Eventyret starter

27. januar

Vi blev hentet i lufthavnen af Peter og sat i tre busser. Derefter kørte vi mod Kampala. Der var meget mørkt, så der var ikke så meget at se. Men da vi kom til Kampala kørte vi igennem et sted, hvor der var et stort marked. På trods af, at klokken kun var 6, var der rigtig mange mennesker. Vi kunne dårlig nok komme frem med busserne. Det var så fedt. Der duftede af frisk frugt, der var boder over det hele med frugt. Der var parkeret lastbiler med ladene fyldte af friske ananas. Det var en vild oplevelse. Vi kørte til en cafe, hvor vi fik brunch, hernede skal man bestille i god tid, for det kan tage sin tid at få maden. Maden var lækker og fornuftig kvalitet. Deres friske juice er et kapitel for sig selv! Det er awesome… Til morgen fik jeg en ananas juice, til min spanske omelet (en omelet med grøntsager).

Vi kørte videre og planen var, at vi skulle ud og se det første praktiksted. Da vi kørte var det blevet lyst. Vi havde kigget væk blot et øjeblik og så var det lyst. Derfor var der masser at se på. Selvom vi kæmpede mod søvnen og flere beklagede sig over, at vi ikke skulle på hotellet endnu og slappe af, så var det ikke det store problem for mig at holde mig vågen. Naturen er fantastisk og alting er virkelig så anderledes i Uganda. Her er fedt på Ugandisk måde. Vi så blandt andet en masse marabou storke, de sad mange steder på huse, marker og i træer, der var knallerter læsset med kæmpe sække og alle mulige andre ting, overlæs uden lige. Der var store lastbiler fyldt til over renden med sukkerrør. Der gik kvinder med store sække, tønder og andre ting på hovedet, ud af en endeløs vej. Og så var der alle køerne, gederne og hønsene der gik i rabatten langs det meste af vejen. Samtlige små boder og mennesker også langs vejen. 

Da vi var uden for Kampala lignede tingene omtrent hinanden, derfor hvilede hovedet pludselig på ruden og jeg nåede at få en times søvn. Vi blev vækket af Brian, chaufføren, da vi nåede til en stor bro, der gik over en stor flod og han fortalte, at det var Nilen vi kunne se. Det var flot at se. Lidt efter havde vi et lille stopover på en tank. Vi stod lige i varmen og det føltes som min. 45° grader. Det føles så godt, lille Danmark med snestorm og vi er hernede i 30° graders varme.

Vi kørte ikke så længe, før end vi var på det første praktiksted i Iganga, Igangas babieshome. Da vi kom kørende ned af vejen langs børnehjemmet, kom børnene løbende. De råbte, smilte over hele ansigtet og råbte en masse ord. Vi var som helte vendt hjem fra krig. Vi blev vist rundt på stedet og det var et pænt sted, og i Ugandisk form var det et ressourcestærkt sted. De var selvforsynende, de havde blandt andet køer, geder, høns og forskellige planter med frugt og mad. De havde madbananer, papayafrugter og jackfruits, garanteret også andre planter. Efter rundvisningen og et kig i gæsteboligen, hvor pigerne, der skal være på børnehjemmet skal bo, afrundede vi og bestilte mad et sted i Jinja, så der var en chance for, at der var noget når vi kom frem. Vi kørte tilbage til Jinja og fandt stedet, hvor vi skulle spise. Der var en fantastisk baghave, hvor der var sat bænke sammen, hvor vi kunne sidde. Vi fik sandwich, min var med smoked beef og æg og så fik jeg denne gang en passions juice, fantastisk og super lækkert. Inden vi kørte videre bestilte vi også lige aftensmaden.

Vi kørte til hotellet, hvor vi blev indlogeret på forskellige værelser, jeg fik værelse sammen med Carina, som skal bo i Masindi med Peter (De ville ikke have at vi boede dreng/pige, hvilket jeg udmærket forstår og er glad for de tænkte på). Værelserne var fine, der var eget ’bad’ og en dobbeltseng. ’Badet’ var et aflangt smalt rum og bestod af et toilet, en vask og en bruser + en balje. Værelset var i sig selv ret stort. Sengen var en dobbeltseng med høje hjørnestolper, som et myggenet var spændt ud over. Det kunne trækkes ned om sengen, når man skulle sove. Vi fik vasket vores fødder, som var ømme af varmen og hævelser. Det var dejligt, vandet her er ikke iskoldt, men køligt på en rar måde. Vi hyggede, faldt lidt på plads og slappede af. Der var mange indtryk i dag, der skulle bearbejdes. Det har været en super fed dag, mange oplevelser, spændende ting at se på og masse aktivitet. Mens vi ventede på, at vi skulle videre fik, jeg pakket lidt rundt i mine tasker. Man finder hurtigt ud af om man har organiseret tingene ordentligt, når man skal bruge noget i sin kuffert og skal tømme hele kufferten for at finde det. Vi fik pakket kamera (VIGTIGT!), badetøj og penge. Vi fik også smurt os ind i solcreme. Jeg fik set mig i spejlet og hele min venstre arm var rød, der hvor min t-shirt selfølgelig ikke har siddet. Jeg har siddet med armen ud af vinduet, i den dejlige vind, på nogle af turene vi har kørt. Man skal altså passe på den Ugandiske sol. Jeg skal lige sige til mit forsvar, at min solcreme var i min kuffert, som ikke blev og kunne åbnes, før her i eftermiddags.

Vi kørte ikke så langt fra hotellet, hen til et sted, der hed King Fisher. Her fordelte de os i to både og vi blev sejlet ud på Viktoria Søen og til Nilens udspring og rundt om en lille ø, der lå midt i udspringet. Naturen var smuk. Der var mange forskellige fugle, fx isfugle, ibis’er og andre. Vi så også en varan, der lå og solede sig på stenene på den lille ø. Vi sejlede videre rundt, et godt stykke fra bredden, desværre. For jeg fik øje på nogle små ting, der bevægede sig inde på bredden. Det var aber, der legede i græsset og oppe i træerne. Det var sjovt at se at de er her, i den frie natur. Vi sejlede ikke tilbage, men hen til anden del af dette King Fisher. Bredden vi sejlede hen på var et lille indhak, som de kaldte stranden. Der var masser af børn, der lege her i vandet. Det må vi ikke. Man må ikke bade i søerne eller lignende her, pga. de parasitter der kravler op gennem urinvejene og ind i kroppen, som man kan blive lidt syg af. Vi gik op i en kæmpe stor og smuk have. Der var meget høje kokospalmer, masser af blomster i alle afskygninger og så var der agaver. De har både agaver og kaktusser hernede. Længere oppe kom vi til et skønt poolområde med bar, liggestole og små steder med bambusparasoller, bord og stole. Vi trak i bikinierne og hoppede i vandet. Det var koldere end jeg havde regnet med. Men dejligt. Dog skulle man lade være med at tænke over, hvor beskidt vandet var. De havde gjort noget for at afhjælpe det, for det lugtede kraftigt af klor og det var stærkt for øjnene. Vi nød det og hyggede os. Bagefter tørrede vi i solen, gik rundt i haven og nogle blev interviewet af Peter. Jeg fik skudt en del forskellige blomster med kameraet og den fotograf, som er med os rundt de næste ti dage (Han tager billeder af os, så vi kan få nogle hvor vi selv er på. Det er lidt svært at tage billeder af sig selv, når man er den der altid står bag kameraet.) synes det var lidt interessant at jeg fotograferede. Vi udvekslede skud og han lærte mig en ny funktion ved mit kamera. Ikke dårligt!

Vi kørte tilbage på hotellet og slappede mere af, inden vi skulle ud og spise. Det var ikke længere væk end, at vi kunne gå derover. Jeg fik organiseret min taske færdig. Jeg fik også fundet min charger til at lade min mobil op med, da stikkene hernede ser lidt anderledes ud og vi endnu ikke har fået lavet vores dåser, så de kan bruges hernede. Jeg har tænkt over alle de oplevelser der havde været i dag. 

Jeg har taget virkelig mange billeder i dag. Det har været en rigtig god dag og indtil videre er det som at være på ferie. Jeg tænker nogle gange på, om det kommer til at gå op for mig, at jeg skal være her det næste halve år. Måske når jeg kommer ud og bo og skal arbejde, der hvor tingene bliver lidt mere seriøse?
Det er sjovt og udfordrende at snakke engelsk. Nogle gange er det også lidt svært at kommunikere, pga. vores meget forskellige accenter. Samtidig med, at der er mange ord man skal lære. Men en af de pudsige ting er, at man begynder at tænke på engelsk. Da vi kørte derud af i bussen tænkte på, hvad jeg skulle huske at skrive på bloggen og det blev udformet på engelsk. Det samme sker når jeg skal skrive en sms. Jeg skriver det på dansk, men jeg tænker det i en god blanding af engelsk og dansk. Allerede.

Vi spiste på 2 friends, hvor vi fik rigtig lækker mad. Jeg fik grillet kylling (eller bare, en grillkylling) med chips, som er pomfritter. Stedet var rigtig dejlig og da mørket faldt på, begyndte alle insekterne at give lyde fra sig. Vi var ved at være trætte og vi var en gruppe, der valgte at gå tidlig tilbage til hotellet. Vi måtte gerne gå alene, så længe vi fulgtes ad. På vejen hjem snakkede vi og en af pigerne var natteblind, så jeg holdte hende i hånden, indtil vi fik snakket om deres forhold til lesbiske, så guidede jeg hende med en hånd på hendes ryg. Men pludselig sagde hun, at der var noget der blinkede. Ja, den var god med hende, vi var også ved at være oppe ved den store vej, hvor der kørte biler, så det kunne vi da godt se. Men nej, det var ikke det, hun pegede ud i græsset og her var små bitte blinkende lys og de var pludselig at se alle vegne. Det var helt fantastisk og den vildeste oplevelse. Små ildfluer alle vegne.

På hotellet skyllede jeg tæer og smurte mine misfarvede pletter fra solens værk ind og gik i seng.