søndag den 12. oktober 2014

Flere mormorruder

Jeg er blevet bidt af mormorruder. Nu har jeg jo endelig lært det. Nogen kender garanteret også det med, at man finder noget garn på tilbud i netto eller lignende og køber det, for man får garanteret brug for det. Sådan noget havde jeg liggende. En æske med broderigarn. Jeg kan godt lide at brodere, men jeg vil hellere strikke og hækle. Derfor bestemte jeg mig for at lave mormorruder af det og øve mig i at lave lige store ruder. Der kan nok blive et lille dukketæppe ud af det. 


For mig kan det laves imens jeg ser tv. En bonus, for så tænker jeg ikke over eksamen og kan vente med at bryde min hjerne med, indtil i morgen. 

- Fortsæt god søndag 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar