Slikfabrikken

16. april 2014

Klokken var kun lige slået 1, da det startede med at regne. Voldsomt.

På vej i skole hørte jeg musik og fik denne tanke:

”The open gate is black and white. Vi lever sammen sorte og hvide og det er vejen frem. Træd igennem porten til denne verden, hvor befolkningen er af blandede racer og lever sammen side om side og støtter hinanden. Et samfund hvor der ikke er nogle, der er værre end de andre og ikke er nogle der udstiller de andre og peger fingre. Hvorfor ikke prøve...”

Den nye frivillige Mariam har været her siden mandag. Hun er stille og ser ikke særlig engageret ud. Til morgen da hun kom så hun ud som om, at hun var der fordi hun skulle.

Jeg havde en nem dag i dag. Courtney havde sagt at jeg skulle med James og hans klasse på besøg hos Kakira Sugar.

Så er vi på vej. Slikfabrik her kommer jeg! I Van'en, forsædet, vinden blafre i vores klæder, 9 børn på bagsædet og musik på anlægget. Love life...

Vejen fra Jinja til Kakira, hvor sukker fabrikken ligger er dobbeltsporet i begge retninger. James fortalte, at det er sukkerfabrikken som har betalt for vejen. Det er nok den bedste vej man finder i hele Uganda. Ikke et eneste hul! Det er tydeligt at se hvortil vejen går. Vejen går fra tosporet i hver siden med midterrabat til en vej med et spor i hver side og uden rabat og med rigelig huller. Det er for at vejene er til at kører på for levering.

Stedet er enormt. For at give et lille indblik. De har deres egen lille by, arbejderne bor på området. Går i skole her. Har deres eget hospital. Vi så to banker og et posthus. De har selvfølgelig deres egen tankstation og deres egen lufthavn.

Det bliver mere og mere interessant. Aarov, som er i toddlerclass på skolen, er søn af den mand, som leder en part af fabrikken. Madhvani er en familie på en 20 stykker, som ejer stedet og ca. halvdelen af Uganda.

Efter lang ventetid kom en manager og hentede os. De ventede os på den anden side af vejen. Vi blev vist hen til slik fabrikken. Der var slik alle vegne. Vi startede, ved slikkens start. Der hvor de koger bolsjemassen. Der hvor de tager massen ud på bordet. Maskinen der trækker massen ud og laver slikkepinde og processen med at lave dem, plastik om og stikke dem ud og i en kasse.

Vi så bolsjemassen, som kom i en maskine. Maskinen fyldte massen små forme på bånd og blev trykket ud af båndet for enden og faldt ned i kasser. Vi så bolsjerne komme i en maskine, hvor de vendte dem rundt i sukker. Det lignede de maskiner vi laver cement i.

Vi så dem blive pakket i små plastikposer, 3 bolsjer i hver. De blev pakket i store poser, som sendes til butikkerne. Vi så dem pakke små pastiller af 4 i et stykke plastik. Vi så dem lave de store poser og pakke det hele i kasser. Alt er stort set lavet med håndkraft, på nær bolsjemassen og formning af slikkepinde og bolsjer.

Vi fik slik inden vi blev sendt videre. Jeg havde smagt et super godt bolsje og skulle finde ud af, hvor jeg kunne finde dem. Hvilken pakke? Det er selvfølgelig en med 5 forskellige smagsvarianter.

 

Bagefter kom vi tilbage på den anden side af vejen og så sukkerfabrikken. Fra starten, hvor sukker rørene bliver leveret og bliver ført ind i fabrikken. Hvor sukkerrørene bliver malet og sukkeret presses ud. Sukkerets vej indtil tørringen og hvor det bliver pakket. Vi smagte på det færdige lune brune sukker. Der var sukker alle vegne. Hele ansigtet, hænder, tøj, skæg.

Det var en super fed oplevelse.

I dag fik jeg set min søster OG min mor på skype. Der var skønt. Klaret en masse praktisk. Min søster havde åbenbart ikke hørt, at jeg havde fået ny computer. Hun blev overrasket, da vi tilfældigvis kom ind på emnet. Jeg var træt, men bestemte mig for, at nu skulle jeg gå en tur. Der var ting jeg manglede, som jeg skulle handle.

På vej ned i byen, da jeg var nået halvvejs, var jeg lige et øjeblik sikker på, at jeg havde glemt min pung. Den lå i min lille taske og jeg havde taget min rygsæk, når nu jeg skulle handle. Men pungen var der selvfølgelig.

Jeg tog en boda tilbage med alle mine varer og fik en franskbrødsmad da jeg kom hjem.

Derefter var jeg så smart at installere det nye java på min computer. Det skulle jeg da nok ikke have gjort. Den kan slet ikke finde ud af noget nu. Hvis ikke det virker på netbank, gør det heller ikke på skat. Jeg havde ellers lige tid til at lave kørselsfradrag.

Imellem tiden var det begyndt at regne, med meget regn og det tordnede. Det blev til en rigtig hygge/ inde dag med film og jeg havde købt nogle chips, fordi jeg tænkte, at jeg fik lyst til dem. Så de var der også.