mandag den 2. december 2013

Julehygge med svigermor

Så er der pyntet op i huset, syd for Slagelse. 
Svigermor og jeg har placeret nisser og andet julehalløj rundt om i huset. Troldegrenen, som er obligatorisk i hjemmet, hænger på sin retmæssige plads i stuen. Den er pyntet med diverse Georg Jensen guldophæng. 
Imellem alle disse herligheder havde svigermor 4 store flotte grankogler, som hun ikke vidste hvad hun skulle bruge til. 
Jeg foreslog hende at vi kunne hænge dem op i det hul der ligesom blev dannet i midten af troldegrenen, der hvor der ikke nåede grene ind og derfor ikke var fyldt med ophæng. Svigermor sagde, at det kunne jeg da bare lave. Jeg viste hende hvor jeg synes de skulle hænge og da det var godkendt, kom jeg i mit kreative hjørne. Jeg udformede da lige et ophæng det gik ind under koglens øverste lag af de "blade" der nu er på sådan en kogle. Op i en snor og ind i hullet. Sådan cirka således : 


Det er svært at se, men flot ser det ud. 

Den ene kogle havde en lille smule stilk og der viklede jeg lige lidt ståltråd om og lavede en lykke, bandt et rødt bånd i og stak en grangren i lykke også. Ud af det, kom dette kreative fund: 

Hermed lidt inspiration, hvis man tilfældigvis ligger inde med nogle store flotte kogler, som man ikke ved hvad man skal gøre ved. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar