Prayers for candy

1. maj 2014

Jeg sov så godt i nat, så jeg havde ikke hørt mit vækkeur. Jeg vågnede klokken 9 og skyndte mig op. Michelle sad og spiste morgenmad. Hun havde lavet mad til os begge og havde dækket fint morgenbord.

Da vi havde spist og gjort os klar, gik vi ud.

Børnene gik allerede rundt og legede. De legede med de her fem liters dunke, jellycans, hvor den ene side er skåret af og der er sat en snor i. Fantastisk stykke legetøj. Et barn i dunken og en i snoren. De børn der var omkring os tog vi med på legepladsen. Der strømmede børnene til, da vi satte svingstativet igang. Der var rigelig med drama. Et barn faldt af, imens den snorede rundt og da jeg forsigtig stoppede den faldt en mere af. Farligt legetøj. Jeg stoppede med at snore. Michelle snorede den anden og jeg gik ned til gyngerne. Imens jeg var nede for at gynge faldt Goddy af svingmonstret og jeg var der med det samme. Michelle sagde, at han blødte, så hun gik mod toilettet. Jeg gik med og holdt et øje på børnene. Det var heldigvis ikke så slemt. Vi gik ud og legede igen.

Luca sad alene i sin gule vanddunk og jeg gik over til ham. Han var elle vild og skyndte sig op og gav mig et kram. Han satte sig ned igen og viste mig de ting, der var nede i 'bilen'. Jeg fandt den magiske snor og trak ham rundt. Det var noget der kunne bruges. Han smilede og grinte. Op og ned af de små huller/ 'bakker' i græsplænen. En sommerkælk!

Da jeg mente at turen var færdig satte jeg mig under pavillonen, hvor Michelle sad i forvejen. Børnene begyndte at komme med sweets. En af nonnerne, som startede i mandags, kom med slikkepinde og sad under pavillonen sammen med os. Børnene skulle bede inden de fik sweets. Hun fortalte dem hvordan:

”In the name of the Father, the Son and the Holy Spirit.”

Der var noget smukt over det. Vi bad også og fik en slikkepinde hver. Jeg har det godt med på den måde at være et godt forbillede.

Innocent havde ligget og hygget hos mig imens, at jeg skrev på min mobil og slettede dårlige billeder. Bagefter kom Luca og gav mig det største kram og var så glad. Nu var det hans tur til at ligge hos mig. En slikkepinde i munden og råhygge og putte. Det er livet.

Der er en caretaker jeg simpelhen ikke kan holde ud. Hun er ung og tror hun bestemmer. Alfahunnen!

Hun skulle bade en af børnene og hun var så hård ved ham. Han protesterede, men hun skubbede ham bare hårdere ind under vandet. Da han var færdig kom han ud og tog mig i hånden. Hun sagde noget til ham og satte hånden bag hans hoved og skubbede ham afsted. I seng med dig, godnat!

Vi fik lov at bade de sidste små, da de var færdige på potten. Jeg skulle jo også prøve at bade dem, inden jeg skal hjem i morgen. Det gik super godt. En efter en blev de rene og sendt i seng. Sweet dreams ma boys.

Bagefter tømte vi potter. Det skulle jeg ikke være med til mandag, men i dag var det mig, der klarede de fleste. Så kan man gå til pause med REN samvittighed. Nyvaskede glade børn.

I pausen rettede jeg mine blogindlæg. Jeg var træt, men ikke så jeg skulle sove. Jeg var til gengæld ved at være sulten. Jeg laver en French Toast, tænkte jeg. Som sagt så gjort. Når nu jeg var igang, kunne jeg også lave pandekager. Det gjorde jeg. Jeg fik lidt hjælp på halvvejen. Når det er på gefylen og man skal huske, hvordan dejen skal se ud. Det er ikke helt nemt. De blev gode og de smagte godt.

Michelle manglede creme og da børnene stadig sov, lavede vi lige en udflugt. Vi tog i Moon Supermarket oppe i Iganga’City og købte cremer og hårprodukter - plus en sodavand med pineapple. (Mirinda laver den skønneste sodavand med ananas.)

Da vi kom tilbage til børnene, sad den nye nonne ude på legepladsen med børnene. Jeg gik ud for at finde Luca. Det var flere timer siden jeg havde set ham. (Det bliver frygteligt i morgen og jeg har meget dårlig samvittighed.) Jeg havde ikke nøde at lede længe efter ham, for han fandt mig. Han løb rundt om mig og gav mine ben et kæmpe kram. Jeg tog ham op og så fik han kys og kram. Det føltes godt.

Vi fjollede lidt rundt. Hvad skulle vi tage os til? Jeg foreslog en gåtur. Men hvorhen? Vi gik op og så til dyrene. Luca sad på min ryg. Hans hoved hvilede mod min ryg. Vi nød det vist begge.

Michelle ville op og se til de små bagefter. Så vi trissede derop med de børn, der var påhæng. Stadig med Luca på min ryg. Deroppe sad vi længe og hyggede. De større børn, inkluderet Luca skulle ned og have mælk. Luca på den ene hofte og Innocent på den anden. Innocent var ikke helt på toppen.

Jeg gik tilbage til de små. Der må være en magnet et sted. De ville op og side. Ivan kom og han er virkelig skrøbelig og vil have alt for sig selv - inklusiv mig. Luca kom tilbage og det blev et helt drama. Luca skulle op og sidde. Florence sad der i forvejen. En anden baby stod op af mig og Ivan hang ind over det andet ben. Florence måtte sidde ved siden af mig, så Luca kunne få sin plads tilbage.

Pludselig kunne vi hører barnegråd. Michelle sagde, at det var Goddy. Det var nede under pavillonen. Der var et godt stykke. Vi kunne alligevel se omridset af hvad der skete. De slog ham og holdte ham.

Michelle gik derned. Lidt efter gik jeg også. Luca blev sat ned, det var han ikke tilfreds med. Jeg sagde, at jeg kom tilbage. Jeg løb, ned til huset og tog min mobil og så optog jeg det. De slog ikke mere, for Michelle var der. Goddy var nøgen. Caretakeren brugte en pind til at få ham til at gå. Hun stak den ind i maven på ham indtil, at han tog fat i den. Når han havde fat i den trak hun. Han nåede kun at gå få skridt, så faldt han ned på maven. Hun truede ham med at slå med pinden. Hun hævede den over hovedet og med begge hænder slog den ned mod hans hoved. Jeg troede i det øjeblik, at hun ikke ville stoppe før end hun ramte ham.

Da hun så at jeg filmede stoppede hun, gav Goddy tøj på, på en umenneskelig måde. Hentede den rigtige gåvogn og så kom der ro på, ud over hendes frygtelige tone og uforståelige ord for os. Da han gik med vognen rystede hans ben. Han var træt og skræmt. Det gjorde ondt at se. Michelle græd. Det var frygteligt.

Da de var færdige med at pine Goddy og var gået deres vej, tog Michelle ham til sig. Vi gik ned bag sovehuset og ned mod skolen. Hun med Goddy og jeg med Luca. Det var livet.

Jeg har ikke lyst til at tage tilbage, men jeg savner også Jinja og mine venner.

Da de skulle spise blev Luca kysset og krammet. Sidste aften jeg kunne sige godnat - sweet dreams.

Vi gik ind. Michelle spurgte, om vi skulle se film igen i dag. Oh ja tak! Eller, jeg skulle på afvænning. Det bliver lidt ensomt. Måske vi skulle se 2 film. En før mad og en efter.

Det blev til Break Dawn part 1&2. Råhygge, det var dejligt.

Michelle havde det virkelig skidt efter dagens frygtelige episode. Hun havde kvalme. Det kunne kun være pga. det. Jeg havde svært ved at sige noget. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle hjælpe hende. Heldigvis fik hun fat i Katja og havde mulighed for at snakke med hende på skype.