tirsdag den 27. maj 2014

Aber på tæt HÅND

27. april 2014

Sove længe, igen. Vi vågnede før 11, det er store fremskridt. Jeg havde det ikke særlig godt. Jeg havde ondt i halsen og ondt i hovedet. Jeg var ret elendig.
Vi lå i sengen og snakkede om, hvad vi skulle foretage os i dag. Vi havde snakket om pool igår, men vejret så ikke lige ud som om, at det var pool vejr. Der var sol med skyer til middag og kun skyer til eftermiddag, på vejrudsigten. UV indekset var dog højt. Vi tog chancen. Vi tog på Nile Resort.

Det var skønt, men jeg havde det stadig skidt. Det var helt ekstremt varmt. Skyerne var tynde herude. Der var heller ikke så mange mennesker.
Aberne var der selvfølgelig. Michelle spiste et æble og det var de ret interesseret i. Så interesseret, at de var helt oppe på solvognen for at få det her æble. Michelle elsker aberne og det var fedt. Hun bed et stykke æble af. En abe kom hen og tog det i hendes hånd. Hun gjorde det igen og denne gang rørte aben ved hende. Hun var helt i svime over det. Det var helt vildt. Da hun kun havde skroget tilbage lå hun med det i hånden og ville give det til aberne. Jeg bad hende om ikke at fodre dem. Så ville de bare komme tilbage. Meeen, en abe satte sig på solvognen, lige ved siden af hende. Lænede sig ind over hende og tog æbleskroget og gik så. Det var for vildt! En abe kom også lige op på min solvogn og sad lige ved siden af mit hoved. For at tjekke om jeg også havde æbler?

Vi tog hjem klokken 3 pm, vi kunne ikke holde ud at ligge der mere. Vi tog lige et bad inden. Vandet var dejlig varmt, rigtig varmt. Det var fantastisk. Man føler sig rigtig dejlig ren efter sådan et bad.

Derhjemme satte jeg Bolt på, filmen om superhunden. Den er ret god. Men ingen af os så den færdig, for vi faldt i søvn. Godt smadret.
Vi vågnede op senere. Helt groggy. Jeg fik pakket mine sidste ting og så tog vi ned i byen og fandt en matato og kørte mod Iganga. Den rygsæk der, den gør min rundrejse i juni mere spændende. Jeg glæder mig så meget til at tage den tur og gøre det alene.

På vej til Iganga bemærkede jeg lige en lastbil med en Maersk container. Det da lidt vildt?
Der var rigtig hyggeligt der, hvor vi blev sat af. Der var små boder, som vi gik forbi, det lille stykke vi skulle gå, hen til vejen ned mod børnehjemmet. St. Philomena and Igangas Babies Home.
Vi kom ind i Katja og Michelles lille hus. De har to værelser, to bade, opbevaringsrum, køkken og et lille spiserum. De havde mange ting og hylderne var fyldte. Det var super hyggeligt hos dem.

Jeg havde ikke fået det bedre, faktisk kun værre. Jeg havde ondt i halsen, i hovedet og nakken og omgivelser når jeg bevægede hovedet. Hvis jeg tog hovedet nedad fik jeg det rigtig dårligt. Måske det kunne være bihulebetændelse? Jeg tog nogle panodiler og de magiske kurér-alt-piller.

Klokken 8 var der aftensmad med søstrene. Børnehjemmet er kristne og det er nonner der styrer stedet.
Det var med bordbøn først og derefter en velkomst til søstrene. Jeg spiste lidt ris blandet med pasta og lidt væde og to klumper kød, som var rigtig lækre og møre. Desserten var papaya og den var god.

Da vi var færdige vaskede vi vores tallerkener af, sagde godnat til søstrene og gik tilbage til huset.
Michelle skulle snakke på skype, så jeg slappede af på mit værelse med lidt musik. Imens lavede Michelle varm kakao til mig, da hun skulle vente på familien, der skulle ringe.

Efter skype lavede Michelle pandekager imens, at jeg læste Woman magasinet. Vi nød et par pandekager med nutella og resten var til i morgen tidlig. Her er skønt at være.
Jeg var ikke bare varm nu. Jeg svedte alle bakterierne ud. Jeg sad ned og det piplede af mig.

Jeg gik i seng med en iboprefin og en panodil. Jeg håber det hjælper, sammen med at få noget ordentligt søvn og sengetid før 12.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar