Kniplinger
Opdatering på mine kniplerier. På billedet ses min færdige knipling. Ja, jeg er nået hele vejen rundt og har nu syet det sidste hjørne sammen. Jeg har også fået sat det på et stykke stof og er ved at sy det på. Meeen, det tager nok sin tid! Det er småt og man når ikke så langt ad gangen.
Det bliver virkelig godt. Jeg havde bestemt mig for at det skulle være færdig nu, i hvert fald kniple delen, så jeg kunne lægge brættet væk. Det tog mig derfor heller ikke mere end en halv dag at lave den sidste side. Nu er jeg også rutineret og kender mønsteret rigtig godt, hvilket er smart, når man er færdig. Om ikke andet har jeg fået en del kendskab til faget og logikken. Jeg har også virkelig fået smag for at kniple, og har masser af projekter liggende, jeg gerne vil lave.

Jeg var på besøg hos min far i weekenden og viste ham mine fine kreationer. Han synes de var rigtig flotte, men han var sikker på han havde noget liggende et sted. Han fandt derfor en gammel stor sort kuffert frem. I kufferten var et kniplebræt med valse (en smule slidt, men det fejler på ingen måde noget, men en ompolstring ville ikke gøre noget, for bare at passe på det) og 200 stk kniplepinde. Derfor har jeg nu mit helt egen sæt. Noget af et startsæt! Jeg er glad for jeg fik vist min kære far projektet og at han havde gemt sættet, på trods af at det nok har ligget der i 10 år.
Alle pindene fik jeg afmonteret gammel tråd og vasket, ordnet dem og lagt dem pænt i en gammel chokoladeæske. 200 stk er ikke dårligt at ligge inde med. Det betyder at jeg kan have et par projekter igang ad gangen.
Desuden lå denne utrolig fine bog, på trods af dens alder, i udemærket tilstand. En nybegynderbog, med alle de første knipleværker.
Ikke dårligt at eje som nybegynder, som jeg nu er. Jeg er derfor super udrustet til i fremtiden at lave nogle fine værker. Der er både mønster til lysdug, Chr. d. 4 bord, et par andre border/bånd og mellemlægsservietter er også i kikkerten, så på kniplebrættet er der rigelig at se til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar