mandag den 26. august 2013

Mit allerførste projekt.

Her er mit allerførste projekt. En opskrift fra Hjerte Garn strikket af Milanogarn og NaturUld som den hæklede kant og bemærk nu endelig de super fede knapper! 
Det var en opskrift jeg købte da jeg var omkring 14 år. Min mor kunne strikke og jeg ville gerne lærer det, men det tog sin tid at få den lavet. For da min mor ikke kunne strikke efter opskrifter gik projektet i stå. Da jeg så rundede de 18 år, fandt jeg ud af at min daværende kærestes faster og tante kunne strikke efter opskrifter, så fik jeg den hjælp jeg havde brug for og lærte sådan hvordan man skulle læse opskrifter. Da jeg så var 21 gik strikkedillen helt i vejret og trøjen blev færdig. Den er godt brugt og jeg elsker den! Og efter den eksploderede lysten til garn. Jeg havde nu lært opskrifternes kunst og de sidste 2 år har jeg fået kreeret en del forskelligt i garn. Specielt strømper til babyer, sokker til kæresten og jeg selv. Det er blevet til et par hæklede dyr, et par strikkede bukser til baby og en sweater til min fætter. Jeg har strikket et babytæppe og et mere er på vej, jeg har strikket et stort lækkert tæppe til mig selv og der er blevet til en grydelap af nogle garnrester. Desuden er jeg nu igang med en sjælevarmer, en barne-bluse til en julegave og en er bestilt til en kammerats datter, jeg har planer om en trøje til mig selv fra det nyeste Hendes Verden magasin, jeg ville gerne lave et par hæklede dyr mere, hvor opskrifterne ligger klar og kun mangler garn og som noget helt nyt er jeg ved at lære at sy Hardanger af min kommende svigermor. Så projekter er der nok af! Nyd dem og stil spørgsmål eller læg blot en kommentar. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar