Jeg blev virkelig fanget og inspireret til at få strikket i lørdags. Jeg havde sagt, at jeg ville holde fri denne søndag, så jeg valgte at give den max gas. Jeg satte mig på mit værelse. I en god stol, som jeg for nylig har opdaget er god. Mit garn ved min side i min kurv. Skøn musik. Jeg lænede mig tilbage med mit strikketøj og slappede max af og holdte fri! Hvilken vidunderlig opfindelse; garn og fri - skøn kombination.
Sååå, kan i mon gætte, hvad jeg er i gang med? - Et par leggins, til mig selv!
Jeg har jo lavet et par til str. 2 år eller lige deromkring. Det husker jeg ikke. Men det var et hit og så kunne jeg da godt bruge et par varme bukser til vinteren. Jeg har haft strikketøjet med i Uganda og havde lavet ribben dernede. Et arbejde, der tager sin tid og er gået langsomt fremad.
Som noget helt fantastisk er jeg begyndt at strikke mere løst i mine værker. Det var bare ikke passende her. Jeg har ikke haft tænkt over det før til aften. I dag. Ribben er selvfølgelig alt for løs og der er ingen rib'effekt i den. Jeg havde lavet forhøjning bagpå til ryg. Min mor sagde, at jeg ikke skulle pille det store arbejde op. Jeg var lidt på begge sider.
Jeg kunne bare ikke leve med noget, som ikke lever 100% op til mine standarder. Øvelse gør mester. Jeg var dog smart. Nu havde jeg jo lavet en strikkeprøve. Jeg strikkede den ene side over på en anden rundpind og så tog jeg da ribben på.
Jeg skulle have en fornemmelse af, hvor tæt arbejdet skulle være. Og hurra for mig, at jeg var så fornuftig! Jeg fandt ud af, at jeg også skal prøve at strikke dem en størrelse mindre. Man kan ikke lave så store værker uden, at de er perfekte. Jeg forventer, at de skal bruges. Hvem vil gå med et ufuldkomment arbejde?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar