I lufthavnen
Så venter vi på flyet. Det gik rigtig godt med at sige
farvel og jeg er utrolig rolig. Men alligevel forstår jeg det stadig ikke. Jeg
skal nok være der, før det går op for mig. Der er tilrettelagt et stramt
program for de næste mange dage. Jeg er virkelig spændt og jeg glæder mig helt
ekstremt. Jeg tænker ikke så meget over nogle af alle de ting jeg vil savne,
eller de ting man ville bekymre sig om. Mon det kommer? Det er det hele værd.
Jeg er sikker på, at jeg kommer hjem med nogle værdier der er værd at have med
sig. Jeg kommer selfølgelig også hjem med en masse fede oplevelser, men det er
næsten en selvfølge.
Flyveturen
Turen til Uganda var lang. Vi landede først i Istanbul og
derefter fløj vi til Kigali og mellemlandede og derefter til Entebbe,
lufthavnen i Uganda. På vejen var der en del turbulens (lufthuller), det var
lige som at kører i bus på en meget hullet grusvej, men desuden var der også
masser af film på skærmen! Total luksus. Vi havde hver en skærm og headset og
en million af valgfrie film. Det var svært at sove i flyet, men jeg fik da
halvanden times søvn. Da vi steg ud af flyveren var det som at gå ind i et
drivhus, der var utrolig diset. Klokken var 4 i Ugandisk tid da vi landede. I
lufthavnen startede vi med at vente på at få visum, køen var lang og der var
meget varmt og en ’mærkelig’ luft.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar