Det kan godt være, at jeg er kreativ, men jeg kan absolut ikke tegne! I skolen skal jeg til at lave et Dansk, Kultur og Kommunikations projekt, som jeg skal til eksamen i, i oktober. Vi er to, der laver projektet sammen. Vi har valgt, at vi skal i en børnehave og her skal børnene tegne sig selv og have deres ynglingsting med, som de skal fortælle om. Tegningen, et billed af deres ynglingsting og deres fortælling om tingen skal samles til en bog, som er vores æstetiske projekt, hvert barn har hver deres side. Bagerst i bogen vil vi så producere en lille historie, om alle ynglingstingene. Historien skal bruges i børnehaven, den skal læses op og så skal børnene (sammen med deres ynglingsting) agere det vi siger om deres ting. Det skal nok blive godt!
Men, så var det jo lige, at min makker foreslog at vi lavede en folder (Det er intet problem!) men til folderen skulle vi hver tegne os selv og tage et billed af vores ynglingsting og skrive en lille historie. Så kan de jo se derude hvad vi vil.
Her er min tegning så. Det kan vel gå. Men det er ikke lige noget jeg gør så tit i. Hvorfor mon?
Det var ikke det største problem at finde en ynglingsting. Vi skal jo i en børnehave. Men det med at skrive en historie om min skønne kobamse. Ja, den får i lige her.
"Her er jeg og min ynglingsting, som
er en kobamse. Min ko fik jeg af min kæreste, da vi var på bakken for nogle år
siden. Jeg er glad for min ko og den bor i min seng. Så er den der altid når
jeg skal sove. Så sover jeg nemlig aldrig alene. Jeg kan rigtig godt lide køer,
også rigtige køer. Dem der bor ude på landet. Jeg kan nemlig godt lide at være
på landet. På landet er der mange dyr. Det er sejt, at køerne laver vores mælk.
Det kan min ko ikke, for det er bare en bamse."
Jeg synes det var en meget sød historie, som passer meget godt til aldersgruppen vi har med at gøre. Om ikke andet fandt jeg da på noget. Når jeg læser den kan jeg ikke lade være med at smile, med lyd på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar