tirsdag den 12. november 2013

Blomster!

Så sprang min novemberkaktus helt ud. Nyd synet, min første kaktus eller sukkulent med blomster jeg selv har 'fremavlet'. 

Selvom, hvad jeg kan forstå, at novemberkaktussen bare blomstrer helt af sig selv, så er jeg stolt. Jeg beundre min blomst. Jeg glæder mig til alle blomsterne er sprunget ud. 

Da jeg i dag vandede mine planter og ville sætte mine orkideer i vandbad med lidt gødning, fik jeg mig en glædelig overraskelse. Se bare her

En lille gren er på vej ud mellem bladene på min ene orkide. Jeg så det, med det samme jeg fik vendt planten. 
Lige for at opsummere, så er min anden orkide også igang med at lave en ny gren. 

Den ses her. Billederne er ikke så taknemmelige, men de viser da, at der er fremskridt i den lille lejlighed. Jeg har kun haft én anden orkide, der fik flere grene og dermed blomster, så der er stor spænding. 

Jeg fik set mig omkring, imens jeg vandede mine planter og jeg fik kigget på kassen med småbørnskaktusser, jeg kom i tanke om, at jeg skulle have plantet denne plante om snart. 

Hvilket førte til tanken om mine kaktusskud fra kammeratens nabo, som også skulle plantes om. Jeg har derfor slæbt jorden ind i lejligheden og har nu sat op til at jeg kan få plantet det hele. Se bare her 

Alle kaktusserne er lagt op. Jeg er nu igang med at komme jord i potterne og har sat dem i vand, for at jorden er fugtig. Dog er jeg lidt ærgerlig over at jeg ikke har mere sand/grus. Men mon ikke de overlever? Skulle det derimod ske at et par stykker ikke overlevede, ville det jo egentlig ikke gøre så meget, da jeg ikke lige pt har så megen plads. Men jeg skaber pladsen. Mon ikke der er et hul på en eller anden hylde? 
Da jeg nu sidder her og beundre alle de fine kaktusser opdager jeg da lige, at en af arterne, faktisk et par stykker, har sat en knop, som jeg vil formode kunne være til en blomst. 

Jeg er spændt på at se om det bliver til noget. Jeg synes jo skuddet sidder lidt dumt, men det giver anledning til at overveje, at den ikke skal så dybt i jorden, som jeg havde tænkt. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar