onsdag den 21. januar 2015

Starten på 'mit andet liv'

Færdiguddannet pædagog. Jeg bestod min bachelor eksamen igår og kan nu kalde mig for pædagog. Jeg er stolt og det ved jeg, at min familie også er. 24 år og pædagog. Jeg fik fine roser af familie og en kæmpe buket af smukke blomster af 'manden jeg deler skurvogn med'. 


Jeg springer nu ind i den næste del af mit liv. Barndom og uddannelse er streget over og jeg bevæger mig hurtigt, men stadig forsigtigt og sikkert ind i den næste fase af mit liv. Det betyder arbejde og titlen voksen begynder at stå ved sin magt. 
En hel ny hverdag blomstre nu op og der er ikke noget, der hedder lektier mere. Så når man har fri, så kan man gøre hvad man vil! 

Skurvognen er forvandlet. Fra at rumme skole og uddannelse ... 


Til at være den bolig, som den førhen var ... 


Her er gjort rent og ryddet op. Skurvognen er klar til voksen'hverdagen! 
Og jeg er klar på at nyde hver evig eneste dag. Foruden jobsøgning (det er en større omgang med CV og research) og samtaler, så har jeg nu også tid til alle de ting jeg elsker! På min to-do liste står der, at jeg skal huske min blog. Det er pinligt, men aldrig for sent! at blogge om det sidste af min tid i Uganda. Jeg glemmer det nok ikke, for tid er der 'masser af'. 
OG jeg har tid til mine strikke projekter! 
Jeg har fået den bedste fødselsdagsgave til krea'hylden. 


Et KnitPro rundpindesæt med aftagelig wire. Luksus! 

Jeg har flere forskellige projekter igang og en del på venteliste. Som altid. 

Her er min Hendes Verden-Kjole, som skal have 3/4 ærmer og lidt længde. Jeg har endelig fået det manglende garn. 


Ud over det hvide Mayflower strømpegarn, så er resten af kjolen strikket i arve'strømpegarns'rester. Strømpegarn fra Fabel, som er de tre forskellige farver og de 2 første striber - plus en smule af den sidste del hvid - er strikket i Arwetta. Den bliver strikket med to tråde og på pind 4. Den næste kjole (der er købt garn til en mere i hvert fald) vil jeg nok forsøge mig med at strikke på rundpind 4,5. Opskriften er den utrolig omtalte HV-kjole, som endda har sin egen facebook side. 

Den næste i rækken er dette projekt, som jeg glæder mig enormt til bliver færdigt. Jeg har længe gerne ville strikke en cardigan, men da jeg ikke havde råd til Naturuld til en magen til den regnbue'farvede trøje fra Hjertegarn har det ladet sig vente. 


Jeg har i stedet fundet en opskrift på garnstudio.com. Det er Drops nr. 106-26 Lang cardigan med hætte. Jeg har valgt at korte den 10 cm af, fordi den er - som den beskrives - lang. Og så lang ønskede jeg den ikke. Jeg skrikker den på pind 5,5 med 2 tråde af sort garn fra Regina. Noget super lækkert garn, som var på tilbud i november sidste år. 

Jeg har et projekt igang, som er et af dem der hedder tager en evighed. Lige nu er det bare en stor mormorrude. 


Det er af Rowan garn, som jeg engang købte i dyre domme til et babytæppe. Det var hamrende svært at strikke mønsteret, fordi garnet var så glat at strikke med. Jeg valgte, at jeg i stedet ville lave mormorruder af garnet. 11 nøgler garn. HURRA! Nu er beslutningen endt på, at det skal blive til en vest - til mig selv. Spændende, ikke sandt? 

Jeg har også gang i et spændende 'øve' projekt. Jeg øver mig på at strikke med to forskellige farver garn, kendt som jaquard, fair isle og hønsestrik
Jeg øver mig med alle de garnrester jeg har fået af min veninde. Og der er altså så mange og i forskellige mængder, så det er det, som de bliver brugt til. 


Her er vidunderet. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive mine følelser over for farver, mønstre osv. Men det er god træning! 


Dog synes jeg at denne detalje er super fed og med velvalgte farver. 
Projektet skulle gerne blive til et halstørklæde. Opskriften er fundet i bogen Strik - ponches, capes, tørklæder og sjaler og hedder 'Hønsestrik tørklæde'. Jeg øver mig, fordi jeg vil prøve at lave en sweater, hue eller noget lignende med et rigtigt fair isle mønster. Jeg har arvet nogle bøger af min Farmor og jeg har fundet en masse opskrifter, så der er rigelig at vælge i mellem. Men hver ting til sin tid. 

Lageret bugner med garn og projekter er der nok af. Julegaverne er også på vej, nu er de givet ud til de heldige modtagere. 


Efter at have brugt hele formiddagen på rengøring og wellness for sjælen vil jeg sætte mig med en kop kakao og en bog. Jeg læser Nattens hus for tiden. Spændende! 

- God dag til resten af verden 












Ingen kommentarer:

Send en kommentar