Familietur til BonBon Land

29. juli 2014 

Endnu en skøn dag med en familietur til BonBon Land. 

Vi havde fået lov at låne Simon, som vi hentede på vej til Næstved. Mor, Kim, Rene og jeg kørte hjem til Simons mor og mødtes med min søs og hendes forholdsvist nye og utrolig søde kæreste, Jonas. 

BonBon Land var fyldt med mennesker. Selvfølgelig, vejret var jo lige i øjet. Vi var ellers gået efter lidt skyer og mulig regn, da vi købte billetterne. Det var der ikke noget af og i stedet i tusindvis af mennesker. Alligevel havde vi en skøn dag. 

Simon startede med at være med ude og sejle i Søløven. Han var ikke nem at få med nogle steder. Men vand trak en smule. I den lange kø kiggede vi på bådene, som havde sjove navne. Den båd vi sejlede med hed Linda Lamselår fra London. Simon elskede det og vi snakkede om alle de fine statuer på vejen. 

Bagefter var det madtid og kokken havde lavet en masse lækkerier. Forskellige sandwich, ordnede grøntsager og pølsehorn. 

Motoren var fyldt op og vi fortsatte rundt forskellige steder og skiftedes til at tage Simon med. Søs, Jonas og jeg skulle op i Vildsvinet. Utrolig dum nok, men jeg må indrømme, at jeg var flad af grin. Det var ret sjovt. Også Han-katten, hvor Søs var ved at kløjs i sine grin.

Vi køre ellers en lidt sjov joke på hende. Min søster er i forvejen utrolig smuk, så det her må man gerne drille lidt med. Hun er blevet den heldige ejer af en togskinne i undermunden. Når nu man har en togskinne, så må der jo også være et tog. Toget er selvfølgelig et madtog. Det kører fra den inderste tand, hen til åbningen, hvor vognen fyldes op, når maden hældes ind. Vognen kører videre hen af skinnen til den anden side og ved den inderste tand tipper den maden ned i halsen. Sådan fortsætter toget frem og tilbage. I køen ved Han-katten snakkede vi om en pige, der stod foran. Hun havde både for oven og for neden. Jeg grinede lidt og sagde, at hun måtte være dobbelt så sulten. (Uden at hun hørte det) - Denne hylende morsomme interne joke. Min søs synes ikke, at det er så morsomt, men jeg er flad af grin hver gang. (Undskyld søs, men du ved, at jeg elsker dig) Så fortalte hun muggent, at hun også skulle have en foroven. Og at hun havde en stopklods på den inderste tand. En ring rundt om tanden. Op med munden søs! Så blev der ellers beskuet bisser. Rene som også har dobbelt togskinner måtte også op med gabet, men han havde ingen stopklods! Søs var noget mere moderniseret. Hun skal have en ring mere, som skal sidde rundt om den tand, som sidder bag den tand, der er inderst på bøjlen lige pt. Sikke en forklaring. Den nye ring må jo så være en garage OG en elevator op til overmunden. Hold nu k***, hvor er det genialt! De tandlæger ved, hvordan man undgår huller. Sætter toge ind, så tænderne ikke bliver beskidte. 

Min mor skulle med op i Bæver Rafting. Det var altså ikke så tosset. Simon blev også lokket med og det fortrød han ikke! På trods af den lange kø, var det ikke et skidt valg. Vi grinte hele vejen. Blev våde og havde det rigtig sjovt! 

Vi ville også rigtig gerne op i vandrotten. Køen var ulidelig lang og Simon gad i hvert fald ikke. Jeg sagde, at han skulle gå med. Han ville helt sikkert gerne, når det kom til stykket. Vi stod og stod. Vi snakkede. Forsøgte at underholde Simon, som klarede det rigtig flot med alle de køer. Gode manere, det har han. Da vi kom tæt nok på til at kunne se ind på forlystelsen, sagde Simon selvfølgelig, at det ville han gerne. Heldige Simon, for med det skulle han. Vi fik stoppet alle i båden og afsted. Drengene bagerst. Søs og jeg foran og Simon på mine lår. Den første lille rutsjebane var sjov. Den store var vist lidt værre. På billedet ligner Simon en, der har set et spøgelse. 

Det var en hård dag for Simon og han blev utrolig træt. Men alligevel klarede han turen helt til klokken 6 pm, hvor vi fandt bilen igen og kørte mod hans mor og derefter hjem til os selv. 

En konkludering der lyder på en fantastisk dag. Råhygge med familien. 

På bedste'besøg

I eftermiddags kørte vi ud og besøgte farmor og farfar. Jeg havde taget en indkøbskurv med, som farmor i tidernes morgen leverede en ordentlig stak Familie journalen i. Det gjorde hun, så jeg kunne se alle de skønne kreative opskrifter med garn. Jeg ville spørge hende i dag, om ikke jeg måtte få en ny stak. Jeg trænger til at blive opdateret med strik, mad og botanik, når der er noget om det. 

Kurven var fyldt med brød derud. Vi spiste kage og gik derefter i haven. Jeg havde fået lov at plukke lidt ribs til min mors landevejs bod. Jeg gik i krig med bærene. Jeg tog efter de store og gode bær og sorterede samtidig de dårlige fra på ranglen. Da spanden var fyldt gik vi ind. Jeg spurgte lidt forsigtigt, om jeg måtte kigge på bladene. Det måtte jeg selvfølgelig gerne. Jeg måtte bare ikke tage de nyeste. Det passede mig fint. Jeg fyldte kurven. De ældste sorterede jeg efter, hvilke forsider der så gode ud. Jeg havde også fundet nogle små tillæg, som var spændende. Kurven var fyldt op. 

Farmor er en af de heldige kvinder, som har en orkide, der står så umådelig smukt og producere et væld af babier! Rigtig snyd. Den står med 7-8 nye planter. Vi blev enige om at tømme lidt ud. Der var to, der i hvert fald havde nok rødder. Flere af dem havde også en stilk og var på vej til at lave blomster. Det har jeg ikke set før. Jeg startede med de to store og så kan de næste lige få lov at vokse lidt mere. 

Nu var kurven så fyldt med Familie journalen, orkideer og ribs. Derfor, en skøn indkøbstur hos farmor. 

Farmors moder orkide:

 

De to nye planter jeg tog med hjem: 

De er lige blevet plantet og står nu fint på hylden: 

Jeg har lidt en teori om, at der ikke vil komme nogle blomster eller at stænglen vil dø, nu den er blevet plantet om i blomstringstiden. Men spændende projekt. 

Imens jeg venter på at projektet gror, slapper jeg af med den kreative læsning og opdatering af diverse aktuelle emner: 

Nye plantemedlemmer

Når man nu, som jeg, er så vild med planter - især kaktusser og orkideer, så kan man ikke komme hjem fra Uganda uden. I Uganda, hvor de har begge dele voksende vildt. På min skole havde vi et stort bed med orkideer og kaktusserne var ikke som de små sølle vi har herhjemme i hushold. Det var store træer!

Alle planter er transporteret hjem i en tæt pakket kuffert. Orkideerne var godt klemt sammen og mast, kun med en pose bundet rundt om rødderne, som havde fået en smule fugtig jord og en pose rundt om det hele. Kaktusserne var kommet i en lille plastikbeholder, kun fordi Anja lige havde en. Så stak de ikke så meget. 

Jeg formoder, at dette er en jordorkide (terrist(r)iale/ jord-levende orkide) Orkideen stod i et stort bed med alm jord (stort set altid meget tør jord!). 

Disse tre orkideer er gravet op med en ske. Jorden var så hård, at jeg bukkede skeen. Rodmassen var utrolig lille og rødderne var brune. De er plantet i en hjemmelavet mix af jord, som jeg lige fandt på. I mixen er der priklejord, alm jord fra en tør plante min mor havde stående, lidt sand/grus og bark jeg stjal i min mors flotte bed. Jeg har lige haft den ene orkide oppe af potten, fordi jeg skulle se hvilke rødder jeg havde at gøre godt med. Jeg er lidt bekymret, for de har ingen rødder over jorden - luftrødder. De kom hjem med et lille stykke af stænglen fra moderplanten, men den er nede i potten et sted. Jeg fik en positiv overraskelse, da orkideerne allerede har lavet en masse små, fine, hvide rødder, der løb langs kanten af potten. Jeg vil ikke rode for meget ved rødderne, når nu den har dannet så fint og skrøbeligt et rodnet. 

Orkideerne er både flotte over og under jorden. Kryds fingre for, at det lykkes og giv endelig råd, hvis i sidder med nogle! Især til luftrødderne! 

Billeder af de utrolig smukke blomster, som orkideerne i skolens bed havde, imens jeg arbejdede på skolen. - Hvis nogle har gode forslag til, hvilken orkide der er tale om, tager jeg imod med kyshånd. 

Når nu det er mig, så skulle jeg have en kaktus med hjem til samlingen. Nu har jeg både en græsk og en ugandisk kaktus. Det er da sejt. De ligner faktisk lidt hinanden. Den ugandiske har bare korte torne. Jeg fik lov at tage disse to flotte eksemplarer fra den danske kvindes have. Jeg blev selvfølgelig nødt til at tage to, hvis nu den ene skulle falde bort. Da jeg plukkede dem drejede jeg dem rundt og fik den lille spids med (som jeg også havde på grækeren) som blødte med hvid saft. Den blev pakket ind, så den var lidt fugtig og så var den klar til hjemrejse i min kuffert. Jeg var meget forhåbningsfuld med de nye plantemedlemmer. Nu er de plantet i stort set samme blanding som orkideerne. Bare uden bark og en meget lille portion priklejord, for at undgå for megen gødning. Man ved aldrig. Nu bliver de vandet blidt ca. hver anden dag. Jeg forsøger at undgå, at de ikke tørre ud og ikke bliver for våde. Gerne lidt fugtige, som når man spirer frø. 

Som afrunding et billede af et kaktustræ, som stod nede i Jinja bymidte. Det er samme art som de to jeg havde med hjem. 

- Rettelser og råd modtages gerne! 

En ommer

Jeg blev virkelig fanget og inspireret til at få strikket i lørdags. Jeg havde sagt, at jeg ville holde fri denne søndag, så jeg valgte at give den max gas. Jeg satte mig på mit værelse. I en god stol, som jeg for nylig har opdaget er god. Mit garn ved min side i min kurv. Skøn musik. Jeg lænede mig tilbage med mit strikketøj og slappede max af og holdte fri! Hvilken vidunderlig opfindelse; garn og fri - skøn kombination. 

Sååå, kan i mon gætte, hvad jeg er i gang med? - Et par leggins, til mig selv! 

Jeg har jo lavet et par til str. 2 år eller lige deromkring. Det husker jeg ikke. Men det var et hit og så kunne jeg da godt bruge et par varme bukser til vinteren. Jeg har haft strikketøjet med i Uganda og havde lavet ribben dernede. Et arbejde, der tager sin tid og er gået langsomt fremad. 

Som noget helt fantastisk er jeg begyndt at strikke mere løst i mine værker. Det var bare ikke passende her. Jeg har ikke haft tænkt over det før til aften. I dag. Ribben er selvfølgelig alt for løs og der er ingen rib'effekt i den. Jeg havde lavet forhøjning bagpå til ryg. Min mor sagde, at jeg ikke skulle pille det store arbejde op. Jeg var lidt på begge sider. 

Jeg kunne bare ikke leve med noget, som ikke lever 100% op til mine standarder. Øvelse gør mester. Jeg var dog smart. Nu havde jeg jo lavet en strikkeprøve. Jeg strikkede den ene side over på en anden rundpind og så tog jeg da ribben på. 

Jeg skulle have en fornemmelse af, hvor tæt arbejdet skulle være. Og hurra for mig, at jeg var så fornuftig! Jeg fandt ud af, at jeg også skal prøve at strikke dem en størrelse mindre. Man kan ikke lave så store værker uden, at de er perfekte. Jeg forventer, at de skal bruges. Hvem vil gå med et ufuldkomment arbejde? 

Familiedag

26. juli 2014:

En lidt mere speciel dag end de andre. En normal dag tilbringer jeg tiden foran min computer med opgaver og forberedelser til mine eksaminer. Foran computeren havde jeg en fantastisk oplevelse igår. Jeg fandt ud af, at jeg har en ekstra måneds ferie, da jeg først starter eksaminer d. 1. september. En ekstra måned til at gøre mig klar til 2 uger med to skriftlige opgaver. Tværfaglig og specieliseringsopgave. Men i dag tog jeg med på familietur til Orø med cyklen. 

Min mor, min bonusfar Kim, hans søn Rene og jeg tog til Orø til formiddag. Vi havde læsset cyklerne og tog hurtig-færgen over. Vi snakker om få min. Vi cyklede mod spidsen af øen, hvor vores første destination lå. Det laveste tempo min cykel kunne trille og så en rigtig hyggetur ud i Orøs smukke natur. En mini version af fastlandet. De havde for nylig høstet, vi så et par malkekøer der græssede og så har de også heste! 

Vi nåede hurtig op til spidsen. Jeg var overrasket over, at der ikke var længere. På trods af, at min mor havde sagt at øen var lille. Vi cyklede en tur ud igennem sommerhusområdet, for at udnytte lidt mere tid og se den lille sidste del i dette hjørne. Vi cyklede rundt i ring og kom til den vej, der førte ud til Orøs røgeri og Spisestedet, hvor vi skulle have vores frokost. Røgeriet var en lille butik, hvor man kunne købe forskellige røgede fisk og fiske salater. Ærgerligt, for det lød lækkert. Det var bare alt for varmt til at købe salater med hjem. I Spisestedets buffet havde de også en krabbesalat, som garanteret var fra røgeriet. Den så rigtig lækker ud. 109,- for buffet. Det kunne være lækkert at tage tilbage for en anden dag. 

Vi cyklede ned til Brønde, hvor vikingemarkedet var. Vi startede med at se et spil med en tvekamp. Utrolig dygtige skuespillere. Lidt sjovt at se de trick, som vi lærte på UMD i skolen på første år. Vi gik videre rundt og kiggede på små boder, som de havde stillet op. 

På vikingemarkedet var der en kvinde, der fortalte om får, uld og garn. Hun var ved at strikke en kjole, hvor hun brugte garnet direkte fra fåret. Dogmestrik. - Da ulden var klippet af fåret blev det samlet. Hele stykket, der bliver klippet af fåret, er hammen. Hammen skal helst være lidt løs og ikke filtret. Hun klippede fåret om foråret. Lige til fældningstid. Så brugte hun både dækhår (dækhår var det de brugte til segl i vikingetiden - det siger lidt om styrken bag) og underulden. Hun sad med hammen og trak ulden, som når man spinder. Hun trak en tråd af underulden og så kom dækhårene til at ligge på langs deraf og garnet blev meget stærkt. Hun trak en tråd og brugte den direkte i strikketøjet. Hun vaskede først værket til sidst, når hun var færdig med at strikke af ulden. Hun vaskede det på 30 graders uld program. Tøjet blev meget stærkt og vind og vand tæt. 

Kvinden fra vikingemarkedet står bag denne hjemmeside www.spelsau.dk, hvor der kan læses mere om spælsau fåret og andre ting. 

Hun var utrolig spændende at høre på, så imens at mor, Kim og Rene hørte om vikingernes historie listede jeg tilbage og hun fortalte videre. Hun fortalte om garn og farvning og mere om ham, klipning og dogmestrik. Hun anbefalede Plantefarvningens abc, en bog der er guld værd, hvis man selv vil forsøge sig i farvning. 

Det var skønt at snakke garn og strikkerier. Jeg kan tydelig mærke, hvor meget jeg har savnet mit strikketøj. Jeg håber inderligt, at jeg får givet mig selv tid til at strikke lidt i den kommende tid. Jeg savner at strikke, hækle og bare være kreativ, især med garn! Jeg har før kigget på nålebinding, som man finder på de fleste vikingemarkeder. Utrolig fascinerende. Det har jeg også sat mig for, at jeg skal prøve. Der var en anden kvinde der viste mig lidt af det. Forfaderen til hækling. Det må jeg luge prøve at google. Så kan jeg jo finde ud af, om det er noget for mig. Mon ikke det er det? 

Jeg var så optaget af garn på markedet, så jeg fik ikke taget billeder. Det kom jeg først til at tænke på, da vi var halvvejs tilbage mod færgen. 

Da vi nåede færgen igen var jeg lidt øm i numseknoglerne. Alligevel er konklusionen på dagen, at den var fantastisk! Det lød som om, at det ville være en hård tur. Men det var ren hygge. Og energien var der rigelig af. Dog sover jeg nok godt i nat. 

På dansk jord

Min første mandag (21. juli) i Danmark tilbragte jeg i min mors solbærbusk. Jeg nød freden. Jeg var bare mig under buskens grene. Jeg hørte musik jeg kendte, fra min tid i Uganda. Jeg kunne tænke alene og uden at blive forstyrret. Jeg kunne have mine engelske tanker i fred, uden at skulle oversætte og indtage danske ord. 
Det har været hårdt at komme hjem. Jeg var rigtig glad for Uganda og jeg følte mig meget hjemme. Mine venner var helt nede på jorden og alt foregik i et afslappet tempo. Jeg blev behandlet som en prinsesse. 
Mine tanker og drømme er på engelsk. Det er svært at stille om til dansk. 
Her efter weekenden nyder jeg roen. Der var fuld skrue på lige fra den dag jeg kom hjem. Jeg ankom i Danmark klokken 5.10 pm og havde fået min bagage klokken 6. I ankomsten stod min søster, mor, far OG min fætter Simon, som var en stor overraskelse. Det krævede et par tårer. Det hele er så uforståeligt. Jeg har været væk i 6 mdr. Det var som at drømme, da jeg kom ud til min familie. Godt du endelig kom hjem. Her et par dage efter forstår jeg ikke helt, at jeg rent faktisk har tilbragt 6 mdr. i Uganda. 
Simon snakkede hele vejen hjem. Han var god til at afsløre kokkens hemmeligheder. Vi fik smørebrød (rugbrød, pålæg og salat, som jeg ikke er blevet budt på i 6 mdr.) og desserten var pandekager med is. Det var ikke et tosset valg. 
Fredag kom Simons søster, Liva, som fyldte 2 år d. 5. juni. Det går altså alt for stærkt. Hun er blevet så stor. Det er jo slet ikke Liva mere. Og så snakker hun. Hele tiden. En ordstrøm, der kværnes ud.
Den eneste grund til, at jeg skulle hjem torsdag d. 17. juli 2014 var, at min søster havde afsluttet sine eksaminer og var blevet student. Derfor stod den helt store studenter fest lige for døren. Lørdag gik med klargøring og pasning af småbørnene. 
Det meste af familien kom lørdag aften. Det var en underlig følelse. Hvor er det godt at se jer. Men det føles ikke som om, at det er så længe siden. Det splitter kroppen og jeg fik en mærkelig mavefornemmelse. Heldigvis spurgte min søde gudmor og mine bedsteforældre ind til min tur og så gik det jo i en glidende ordstrøm. Min tante spurgte senere efter billeder og så var jeg på den igen. Diverse forstyrrelser i hovedet var overrumplet af indtryk og kom først til syne søndag. 
Søndag fik vi lækker morgenmad, vi ryddede op og passede småbørnene. Jeg var en lille tur i skoven med Simon og Cille. Efter den tur så Simon og jeg film på sofaen. Jeg trykkede play, han var beskæftiget og så sov jeg. Jeg var træt. Jeg vågnede senere og var helt ødelagt i mit hoved. 
Så mandag var en dag med stor nydelse. Formiddagen gik med at sove ud. Eftermiddagen gik med at få ro i hovedet og nyde stilheden. Solen var skøn og vejret var perfekt til at plukke solbær. 


Jeg er nu endelig hjemme. Forhåbentlig går jeg en tid i møde, hvor jeg lige kan slappe af og falde til ro (og på plads) inden mine store eksaminer. Min plan er at vise jer de vigtigste ting fra de sidste 2,5 mdr., som jeg tilbragte i Uganda. Det vil hovedsagelig blive min rundtur. Glæd jer, jeg synes selv, at jeg havde en vildt fed tur.