Torsdag, med lidt af hvert
I dag har været en rigtig slapper dag. Jeg vågnede tidlig, som jeg nu er begyndt på. Det er muligvis en del af mit nye liv. Min søster sagde til mig for en måneds tid siden, at jeg skulle få mig et liv (Hun synes jeg var noget tosset, men det gør hun altid) Jeg svarede hende med, at jeg ville få mig et nyt liv. & Det har jeg. Et nyt liv er virkelig begyndt. Ny kæreste, ny medicin, nedsat søvnforbrug, ny energi til livet. Førhen kunne jeg snildt sove 10 timer om natten, plus middagslur på et par timer. Nu sover jeg 8 timer om natten og sover ikke til middag, jeg er ikke engang træt. Jeg vågner hver morgen, hvor jeg bare har gået herhjemme, mellem halv otte og halv ni. Det er skønt at vågne og være frisk! Her til morgen så jeg så lige Rita. De sagde alle sammen, at jeg gik glip af noget og det fandt jeg ud af, at jeg havde gjort. Men min elskede bedste veninde gav mig et login til Netflix. Det er forresten hende der har bloggen Christina Skytte's blog - http://christina-skytte.blogspot.com/. Jeg fik set hele første sæson færdig i dag. Skøn serie by the way. Jeg så også filmen Secretariat og den er godt nok god.
Den bragte dog en masse minder frem. Jeg avlede engang et skønt føl på min daværende fjordhoppe. Han kom til verden i 2009. Han rendte rundt efter mig som en hund. Han havde det bedste sind man kunne finde i en hest. En dejlig rolig vallak. Foruden alt det, var han efter to fantastiske forældre, som havde højden med sig! Han lagde også meget an til at blive en dejlig høj fjordhest. Men oddsene var mod mig, mine forældre blev skilt og da Orion var 1½ år måtte jeg sælge ham og hans mor. Hvilke jeg kun har fortrudt siden. For et års tid siden kontaktede hans nuværende ejer mig. Hun var den 9. ejer efter mig. Han havde ikke fået foder nok eller den forkerte fodring. Hun havde købt ham af en mand, der ville aflive ham. Og for at det ikke skal være løgn, så var han påbegyndt tilridning. Ja, han var 3, men en fjordhest rider man ikke på, før den er 4 år. Øv. Orion nåede aldrig sine 146-148 cm. Men, jeg vil vise jer to billeder af min lille baby, for det er han stadig. Han er skøn på disse billeder. Et rigtig vidunder hvis i spørger mig. Orion <3

Resten af dagen har jeg brugt på at hulahoppe, på at gøre mig klar til weekenden, hvor vi jo skal til Jungshoved Traktortræk. Jeg glæder mig! Under et døgn til jeg ser min Prins. Vi skal drikke, rigtig meget. Vi skal kører traktor og vi skal feste! Men først skal jeg lige til dans i aften, håber på at vi kommer til at svede mere end sidst, men det bliver jo ikke svært, da vi ikke svedte...
Ses efter weekenden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar