onsdag den 30. juli 2014

Familietur til BonBon Land

29. juli 2014 

Endnu en skøn dag med en familietur til BonBon Land
Vi havde fået lov at låne Simon, som vi hentede på vej til Næstved. Mor, Kim, Rene og jeg kørte hjem til Simons mor og mødtes med min søs og hendes forholdsvist nye og utrolig søde kæreste, Jonas. 


BonBon Land var fyldt med mennesker. Selvfølgelig, vejret var jo lige i øjet. Vi var ellers gået efter lidt skyer og mulig regn, da vi købte billetterne. Det var der ikke noget af og i stedet i tusindvis af mennesker. Alligevel havde vi en skøn dag. 

Simon startede med at være med ude og sejle i Søløven. Han var ikke nem at få med nogle steder. Men vand trak en smule. I den lange kø kiggede vi på bådene, som havde sjove navne. Den båd vi sejlede med hed Linda Lamselår fra London. Simon elskede det og vi snakkede om alle de fine statuer på vejen. 
Bagefter var det madtid og kokken havde lavet en masse lækkerier. Forskellige sandwich, ordnede grøntsager og pølsehorn. 

Motoren var fyldt op og vi fortsatte rundt forskellige steder og skiftedes til at tage Simon med. Søs, Jonas og jeg skulle op i Vildsvinet. Utrolig dum nok, men jeg må indrømme, at jeg var flad af grin. Det var ret sjovt. Også Han-katten, hvor Søs var ved at kløjs i sine grin.

Vi køre ellers en lidt sjov joke på hende. Min søster er i forvejen utrolig smuk, så det her må man gerne drille lidt med. Hun er blevet den heldige ejer af en togskinne i undermunden. Når nu man har en togskinne, så må der jo også være et tog. Toget er selvfølgelig et madtog. Det kører fra den inderste tand, hen til åbningen, hvor vognen fyldes op, når maden hældes ind. Vognen kører videre hen af skinnen til den anden side og ved den inderste tand tipper den maden ned i halsen. Sådan fortsætter toget frem og tilbage. I køen ved Han-katten snakkede vi om en pige, der stod foran. Hun havde både for oven og for neden. Jeg grinede lidt og sagde, at hun måtte være dobbelt så sulten. (Uden at hun hørte det) - Denne hylende morsomme interne joke. Min søs synes ikke, at det er så morsomt, men jeg er flad af grin hver gang. (Undskyld søs, men du ved, at jeg elsker dig) Så fortalte hun muggent, at hun også skulle have en foroven. Og at hun havde en stopklods på den inderste tand. En ring rundt om tanden. Op med munden søs! Så blev der ellers beskuet bisser. Rene som også har dobbelt togskinner måtte også op med gabet, men han havde ingen stopklods! Søs var noget mere moderniseret. Hun skal have en ring mere, som skal sidde rundt om den tand, som sidder bag den tand, der er inderst på bøjlen lige pt. Sikke en forklaring. Den nye ring må jo så være en garage OG en elevator op til overmunden. Hold nu k***, hvor er det genialt! De tandlæger ved, hvordan man undgår huller. Sætter toge ind, så tænderne ikke bliver beskidte. 

Min mor skulle med op i Bæver Rafting. Det var altså ikke så tosset. Simon blev også lokket med og det fortrød han ikke! På trods af den lange kø, var det ikke et skidt valg. Vi grinte hele vejen. Blev våde og havde det rigtig sjovt! 

Vi ville også rigtig gerne op i vandrotten. Køen var ulidelig lang og Simon gad i hvert fald ikke. Jeg sagde, at han skulle gå med. Han ville helt sikkert gerne, når det kom til stykket. Vi stod og stod. Vi snakkede. Forsøgte at underholde Simon, som klarede det rigtig flot med alle de køer. Gode manere, det har han. Da vi kom tæt nok på til at kunne se ind på forlystelsen, sagde Simon selvfølgelig, at det ville han gerne. Heldige Simon, for med det skulle han. Vi fik stoppet alle i båden og afsted. Drengene bagerst. Søs og jeg foran og Simon på mine lår. Den første lille rutsjebane var sjov. Den store var vist lidt værre. På billedet ligner Simon en, der har set et spøgelse. 

Det var en hård dag for Simon og han blev utrolig træt. Men alligevel klarede han turen helt til klokken 6 pm, hvor vi fandt bilen igen og kørte mod hans mor og derefter hjem til os selv. 
En konkludering der lyder på en fantastisk dag. Råhygge med familien. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar