Men han spurgte igen nu. Jeg havde egentlig ikke noget valg. Jeg skulle prøve. Jeg prøvede, uden sko. Det var noget mudret. Det gik uden at glide.

Det gik ret godt og jeg fik faktisk en del ros. Der var et tidspunkt, hvor jeg fik bolden. Jeg fik sneget mig uden om dem, som dækkede mig op og så var det bare med at løbe. Lige inden stregen blev jeg rørt. Super ærgerligt, men de er ekstremt hurtige de drenge.

Jeg fik også ros for nogle touch jeg lavede. Det var fedt. Jeg havde også nær grebet modstanderens bold. De kommer super hurtigt og hård, så jeg fik bare slået den ud af kurs. Da det blev mørkt havde jeg super svært ved at se bolden. Vi var ellers helt oppe ved stregen. Hatim spillede mig. Men det var svært at se bolden og den var hård, så jeg fik den ikke. Drengene spillede videre selvom det blev mørkt.

Hatim ville gerne følge mig hjem så jeg kunne få et bad. Det var tiltrængt! Jeg havde skyllet mine fødder, men de var for ulækre. Det blev med bare tæer og så tog vi en boda. Det var for langt at gå uden sko. 

Søndag d. 11. maj 2014:

Redet fra kedsomhed

Jeg sov længe. Jeg tændte computeren, men der kom ikke noget ud af det. Jeg ordnede lidt rundt omkring på værelset og så gik jeg ud og lagde mig på græsset i solen. Det var varmt i solen. Og det blev hurtig for varmt og jeg gik ind. Jeg havde ellers bestemt mig for at prøve at være alene og derhjemme. Men det blev lavet om og jeg blev redet for kedsomheden. Hatim kom, uden jeg vidste det og hentede mig. 

Mandag d. 12. maj 2014:

En Royal følelse

I al tiden inden skolen startede kørte min mobil med børne-musikvideoer. Det er virkelig et hit. Jeg er snart overtalt til en iPad. Jeg forstår i hvert fald, hvad jeg skulle bruge den til med børn. Der findes mange lærerige sange og musikvideoer. Det siges også, at det er godt at lytte til musik og sprog. Desuden er der kommet mange lærerige spil og apps.

Courtney tog Amani og Ella med udenfor og lavede opgaver. Courtney gik ovenpå og jeg gik ud. Amani var væk med det samme. Jeg fik ham venligt tilbage og arbejdede med ham. Han var meget motiveret. Det gik ud over forventning godt med at tælle. Og hvis man husker ham på og viser ham at tælle stille og roligt, så går det rigtig godt og han kan tælle prikker selv. Han gættede med tallenes symboler, men det betyder intet, så længe han prøver. Han var også rimelig heldig med sine gæt. Han lavede også find fejl og det klarede han godt. Labyrint var han helt vild med. Jeg viste ham, at han skulle lave linien i mellem stregerne der markerer labyrinten. Det gik fantastisk. Han lavede vildt mange opgaver og blev ved med at kigge efter opgaver han gerne ville lave. Til sidst tog jeg bogen og sagde, at det var tid til at lege. Det er en utrolig udvikling, jeg vidste ikke det gik så stærkt. 

Jeg fik spurgt Courtney, selvom det var lidt svært for mig, om jeg kunne arbejde hjemme alle de sidste onsdage. Jeg sagde, at jeg har haft de timer, som jeg skal have og det også tæller, når det stadig er arbejde. Hun sagde, at det var fint så længe, at skolen ikke havde problemer med det. Jeg fortalte, at det var for at få mange skoleting færdige sådan, at jeg ikke havde det når jeg kom hjem. Det syntes hun var meget fint.

Resten af dagen havde jeg været i klubben. Klokken ni fulgte mine bodyguards mig hjem. Jeg havde fire mænd gående rundt om mig. En på hver side og to bagved. Jeg føler mig helt kongelig.

Det betød også at jeg ramte min seng tidligt. En fantastisk følelse.

Tirsdag d. 13. maj 2014:

Internetcafé

Vi har en forholdsvist ny dreng, som hedder France og er 1,5 år. Han har en nanny med, som virkelig tager vare på ham. Lige så snart han græder er hun der. Hun undskylder, at hun forlod ham. Han dansede omkring da vi sang og hun blev ved med at kalde på ham - han måtte ikke gå for langt væk fra hende. Kom herhen France. Han fik ikke lov at være selvstændig.

Jeg så film i dag med grade 1 i sidste time. En film om Afrika, savannen og dens liv. Super spændende. Men de børn! Jeg kunne have slået den ene med den anden. De blev ved med at snakke. Så var de tørstige og skulle tisse. De havde spørgsmål, der kunne være besvaret fra filmen, hvis de havde hørt efter. En spændende film med anstrengende børn.

Efter skole gik jeg hjem. Jeg havde en café aftale med Aramah. Det kunne være hyggeligt. Men jeg havde skrevet til ham tidligere, at jeg havde det skidt. Alligevel sagde jeg, at vi skulle tage afsted. Jeg vidste, at hvis jeg blev hjemme og sov lidt, ville jeg ikke kunne falde i søvn i aften. Min søde mor ringede kort inden, at vi skulle mødes. Det var skønt lige at snakke med hende og se hende. Lidt underligt ikke at have været hjemme på mors dag. Jeg har heldigvis en sød lillesøster, som havde sørget for en gave til vores mor.

Aramah og jeg gik ned i byen. Jeg kunne godt fornemme, at jeg havde misforstået café. Jeg havde haft problemer med at sende en mail igår. Så det var en internetcafé, selvfølgelig. Det var sødt tænkt, at han ville hjælpe mig. Og fint, for så fik jeg lige lavet en gmail, så jeg kan være med på et skypemøde på torsdag.

Onsdag d. 14. maj 2014:

Working from home

Onsdag, nu min ugentlige fridag til studier. Jeg har læst og skrevet om montessori i dag. Det tager sin tid, når man gerne vil gøre det ordentligt.

Til eftermiddag blev jeg afbrudt af Hatim og Josh. De kom for at se, hvordan jeg havde det. Jeg prøvede at sige, at jeg arbejdede, men de forstod ikke en pæn hentydning. Vi så Forever strong. En super fed film, som faktisk handler om rugby.

Da filmen var slut gik drengene. Jeg tog et bad og rundede byen inden jeg tog i klubben. Jeg har fået noget influenza og flucaps hjælper på det.

Drengene skulle til at spille touch da jeg kom. Jeg så på sammen med Keno, som ikke skulle spille med. Vi støttede hver et hold. Han kaldte sit hold Bulls og jeg kaldte mit hold Stallions. Jeg syntes, at det var meget opfindsomt. Mit hold tabte bare.

Jeg tog hjem klokken 8 pm. De syntes, at det var en dårlig ide. Jeg forklarede dem, at de forstyrrede mig i min opgave skrivning, så jeg blev nødt til at tage hjem og lave mere. Vi tog en boda til Madhvan Markedet og fik en rollex og så blev jeg fulgt resten af vejen hjem af Josh og Hatim. Jeg fik arbejdet på opgaven i 2 timers tid, så nu mangler jeg bare at læse igennem og se om det har nogen sammenhæng.

Torsdag d. 15. maj 2014:

Firkantede øjne

Jeg kom sent op, men det betød ikke noget. Huset var tomt. Ingen var oppe. Det gled let med tøj og chokopops. Jeg er snart overladt rimelig meget til mig selv.

I skolen var det en stille og rolig dag. Fish and chips til middag. Det var ikke så ringe. Da vi havde spist havde de små time igen. Der var kun 6 børn. Courtney var lige kommet tilbage fra byen. Jeg spurgte hende, om det var okay at gå hjem og arbejde. Det syntes hun var en rigtig god ide. Så kunne jeg nå at lave forberedelse til noget art, jeg gerne ville lave, inden vi havde et møde med Peter.

Anja ringede i dag og inviterede mig på varme hveder i morgen. Det bliver super skønt. Så kan jeg også se den nye baby, som hun fødte i påsken.

Hen på aftenen kørte jeg lidt fast i skolearbejdet og bestemte mig for at få rettet nogle indlæg til min egen blog. Jeg havde det rigtig godt med mig selv klokken halv syv, jeg havde fået lavet en god del arbejde. Jeg tog i klubben for at få noget frisk luft og komme væk fra de firkantede øjne.

Fredag d. 16. maj 2014:

Varme hveder

Til morgen fik jeg morgenmad to minutter inden jeg gik. En halv chapatti med ost derhjemme og en halv med chokolade med i skole.

James havde set mig gå over vejen, så han holdte og ventede på mig. Jeg gik uden om bilen, da jeg er vant til, at der holder biler der. Jeg blev forskrækket, da han klappede mig på skulderen.

På skolen havde Kate fået en splint i foden og vi måtte igang med en større operation. Hun græd og hendes mor holdte hende. Clare skubbede splinten ind i foden i stedet for at trække den ud. Jeg hjalp og Clare blev ved med at sige til Kate, at hun skulle lade være med at tude. De andre børn ville grine af hende. Jeg har det lidt skidt med, at det ikke er tilladt at græde her, når man er barn. En ting er, at de græder for ingenting. Men det her var smertefuldt. Jeg forstår heller ikke helt hvorfor hun siger, at de andre børn vil grine af hende. De skulle da lære de andre børn at vise omsorg i stedet for, når nogen er kede af det.

Jeg havde sat Løvernes Konge musikvideoer på mobilen. I håb om, at Kate kunne koncentrere sig om noget andet. Indtil skolen startede så vi videoer. Der var mange børn omkring mobilen i dag. Men der var ikke kommet så mange af vores børn i dag.

Timen startede og Rose ville lave opgaver. Amani ville også lave opgaver, men han havde lavet det hele. Han er helt vild med at lære og vil lave noget andet end at lege.

Jeg spurgte Rose, hvad vi havde han kunne lave. Vi havde en mappe og jeg kunne bare tage det jeg syntes.

Han klippede Halloween figurer ud. Rigtig flot klippet, hvis man bare minder ham om at følge linjerne.

Jeg lavede maleprojekt med de små. Det var fri aktivitet og uden styring. Alligevel blev der styring over det. Lad være med at blive ved med at male det samme sted. Mal alt det hvide. Ikke kun den blå farve. De kunne vælge mellem rød, gul og blå. Der var én pensel og vand.

Jeg tog billeder udenfor det sidste af tiden. Af blomster, myrer, fluer og vilde orkideer. Ja, vi har okideer, som bare gror i haven. You wont believe it, but it’s true! Da jeg stod og skulle fange en myre, kom der et firben kravlende i busken. Det fangede jeg også i kameraet. Det var fedt.

Her er de to forskellige slags orkideer vi havde på skolen. Den hvide med prikker har jeg tre planter med hjem af. De vokser, men har ingen luftrødder over jorden, og de rødder den har ligner ikke en alm. orkide's. Jeg er spændt på det projekt. Orkideer er jo ikke kaktusser, som jeg jo selv ville sige er mit speciale.

Her er det lille firbenede dyr, som puslede rundt i hækken. Sikke en sjov oplevelse.

Efter skole tog jeg direkte til Bukaya og besøgte Anja, Tor, Tiwe og den lille nye. Han skal hedde Tadius vist nok. Det er et kristent navn, fordi han blev født Langfredag og faren var overlevet en alvorlig bilulykke kort forinden. Tadius er sød. Men jeg hyggede mig helt vildt med Tor og Tiwe. De har ikke været i skole og jeg har ikke set dem i 4 uger. De var rigtig savnet og de havde vist også savnet mig. Vi tog billeder og fjollede rundt og legede.

Jeg var inviteret derud til varme hveder og det var dejligt, at Anja havde tænkt på mig. Jeg fik aftensmad der. Pasta, spinatsauce og gris'gryde. Super lækkert.

Det har været hyggeligt at være sammen med ungerne. Jeg har ikke hørt dem snakke dansk før. Det er lige som The Julekalender. Dansk og engelsk blandet. Og en sød accent og nogle ordstillinger og bøjninger, der ikke er helt rigtigte. Når Tiwe og Tor leger sammen er det på engelsk og en lille smule dansk. Nogle ord forstod de ikke på dansk. Jeg sagde, at Tiwe var køn på et billede, som vi tog. Ø var svært at udtale. Jeg sagde pretty i stedet og så gav det mening. Jeg fik også selv blandet engelsk ind. Pludselig slog jeg over i engelsk. Og hvis de spurgte om noget på engelsk svarede jeg på dansk. Alt i alt, utrolig hyggeligt. En dag med en masse latter.

Lørdag d. 17. maj 2014:

2 month back

Så ramte vi lørdag d. 17 maj og der er præcis 2 mdr. tilbage. Om 2 mdr. står jeg på dansk jord. Det bliver skønt og underligt på samme tid.

Jeg synes, at tiden render lidt for stærkt nu. Der er så mange ting jeg gerne vil. Alligevel begynder jeg også at savne mit rigtige hjem. Jeg savner de mennesker jeg havde omkring mig i min hverdag. Men jeg ved at savnet til de mennesker, der er omkring mig nu også vil blive rigtig stort. Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville blive hverdag på den måde. Det er som at få et nyt liv. Et hjem, en 'familie', venner og job. Jeg føler mig hjemme her. Jeg mangler bare mine nære.

Jeg har fået en ny familie, som jeg vil komme til at savne rigtig meget. Jeg vil savne mine venner. Det er som at have storebrødre, som virkelig passer på mig. Det vil blive stille at komme hjem. Der er altid mennesker her og jeg er altid igang med noget eller sammen med vennerne. Generelt er jeg altid omringet af mennesker og får mere opmærksomhed end man nogensinde kunne forestille sig som almindeligt menneske. 
Det er som at være teenager igen. Jeg har ingen forpligtigelser hjemme. Ingen husholdning eller noget. Det kan jeg måske godt undvære.

Jeg er fascineret af den ugandiske tid. Tiden løber afsted her. Der er ingen, der har travlt. Tingene tager den tid det tager. Stress er et fremmedord her! Man planlægger tingene, når man når til at skulle planlægge det næste, man skal lave den dag, som man er igang med. Man gør en masse spontane ting. Små ting, som bliver noget særligt, fordi det er spontant. Med den danske løn og de ugandiske priser er det helt fantastisk at være her. Tingene koster ingenting. Swimmingpoolen er lige uden for døren. Og det engelske er så normalt nu og intet problem. Det føles helt naturligt.

Jeg kommer til at savne Jinja. En helt fantastisk by og især nattelivet. Her er utrolig smukt om natten med små boder og mennesker, der sælger frugt, grønt og andre ting. De små fakler med ild. Og åbensindede mennesker der smiler, hilser på en, på trods af at man ikke kender hinanden. Og alligevel så kender jeg så mange mennesker nu. Der er altid nogle i klubben jeg kender. Mit andet hjem, jeg elsker at være der. 

På trods af det, så glæder jeg mig virkelig til at se min rigtige familie.

Søndag d. 18. maj 2014:

I kirke

Jeg var oppe i fornuftig tid. Hatim havde sagt, at vi skulle i kirke. Jeg var spændt på om han var stået op.

Jeg spurgte Ruth om morgenmad. Da hun kom ind med den, fortalte hun, at hendes babyshower var igår. Det gjorde mig ret ked af det. Hun havde ikke vidst noget om det, de havde overrasket hende. Anett vidste godt, at jeg gerne ville være der. Så jeg gik glip af et babyshower. Men sådan er livet. Ruth spurgte efter en gave. For sjov og så alligevel ikke. Men de er meget direkte. Jeg havde heldigvis købt lidt babytøj til hende. Jeg gav hende det og hun virkede lidt overrasket over, at jeg havde en gave nu. Jeg fortalte hende, at jeg var ked af, at jeg ikke havde været der, men jeg ønskede hende al lykke med den lille.

Jeg var i kirke og det var rigtig fedt. Danske præster burde lære noget af præsterne her. Der blev virkelig grinet meget i kirken. Prædiken var både på engelsk og swahili. Men det var stadig lidt svært at forstå. Sangene var til gengæld gode og de sang rigtig godt.

Mandag d. 19. maj 2014:

Chokerende månedsløn

Jeg var så fræk i dag og tillod mig at spørge Irene, hvor meget hun tjente om måneden. Jeg var i dyb chok! Hun får 300.000 shillings om måneden. Det er ca 600 dkr. Hun bor sammen med sin mand, men han tjener heller ikke meget. Og så har de to børn, Precious og Priscilla. Jeg forstår godt, hvorfor de er så hug på mzungu'er. Det jo helt ekstremt. Hun fortalte også, at Clare får udbetalt 500.000 shillings, på trods af, at de stort set har det samme job. Og Clare har fri bolig. Men hun har vist også et hus i Kampala. Hendes mor bor i det, men jeg ved så ikke, hvem der betaler det. Men mon ikke også Irene har et hus, som hun i hvert fald betaler.

Jeg spurgte James, hvad han fik. Han får 1.200.000 shillings om måneden. Det er vildt.

I eftermiddags var jeg i byen med drengene og de købte juice. Det er hjemmelavet juice hældt på en vandflaske eller i en plastikpose.

Tirsdag d. 20. maj 2014:

Without nanny!

Til morgen spurgte jeg efter morgenmad og så kom den ret hurtigt. Ruth var ved at vaske mit tøj. Super dejligt. Jeg kunne godt ønske mig noget mere tøj. Det render hurtigt op, når hun ikke vasker så ofte.

France, en af vores forholdsvist nye drenge, kom til morgen uden nanny. Vi har snakket om, at hun var for overbeskyttende. Det gav bagslag til morgen. Hans mor ville gerne have ham i skole uden nanny. Jeg skulle tage ham ind og han græd af lungernes kraft. Helt vanvittigt. Jeg fortalte ham, at mor kom tilbage snart og forsøgte at trøste ham. Når han ikke græd hyperventilerede han i stedet. Jeg gik rundt med ham. Skiftevis græd og hyperventilerede han. Vi gik rundt i haven og kiggede på dyr. Han holdte op med at hyperventilere. Vi gik rundt indenfor og under halvtaget, hvor vi spiser. Jeg foreslog ham at fylde vand i trugene, som børnene vasker hænder i. Jeg tog et. Satte ham ned ved vandhanen og fyldte vand i. Det var ikke så sjovt. Men han gik rundt, da jeg gik tilbage med det. Han fandt en lille metaldåse og gik rundt med. Han holdte op med at græde. Metaldåsen var redningen. Vi kom få ting i dåsen. Vi fandt noget kridt. France fik et stykke i sin dåse og jeg tog resten med ud til indgangsporten og begyndte at farvelægge gulvet. Så længe, at jeg ikke stoppede, græd han ikke. Jeg tegnede hans fod af, dåsen og tegnede figurer. Jeg fortalte ,hvad jeg tegnede eller hvad det kunne ligne og han så ud til, at han syntes det var hyggeligt. Pandi blev ved med at komme ud i døren og Irene blev ved med at hente hende. Til sidst spurgte hun, om ikke Pandi måtte være med, for hun ville gerne være sammen med mig. Eller også syntes hun, at det var hyggeligt at tegne med kridt. Jeg tegnede med kridt indtil, at det blev tid til, at jeg skulle tage i byen og mødes med Katja og Michelle. Jeg havde fået lov til at gå for en tid. Katja havde min pakke med fra Danmark. Min mor havde sendt hende min bog og nogle småting, da hun var hjemme på ferie. Det var skønt at se pigerne og vi fik snakket en del. Det var lidt træls, at jeg ikke havde længere tid, for det var dejligt at se dem og snakke dansk.

Derhjemme åbnede jeg spændt pakken fra min mor. Bog og cover til min mobil. Skønt. Mit nuværende cover var godt hærget og trængte til at blive skiftet. Det var ikke nemt at få det nye på, men det blev okay, da det endelig kom på. Desuden havde min mor også skrevet et brev og det var rigtig dejligt at få brev fra Danmark. Ingen leverpostej eller lignende, men en lovning på, at hun nok skulle lave det mad jeg kunne ønske mig, når jeg kommer hjem.

Onsdag d. 21. maj 2014:

Hårdt arbejde!

Jeg forkælede mig selv ved at sove længe på min hjemmearbejdsdag. Hvilket i sidste ende gav bonus.

Jeg stod op midt på formiddagen. Spiste chokopops. Tjekkede sms'er og sørgede for at min farm (spil på mobilen) havde det godt.

Da morgenmaden var på vej ned begyndte jeg så småt at tænde computeren.

Clare havde besvaret mine spørgsmål på papir. Jeg startede med at oversætte og skrive det ind på computeren. Og pludselig gled det hele bare. Jeg bryggede en tekst sammen om Institutionspædagogikken. Jeg fik midt i det hele en lys ide og skrev lige indlægget om Kultur. Uden at se mig om, var jeg færdig med de to indlæg. Jeg sendte dem med mail til godkendelse hos Kim og Peter.

Derefter lagde jeg institutionsbeskrivelsen på min Uganda blog. Jeg lagde også de andre tre indlæg op som kladde. Det var her jeg fandt ud af, at jeg havde glemt den del af Institutionspædagogikken, som jeg havde spurgt lærerne om. Det fik jeg også lige lavet. Læst igennem og eftersendt. Alt i alt blev jeg godt tilfreds.

Ind i mellem alt arbejdet fik jeg de her fantastisk brød vædet i æg, som er vendt på panden. Lidt juice og mælk, så kører det derud af.

Jeg begyndte bagefter at lægge mine private blogindlæg op. Bloggen havde haft lidt problemer med at ville gemme, så i mellemtiden prøvede jeg at huske alle de ting jeg havde lavet i løbet af dagen. Imens jeg skrev ned og skulle til at skrive, at jeg havde lagt Institutionsbeskrivelse OG Læringsmål op, kom jeg i tanke om, at det havde jeg ikke. Heldigt, for så blev det også lige klaret.

Klokken 8 pm stoppede jeg arbejdet. Ruth kom med mad og hun spurgte, om jeg brugte enkeltsengen. Det gør jeg ikke rigtig. Hun ville gerne have den og sove i den inde i papas værelse. De respekterer ham og sover ikke i hans seng. Hun ville gerne have sengen, så hun ikke skal kravle ud af den anden. Hun sover i midten af en køjeseng med 3 senge. Det forstår man godt. Og så med en højgravid mave.

Torsdag d. 22. maj 2014:

Morgenkys og Jesus'manden

Jeg havde hørt, at Arthur (den lille dreng fra huset i baghaven) var i huset. Pludselig kom han trissende ind på mit værelse. Jeg hørte musik og han kiggede på mobilen og vrikkede med hofterne. Han trissede rundt bagefter mig. Da jeg gik satte jeg mig ned på hug i gangen. Han kom løbende mod mig og jeg fik et kram og han fik kys.

Vi vinkede farvel og jeg tog i skole.

Det er en dejlig måde at starte dagen på. 

*Lots of love*

På skolen sad Rose og Clare ned og Irene stod og snakkede med dem. Jeg sagde godmorgen. I samme øjeblik kunne man hører Courtneys bil og de fór alle sammen op og ind. Jeg var flad af grin og de det samme. Inden for grinede vi videre og den fik lige et high-five. Skønt at starte dagen med latter.

Der kom en mand hen på skolen i dag. Jeg gik ud for at se, hvad han ville. Han var kristen og fortalte, at han havde gaver til børnene. Små kort til at lære om Jesus. Jeg forsøgte at få Stephen over på ham. Heldigvis kom Pearl og jeg måtte følge hende ind til Irene. Jeg stod sådan, at manden ikke kunne se mig. Jeg fik øjenkontakt med Stephen og pegede insisterende på Jesus’manden. Stephen havde fulgt ham ud og fortalt ham, at vi var muslimer. Vi underviser ikke i Jesus. At sige, at vi tror på noget andet, er nu smart, selvom vi ikke har nogen speciel tro på skolen. 

I pausen i dag var jeg hjemme efter mit badetøj. De store havde svømning og vi skal være tre og Courtney havde ikke tid. 

Det var helt utrolig varmt. Jeg har haft lange bukser på og kondisko med strømper det sidste lange stykke tid. Jeg skiftede til shorts, en enkelt t-shirt og sandaler.

Vi tog til Jinja Club. Vi legede i poolen og hyggede os i det varme vand i solens varme stråler. Der var nogle indfødte kvinder med en lille dreng. De gav han Redds (alkohol - de kan sammenlignes med mokai) og jeg var virkelig forbløffet. De grinede. En af dem sagde, at de skulle sende ham over til hende, så han kunne få Club (øl). De sagde, at han også kunne lide en anden øl. Jeg gik op af poolen. For at tørre inden vi skulle hjem og jeg kunne ikke klare synet af det de havde gang i. Jeg spurgte James, om det var normalt at give børnene alkohol. Ham og en anden kvinde spurgte, hvem der gjorde det. Drengen stod ved kanten af den store pool og lignede en der ville i. De skubbede ham væk. Pludselig var han så tæt på, at han faldt i. Han gyngede lidt rundt. Jeg var sikker på, at det var pga. drikkelsen. James og kvinden bad livredderen om at holde øje med dem. Han sagde, at han ikke var bekymret. Det var jeg. James sagde, at vi kun havde ansvar for vores egne. Men det var ikke sjovt at se på de uansvarlige kvinder. Han fik også en tår af øllen. Fy for pokker.

Vi tog tilbage til skolen og jeg gik hjem. Jeg fik skyllet badevandet af kroppen. Vi flyttede sengen ud af værelset. Det er egentlig et ret stort værelse. Jeg overvejer at finde et skrivebord, som jeg kan flytte derind. Det kunne være fedt at have et sted og sidde og arbejde i fred og ro.

Jeg tog en boda til klubben for at mødes med drengene.

De trænede rugby. Til opvarmningen var jeg lidt med. Hentede bolde, da de øvede målspark. Øvede kast og spark, når boldene skulle tilbage. Løb og kastede bold med Josh. Det er svært nok bare at kaste bolden, men at løbe samtidig!

Jeg så på, at de spillede. To mænd nede og et par med lidt skrammer. De var ret mange til træning i dag. De spillede 'hold'. (Udtalt på engelsk.) Det er stadiet efter touch og inden contact (seriøst voldelig, som på banen, spil).

Khassim var i klubben. Det er ham som jeg tidligere har snakket om. Han spiller i Kampala, og jeg har set ham i TV. Jeg synes stadig, at det er sejt.

Khassim og jeg

Efter deres fællesbad købte jeg chips og noget super lækkert kylling, som jeg delte med Hatim, Josh og Tawfik. Der er noget lækkert salat til. Hvidkål og lidt gulerod tror jeg, med noget eddikedressing, eller noget lignende. Det smager faktisk rigtig lækkert.

Okello har lovet mig opskriften på mandasi og chapatti og at lære mig at lave dem. Han sagde, at der også var andre ting jeg skulle lære at lave. Måske jeg også skulle finde ud af, hvilken dressing han bruger på salaten.

Fredag d. 23. maj 2014:

Koncert og comedy

Hatim ringede til eftermiddag og sagde, at jeg skulle skynde mig. Bebe Kool kom i klubben og spillede i aften. De var begyndt at lukke portene mod betaling, så jeg skulle gerne ind før det blev for slemt. Jeg var heldigvis rimelig klar. Josh og Patricia stod i porten, så det var selvfølgelig ikke noget problem at komme ind. I porten på den anden side stod Hatim og Dalar. Jeg blev der og Dalar forduftede så småt. Hatim var ikke så sikker i det der luk-folk-ind-og-betal. Så den klarede jeg en del af gangene. Jeg var nok ikke den bedste sælger, men vi fik da 6 personer til at betale og komme ind. Vi havde ingen billetter, så det gik lidt galt senere. En af mændene med hans dame var blevet stoppet i indgangen op til baren. Der skulle vises billetter der. En mand kom og hentede mig. De havde brug for mig til at fortælle, at han havde betalt. Da jeg kom ud til indgangen sagde manden "ja, det er DEN hvide kvinde" - godt at jeg var den eneste hvide kvinde på stedet. Jeg kunne nogenlunde kende ham, men han kunne også historien om betalingen. Jeg havde fået 50.000 og skulle finde byttepenge. Det var noget af et påstyr med security. De kunne ikke komme ind uden billetter og vi havde ikke fået nogen. Så måtte vi finde manageren. Han var der ikke. Vi fandt Brian, som er Davids brother from another mother. Han er vist også noget stort. Vi fik billetter af ham og fik lukket de noget så snart ophidsede kunder ind og de faldt ned igen.

Stort set alle sad på stueetagen af baren. Der var stillet stole op ude foran og en scene, men det dryppede. Hen omkring 12 pm begyndte de så småt. David var på scenen og sammen med Brian. De er ret cool og snakker hurtigt. David lavede lidt optræden og sådan. Vi ventede på Bebe Kool. Der kom en fyr, op på scenen og så sang han. Det var super godt. Det var bare ikke Bebe Kool, men Shotkut, også en artist.

Der var lidt bøvl med mikrofonen, men det gik. Bebe Kool sang 3 sange og gav en smagsprøve på en af hans kommende sange. Det var godt det show han kom med, men jeg var overrasket over, at han kun var der en halv time. De er noget kostbare kunstnerne hernede.

Bebe Kool synger og Shotkut bakker ham op.

Bagefter var der comedy. En del på luganda, men den ene var rigtig god til at bruge engelsk. Gud, hvor var det pisse fedt og mega grineren! Jeg var flad af grin. Han kombinerede musik på en super fed måde. Da de var færdige sagde jeg Hej til Katjas "lover" fra genbrugsbutikken. Ivan. Han var kammerater med komikeren og vi fik da lige en snak, et par billeder og jeg roste ham for at snakke engelsk og for brugen af musik.

Jeg var jo så heldig at blive fotograferet sammen med komikeren. 

Selvom det ikke er det store problem at komme tæt på de 'kendte' hernede. 

Det er de virkelig rolige med. 

Lørdag d. 24. maj 2014:

10 appelsiner for 2 dkr.

Jeg stod i papas værelse og lagde mit tøj sammen, som Ruth havde været så sød at vaske. Hun kom og spurgte, om jeg kunne tilgive hende, hun havde ødelagt mit håndklæde. Ødelagt det?, tænkte jeg. Jeg tog det op og kunne ikke se noget, indtil jeg fik øje på et par pink pletter på mit orange håndklæde. Jeg smilede og spurgte om det var dem. Det var det. Jeg fortalte hende, at jeg selvfølgelig kunne tilgive hende og at jeg jo bare brugte det til at tørre min krop. Desuden regnede jeg ikke med at skulle have det med hjem. Hun var glad og vi grinede lidt af det. Det var fordi hun havde fået blandet det med en pink top.

Hun ville gerne have lov at lave noget mad til mig. Jeg havde spist chokopops i morges, men det var jo nok tid til at spise noget mere.

Efter jeg havde spist gik jeg i byen. Jeg ville finde en ordentlig backpacker rygsæk. Jeg drømte i nat, at dagen pludselig var kommet. Jeg skulle hjem. Jeg var ikke klar og alt var kaotisk og panisk. Mareridt!

Jeg nød turen til byen og gik bare rundt og hyggede mig. Jeg fandt rygsækken. Jeg tror (håber stærkt på), at den er god, den jeg har købt denne gang.

Jeg overvejede en juice på Flavours, men kom så i tanke om, at jeg da skulle have en milkshake på The Keep. Jeg sad og hyggede med en milkshake og en vand, imens jeg skrev dagbog og kiggede rundt på min mobil.

Jeg gik med min nye super fede rygsæk på ryggen, fyldt med chokopops, kropssæbe og juice. På vejen så jeg en fyr og jeg var ikke i tvivl om, at han tog billeder af mig. Først blev jeg overrasket og tænkte wow. Men så fik jeg tænkt på, at jeg jo selv tager billeder af dem, så jeg smilede bare, da jeg var gået forbi ham.

Jeg gik forbi en bod med det, der ligner appelsiner. Jeg har længe gerne ville købe nogle. Jeg er bare genert og usikker på at skulle købe fra en gadesælger. Det var en stabel med 9-10 appelsiner. Jeg gik tilbage. Det skulle være i dag, at jeg skulle købe dem, bestemte jeg mig for. Jeg gik hen til boden, hvor en lille pige solgte frugterne. Jeg spurgte, om det var appelsiner. Hun sagde et lugandisk ord. Det satser vi på. Jeg skulle prøve. Jeg spurgte how much? Hun sagde noget, der mindede om det første ord. Øhm, hvad gør man så? En rigtig flink security mand, som havde overværet situationen, kom os til undsætning. Jeg købte en stabel appelsiner for 2 dkr. De danske supermarkeder har noget at lære her.

Søndag d. 25. maj 2014:

Alternative bremser

Jeg har ligget i sengen det meste af dagen. Jeg havde det som om, at jeg havde tømmermænd. Jeg havde ondt i hovedet og kunne ikke spise noget, hvilket resulterede i, at jeg var møg svimmel, når jeg rejste mig. Problemet er nok bare, at jeg ikke drikker. Jeg fik noget at spise over middag og det blev lidt bedre. Jeg arbejdede lidt på computeren. De hørte mærkelig, høj musik i huset og jeg kedede mig og trængte bare til at komme ud og få noget frisk luft. Jeg aftalte med drengene at mødes i byen. Jeg kunne gå derned, da der var en time til, at det blev mørkt. Jeg gik i bad og gjorde mig klar. Pludselig stod der en i gangen som jeg kendte, men ikke boede i huset. Det var Josh. Han var kommet alene. Han havde cyklet lidt rundt og tænkte, at han da lige kunne hente mig. Han sagde, at nu skulle jeg have en tur på en cykel. Fint nok med mig. Han sagde, at jeg skulle cykle. Det kan jeg jo sagtens. Det var han overrasket over. Jeg cyklede og han løb ved siden af. Der var ingen bremser på cyklen, så det fik vi megen sjov ud af. Jeg stoppede cyklen ved at skrabe foden hen af jorden. Det ville Josh ikke have, at jeg gjorde. Hver gang jeg skulle have farten ned, tog han lige fat i sadlen. Det var sjovt. Vi mødte de andre i byen og gik i klubben. Her sad vi så resten af aftenen. Det var skønt med den lille brise, der kommer ind under taget på stueetagen under baren. Hatim og jeg gik ud på græsplænen, da de andre skulle gøre værelset rent. Vi snakkede om alt. Og om, at der måtte være flere stjerner hernede, end i Danmark. Eller også er himlen bare mere klar og tættere på. Jeg ville ønske, at jeg kunne fotografere det.

Jeg lagde mig midt på rugby banen og Hatim lagde sig ved siden af. Jeg nød den helt fantastisk, smukke stjernehimmel. Wow. Der kunne jeg have ligget hele natten. Som et bonus så jeg lige et stjerneskud. Da der ikke var flere emner om stjerner at snakke om og vi havde ligget der længe nok til, at det blev lidt koldt i rumpen, gik vi tilbage. Drengene var færdige med at gøre rent. Aramah, Hatim og jeg sad igen i de fantastiske sofaer. 

(Jeg kunne virkelig godt tænke mig sådan nogle til min have.) 

Her er det stolen i sættet.

Det var ved at være tid til at tage hjem. Wasswa var der ikke og jeg kunne ikke få fat på ham på hans nummer. Aramah har en cykel og han sagde, at jeg kunne låne den. Det var fint. Jeg kunne bare ikke cykle alene. Det tør jeg ikke. Han spurgte, om jeg overhoved kunne cykle og han var også overrasket. Er det ikke normalt at kunne cykle?

Jeg sagde, at han kunne løbe ved siden af og tage cyklen resten af vejen hjem. Det var en deal. Han skulle lige hente sin mobil. I mellemtiden var Wasswa kommet og vi blev enige om, at det ville være hurtigere at køre med ham. Det gjorde jeg og kom sikkert hjem i min seng.

Mandag d. 26. maj 2014:

Fedterøv

Et meget stille hus at stå op til. 
Chokopops med en skøn kold mælk. Jeg bliver jo afhængig. 

På skolen spurgte jeg Courtney med hensyn til rafting. Hun havde forventet os i lørdags og det var det vi havde aftalt. Det er umuligt at forklare hende noget. Jeg sagde, at jeg havde sagt denne eller næste weekend og at hun havde sagt hun ville give besked. Lige meget. Jeg har aftalt med Katja, at det er næste søndag.

Rose ville gerne have, at jeg lavede opgaver med børnene. Jeg havde sat Princess igang med en opgave med et montessori materiale, så jeg ville helst arbejde med børnene indenfor. Det var fint med Rose. Princess skulle sætte klodser med huller i, på en snor. Jeg forklarede, at der ikke måtte være to klodser i samme farve efter hinanden. Hun klarede det godt og vi talte samtidig klodserne. Hun kunne tælle til 20 uden fejl.

Bagefter legede jeg med drengene. De legede med bygge klodser.

Vi byggede en brandbil.

Amani legede med køkkenet og var rigtig god til at benytte det. Princess kom og legede med ham og de var rigtig gode til at lege sammen og deles. Det er ellers ikke altid, at børnene er gode til det.

I pausen sad jeg i haven og holdte øje med børnene, sammen med min computer. Amani og Suubi kunne ikke helt forstå reglerne for leg i windyhouse. Amani gik baglæns og blev hysterisk og Courtney var irriteret, fordi hun havde undervisning på terrassen. Jeg tog Amani med om, hvor vi spiser snack og der sad vi indtil de andre kom ind og de store fik pause. Det passede med, at han var af vejen da Courtney kom ned.

Jeg havde hørt, at Mezzanine skulle lave en god lasagne. Derfor tog jeg til Mezzanine omkring klokken 5.30 pm. Lasagne var en ting man skulle bestille og han laver ikke til mindre end 4 pers. Jeg bestilte lasagne, som jeg skal hente i morgen. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg håber, at den er okay. Jeg savner lasagne. Mors lasagne! Jeg bestilte den, så jeg kan tage den med hjem. Så skulle der gerne være til onsdag, hvor jeg arbejder hjemme. Jeg bestilte en pizza til i dag og satte mig ned ved bordene ved Nilen og nød solnedgangen. 

Lia, som er i Irenes klasse på skolen, var der med sin mor og morens veninde. Efter lidt spurgte de om jeg ventede på nogen, ellers kunne jeg da sidde med dem. Jeg gik over og satte mig og vi snakkede om en masse ting. Veninden kunne med det samme hører på min accent, at jeg var fra Danmark. Hun var nordmand. Hun har boet i Uganda i 6 år og snakker nogenlunde luganda. Det er ret cool.

Min pizza var længe om at komme. Mit selskab tog hjem og jeg huskede Michael på min pizza. Michael er manager på stedet. Min pizza kom og med en sodavand, som Michael gav på hans regning. Fedterøv.

Aramah ville hente mig og vi kunne følges til klubben 7.30. Jeg nåede næsten at blive færdig. Vi sad og snakkede indtil, at jeg havde drukket min sodavand.

I klubben mødtes vi med de andre drenge. Vi sad og snakkede og spiste mandasi. En af drengene i køkkenet hedder Isaac (udtalt på den engelske måde) og så er der Isa i baren, hvor I'et udtales, som når vi siger Isac på dansk. Og grunden til dette! Isaac er kristen og Isa er muslim. Bum bum. Så blev jeg klogere på det. Egentlig meget spændende.

Resten af aftenen så vi rugby på min mobil. Vi fandt film med bedste sprint og sidesteps. Det er ret spændende det rugby. Tiden løb og pludselig blev det altså tid til at komme hjem. Over 11 i dag, det sker ellers sjældent. 
Wasswa (min private boda'driver) var ikke i klubben. Jeg kunne ikke ringe ham op. Jeg ville gerne hjem, nu. Vi gik mod The Office. Der var meget stille og vi kunne ikke høre musikken fra The Office. På halvvejen så vi en boda komme til Dams Water. Vi gik tilbage til klubben, som er Dams Water. Har jeg fortalt det? For mig er det 'klubben', førhen hed stedet Dams Water. David og brormand ændrede det til Laftaz Comedy Lounce. Det var heldigvis Wasswa, der var kommet og han kørte mig hjem. 

Tirsdag d. 27. maj 2014:

En himmelsk lasagne

4 mdr. Hvad? 4 mdr.! Jeg har i dag tilbragt 4 mdr. på ugandisk jord. Hvor er det bare vildt, med vildt på! Det føles som en måned. Tiden er bare fløjet afsted og jeg har så kort tid tilbage, til alle de ting jeg gerne vil nå.

Jeg var træt. Jeg kunne ikke sove i nat. Havde mareridt om min hjemrejse, at det var hårdt at tage hjem osv.... Der er igen intet vand. Jeg tror Ruth forventer, at jeg spørger efter morgenmad, for jeg får det ikke uden. Jeg nyder min kolde mælk og chokopops.

På skolen sad de alle ude. Mary var der også. Jeg ved ikke hvor fortrolig hun er, så jeg gik bare hen til Rose og hviskede "Courtney is coming". Først var hun på vej op af sofaen, men så grinte vi bare. Courtney er i Kampala og kommer først omkring klokken 11 am. Clare havde cassava-chips og bød på en. De var udemærket. Lune. Lagde en tung bund.

I dag lavede jeg selv the-vand. Seje mig. Tændte selv for gassen.

Okay! Vi startede ud med 8 børn. 8 børn og 1 nanny?!

Jeg startede med at arbejde lidt på computeren. Jeg kiggede til børnene, om de havde brug for hjælp og hjalp, hvor jeg kunne. Jeg var kort tid i grade 1 og hjalp, men Irene havde brug for min hjælp til at gøre klar for snack.

Skye er tilbage og hun har fødselsdag i dag. Hendes mor kom med kage. Hun er blevet super dygtig til engelsk og har den sødeste og sjoveste accent. Børnene fik deres sukkerchok og vi gik ud for en kort stund.

Hjemme blev jeg mødt af en meget glad lille dreng. Arthur sad på trappen og da han så mig, rejste han sig og løb hen til mig og jeg fik et stort kram. Min mobil, min charger og min computer var helt flade for strøm. Meeen, strømmen er off. Ruth serverede ananas og fortalte, at der er lukket ned for vores strøm, indtil regningen bliver betalt. Super nederen.

Til eftermiddag tog jeg til Mezzanine for at hente min lasagne. Da vi ikke havde noget strøm, tog jeg strømkablet med plus mobil, charger og computer. I håb om, at jeg kunne spørge Michael, om jeg kunne få lov at lade op. På Mezzanine sagde de, at lasagnen var i ovnen. Jeg tog en vand og satte mig ned til baren ved Nilen. Michael var der heldigvis og han sagde, at jeg sagtens kunne lade mine ting op. Han hjalp mig med at få det hele på plads. Min lader til telefonen er også knækket nede i usb'stikket nu, så det var noget af en videnskab at få den til at virke, men det lykkedes! Heldigt for mig...

Jeg sad der og nød vandet, men der var ikke så meget at tage sig til. Jeg tog computeren frem. Jeg kunne sagtens arbejde på den, imens den ladede op. Jeg fik rettet en del af mine oplæg og tiden fløj afsted. Klokken 6.30 pm pakkede jeg sammen. Computer og mobil var fuldt opladt. Chargeren havde strøm nok til at hjælpe mig i morgen.

Jeg fik min lasagne og gik op til vejen. Der kom en boda, som ville have 2000 shillings for at køre mig hjem. Jeg kunne sagtens gå så. Jeg gik et godt stykke. Halvvejen eller sådan noget. Der var boda'er og den ene kunne sagtens køre mig det sidste korte stykke vej. Jeg kom hjem til et mørkt hus. Jeg fik tændt stearinlys og pakket et stykke lasagne ud. Det var himmelsk. Rigelig med kød. Gudske'tak'og'lov. Jeg var virkelig mæt bagefter. Lasagne længe leve. Den smagte skønt. 

Onsdag d. 28. maj 2014:

Hvad gør man, når der ikke er strøm?

Min mobil var tør for strøm. Min oplader døde helt igår, så jeg vågnede først halv 11. Opladeren virkede i stikkontakten på Mezzanine, men ikke i min charger. Drengene havde foreslået, at jeg kom med chargeren i dag, så den kunne lade op, imens jeg filmede byen. Jeg lagde en plan. Jeg ville tage i klubben. Jeg kunne afprøve om laderen virkede der og så kunne jeg arbejde samtidig.

Jeg havde Aramahs cykel, så jeg pakkede tasken med det nødvendige. Lidt ting til et bad også, så jeg kunne få et rigtigt bad, i stedet for at bade i en balje vand. Vi har pt hverken el eller vand. Jeg cyklede ned til klubben og fik lov af Isa til at bruge strømforsyningen oppe på første sal og arbejde derfra.

Drengene var overrasket over, at jeg var i klubben så tidligt. De sad også oppe, men i et andet sofaarrangement end det, der var tæt på strømmen. Jeg satte mig over og forsynede kablet med strøm. Laderen virkede selvfølgelig ikke. Det var lidt noget pis. Jeg spurgte drengene, om man kunne få en ny i byen. Det skulle man kunne. Jeg havde planlagt at tage til Kampala på fredag, så snart jeg kunne slippe fra arbejdet. Jeg havde set en appleforretning sidste gang vi var der. Jeg ville faktisk rigtig gerne tage den tur alene og have en overnatning der.

Keno ville gerne låne cyklen og ville samtidig kigge efter en lader. Jeg satte computeren til strøm og fik faktisk lavet en del arbejde. Det havde jeg ikke forventet, når alle drengene var der. De var søde til ikke at forstyrre og arbejdslysten steg mig til hovedet. Keno kom tilbage og havde ikke kunne finde en lader. Josh overtog i stedet. Han tog laderen med og gik ned i byen. Jeg arbejdede videre indtil han kom tilbage. Han mente, at han havde fundet en, men han var ikke sikker.

Hatim tog min telefon med til byen for at finde en lader, som passede. Jeg kunne arbejde videre og han ville ringe til Johnsons mobil, hvis han fandt en. Han ringede og havde fundet en. Jeg kunne komme ned til et sted nær Barclays Bank og så kunne vi se på den og snakke om det.

Jeg fandt dem. De havde fundet en lader, men den gav samme advarsel som den anden: dette kabel er ikke originalt eller virker muligvis ikke. Det havde den anden også sagt længe, efter den dag, hvor den var blevet meget varm. Det var ikke godt nok. Og den ladede også kun op hver 3. gang den blev sat i.

Vi gik rundt og kiggede. To andre steder skete det samme, indtil vi kom til et sted med en, der bare virkede. Den gav den samme advarsel en enkelt gang, men stoppede ikke med at lade, som de andre gjorde. Den måtte jeg eje! Jeg kunne ikke leve uden. 70.000 shillings eller 140 dkr. Tjah, det kunne jeg godt leve med. Jeg fik min oplader!

Tilbage i klubben var klokken blevet fem. Jeg pakkede mine sager sammen for en tid og tog et bad. Det var skønt at få et rigtigt bad. Bagefter arbejdede jeg en lille smule mere, indtil Hatim spurgte, om vi skulle gå en tur ned i byen. Jeg pakkede mine ting sammen. Låste min taske og gik med ham og Dalar til byen.

Dalar skulle købe Miralla. Det er de der blade, som de tygger og får en påvirkning af - "at være høj". Det er ikke noget jeg synes særlig godt om. Men så længe de ikke beder mig om at være en del af det, så er jeg ligeglad.

Jeg købte airtime, for det havde jeg glemt, at jeg manglede. Det passede fint med, at vi gik til byen så.

Tilbage i klubben tyggede drengene blade og drak alkohol fra de her små poser. Det smagte ligesom baily. Det var nu ikke så ringe. Men jeg skulle helst ikke blandes ind i deres lille fest.

Jeg havde brug for lidt frisk luft og de var egentlig ret kedelige, når de sad der og tyggede og snakkede luganda. Jeg havde bare brug for at være alene. Jeg gik ud midt på rugby banen. Lagde mig ned i det fugtige græs og så på stjerner. Jeg gav mig selv lov til at slappe af og nyde øjeblikket. Jeg så 6 stjerneskud og bemærkede, at stjernerne flytter sig rundt på deres plads? Alt i alt var det skønt.

Drengene var blevet lidt urolige for, hvor jeg var gået hen. De tænker alligevel på mig og holder øje med mig. Jeg gik tilbage og hyggede med dem, indtil det blev tid til at tage hjem. Wasswa var meget længe om at komme og havde travlt, så klokken blev lidt mere end 11 pm før end, at jeg kom hjem. Men en dag med godt arbejde og selskab.

Torsdag d. 29. maj 2014:

En dag med fart på

På arbejde. Jeg startede med at smide en Svampebob Firkant film på computeren, fra youtube. Hygge med mine små unger til formiddag. Fandt ud af Pandi rejser! Min lille skønne pige. De kommer dog tilbage i oktober, men det kan jeg ikke bruge til noget!

Da hun var hentet skulle jeg med til svømning. Det var køligt i vejret, men vandet var skønt. Vi fjollede rundt. Legede og svømmede en lille smule. Det er ikke så tosset at være pædagog! 1,5 time i poolen og så hjem og spise fish and chips.

Sidste time gik med, at jeg så film i Clares klasse. De så Bee Movie. Det er altså en sød film.

Jeg gik halv tre, selvom filmen ikke var færdig. Jeg troede, at jeg havde en aftale.

Jeg skulle mødes med Martha i byen. Vi skulle kigge efter nogle sko til mig. Hun havde været til møde i Kampala. Jeg kunne ikke få fat på hende til at starte med. Jeg gik bare ned i byen. Jeg ville kigge efter nogle højtalere. Jeg fandt højtalerne. 60 dkr. Martha var stadig i Kampala, så jeg valgte at gå hjem og lytte musik fra mine nye fede højtalere. Jeg lå i sengen og nød freden og musikkens skønne toner. Ingen strøm har en befriende effekt. (Strømforsyningen kom fra min charger.)

Stearinlys på bordet og lasagne til aftensmad. Lækkert. Lunken lasagne, når køleskabet ikke er et KØLEskab mere, men bare et skab. Jeg vil forsøge at huske at tage lasagnen med på arbejde i morgen og sætte den i køleskabet der.

Fredag d. 30. maj 2014:

Afprøvning af montessori materialer

Alt for sent op. Bestilte lidt morgenmad. Jeg skyndte mig. Men ikke mere end, at det var til at holde ud. Der ville med garanti ikke være særlig mange børn. Jeg fik en chapatti. Den fik et lag nutella. På en boda til skole med morgenmad i hånden.

Og jeg havde ret. Der var få børn og det var fint. Irene bad mig om at holde styr på børnene sammen med Betty. De lavede rigtig meget larm. Jeg var på vej ud for at få dem til at være stille. Betty fik dem ned på jorden. Da jeg så gik ud var de ved at vælte sofaen. Jeg råbte (hævede stemmen) noget, der minder om OI! Det hjælper hver gang og det er nok derfor, at jeg gør det. Det er ellers ikke noget jeg har bemærket før, at jeg har gjort. Jeg spurgte, hvad de havde gang i. De legede. Jeg fortalte dem pænt, at det ikke var en leg og at legen foregik nede på tæppet ved klodserne, der var taget frem.

Jeg holdte øje med børnene. Tog imod dem, der kom ud til os. Snakkede og nød tanken om sidste dag inden weekend.

Jeg gik lidt rundt og kiggede. Sørgede for, at de børn, der kom for sent blev sendt til deres klasser. Bar drikkedunke om til halvtaget og så til fiskene. Det er mig, der står for fodring.
Børnene er meget optaget af fiskene. De bliver taget i rækkefølge fra navnelisten og det går på tur med, at de skal prøve at fodre fiskene. De får en fisk ud for deres navn, når de har fodret. På den måde kan jeg holde styr på det. Vi fodre fiskene 5 min før snackpausen. Timen var ved at være slut og jeg fodrede fisk med børnene. I dag var det Joram, der skulle fodre fisk. Jeg havde på forhånd smulret den mængde ud, som fiskene skulle have.

Efter pausen skiftede jeg vand og forsøgte at fange nogle af de helt små fisk. Der er i hvert fald 50 fisk i 100 l. vand. Jeg fyldte rent vand i og gjorde akvariet rent. Fandt ud af, hvordan filter systemet virker og fandt et meget ulækkert og beskidt filter. Jeg viste det til Stephen, som forhåbentlig finder en løsning eller skifter det. Indtil videre er det bare skyllet forsigtigt.

Da jeg var færdig, var jeg i Clares klasse. Jeg afprøvede the binomial cubes, trinomial cubes og sounds cylinders. Alle materialer fra montessori. Binomial var nem. Trinomial var virkelig svær, inden jeg havde fået vist ideen med det. Det var stadig lidt svært, indtil der gik et lys op for mig. Jeg er imponeret over at børn i børnehaveklasse alderen kan lave det. Sound cylinders var 6 cylindere af rød og 6 i blå. De var fyldt med fx ris (det lød som ris). De skulle kædes sammen, blå og rød, med den samme lyd. Man kunne også mærke vægt mæssigt. Jeg fik Blayke til at hjælpe mig. Han går bare rundt på skolen og foretager sig ikke det helt vilde. Courtney kom og sagde, at hun var glad ved, at jeg gad at lave noget med ham.

Da jeg var færdig hos Clare gik jeg ned og det var frokostpause. Jeg spiste min lasagne. Det er vist ved at være sidste udkaldsdato, men jeg har også kun et stykke tilbage. Det var skønt at få noget mad man kender - og kød!

Eftermiddagen gik med læsning, sang og hygge.

Jeg gik hjem med glæde i sindet. En god dag og weekend starter.

Derhjemme hørte jeg musik. Hvilede mig og slappede af. Jeg planlagde min tur , som starter d. 13 juni. Jeg skal bare snakke med Anett om, hvad hun synes og om hun kan hjælpe mig med national parkerne.

Senere tog jeg et baljebad og gik mod klubben. I klubben var Josh. Han arbejdede. Vi snakkede. Jeg hjalp ham lidt og vi hyggede indtil de andre så småt kom hjem.

Jeg var sammen med Josh og Ruth oppe på førstesalen. De arbejdede, men mest ved bare at sidde eller stå. Josh holder øje med folk og sørger for, at ingen render med flaskerne. Ruth er bartender og venter på, at kunderne har brug for hende. Vi dansede og fjollede til musik, der ikke var helt efter min smag. De spiller hiphop/ swag musik. Der var nogle sange imellem, som var gode. Resten af sangene fjollede vi bare. Vi havde det super hyggeligt. Lidt mandasis ind imellem og så blev det en god aften. Meget tid gik med hygge og snak i de sædvanlige sofaer. Jeg tog hjem i seng, da de andre tog i byen. Jeg skal have noget ud af denne weekend.

Lørdag d. 31. maj 2014:

Udsigt til en skøn dag alligevel

Øv, hvor er jeg slet ikke misundelig på alle dem, som er på Roskilde Dyrskue! Baah.

I stedet vil jeg tage en tøse'hygge'shoppe’tur med Martha på markedet.

Det kan kun gå hen og blive en god dag og weekend. Uden nogen som helst hest og meget få traktore kan man godt hygge sig. Forkælelse, råhygge, pigerne kommer senere og rafting i morgen.

Efter at have ventet to timer på mad og at Martha skulle ringe gik jeg i byen. Martha ringede ikke, så jeg besluttede mig for at gå på markedet alene. Nu gad jeg ikke vente mere. Jeg fandt to par fede sko. Og jeg havde lige fundet en trøje, da Martha ringede. Hun ville komme nu og redde mig. Jeg havde selvfølgelig betalt alt for meget for skoene. Jeg havde aftalt med Hatim, at vi skulle mødes efter jeg havde shoppet med Martha. Han ringede og sagde, at han var i byen. Vi slog os sammen alle tre og gik til en butik ved siden af Nile Supermarket, som Martha godt kunne lide. Der fandt jeg to par sko til byen. Vi tog i Nile Supermarket og købte nutella til i morgen tidlig, hvor Katja og Michelle kommer. Pigerne tager brød med. Lækkert. Jeg købte også et par slippers og Martha det samme. Samme farver. Total veninde sko. Jeg købte appelsiner på vej hjem. De skulle være meget søde sagde han. Store flotte frugter. Vi gik mod klubben. Martha sælger trusser, så jeg skulle kigge på dem hos hende. Hun bor lige ved siden af klubben.

Martha og jeg, med nye solbriller.

Martha bor i et stort flot hus. De har rigelig penge. De havde 15 køer eller der omkring i baghaven. Helt vildt. Jeg fandt et par trusser, som jeg kunne bruge. Det skal man huske at tage med! Det er ikke nemt at finde her.

Katja ringede og sagde, at de var i Jinja. Vi skulle mødes hos mig om en time. Jeg tog hjem. Fortalte Ruth, at de kom og skyndte mig at tage et baljebad. De kom imens, at jeg var i bad. Men Ruth tog sig godt af dem.

De faldt på plads. Vi snakkede om alt der var sket. De anbefalede, at jeg gjorde alvor af at tage i Gaddafis moske. De fortalte, at de ville tage til Kampala til Katjas fødselsdag i stedet for Jinja. De havde fået nogle venner, som de kunne sove hos og som ville holde et lille party for hende. Måske jeg tager med dem. Bare komme fredag eftermiddag og tage hjem lørdag.

Klokken 8 pm tog vi på 2friends. Vi fik en rosa bøf, der var lige i øjet! Det var slik for ganen. Michelle fik kartoffel salat. Det var som en dansk. Gud hvor var det lækkert! Det skal jeg over og have en dag. Jeg fik en lækker kartoffelmos. Da vi havde spist tog vi hjem og hyggede med en film.

Jeg havde fået en tjener på 2friends til at sætte min mobil og charger i strømstik. Men da vi gik, fandt jeg ud af at det ikke havde ladet = Ingen strøm. Katja var også helt flad for strøm. Super pis!

Tak fordi i læste med. Selvom det er længe siden jeg kom hjem, så føles det stadig, som var det for et par dage siden. Men følelsesmæssigt er jeg ved at komme over turen. Når jeg læser min dagbog nu kan jeg mindes turen med glæde og jeg synes ikke det er så hårdt mere.