22. april 2014
Jeg
kunne sove længe i dag. Morgenmaden kom til den tid jeg havde ønsket. En
chapatti tilsat en skive ost.
Vi
bruger ferien til at rydde op og gøre rent på skolen. Vi startede klokken 10
am.
Jeg
startede med at hjælpe Irene og Rose med at sortere og gøre legetøj rent. Noget
af det var ret ulækkert. Bagefter ordnede jeg cd'skiver og fandt cover til dem.
Der var en del, der manglede et cover eller et cover, der manglede en skive.
Nikki
havde givet skolen nogle film, som var i nogle covers. Jeg hentede dem og tog
de bedste covers og prøvede at få styr på det hele. Samtidig sorterede jeg de
film fra, som jeg godt kunne tænke mig. To fisk i samme dam. Jeg fik styr på
det hele. Jeg sagde til Courtney, at jeg gerne ville købe de film jeg havde
fundet. 1000 shillings stykket. 2 dkr.
Jeg
ryddede op og organiserede det kreative skab til sidst. Det var noget af et projekt
og det tog sin tid. Courtney sagde, at det var det sidste i dag og jeg kunne gå,
når jeg var færdig. Vi holdt fri i morgen og mødtes igen torsdag. Det var ikke
en skidt deal. Jeg gav mig god tid. Jeg havde ikke noget jeg skulle nå eller
hjem til. Jeg skulle kun ned og handle nogle småting i byen. Jeg hyggede mig
med musik og sortering af perler og diverse andre ting. Orden og organisering.
Det var skønt.
Klokken
3 pm var jeg færdig.
Jeg
tog en boda ned i byen. Fik handlet og så hjem. Så et par film og fik en rollex
til aftensmad.
Hatim
ringede og sagde, at han vidste at jeg kedede mig. Han foreslog, at jeg kom ned
til klubben. Det gjorde jeg så. Jeg havde jo fri i morgen.
At
han så ikke var der da jeg kom, det var så det. Der var bare ikke andre der
vidste, at jeg kom. De var overrasket og helt vilde med min påklædning.
Komplimenter er der rigelig af.
Det
var bare ren afslapning og hygge. Vi sad i sofaer udenfor og drengene røg
vandpibe. Jeg nød bare tilstedeværelsen og den smukke stjernehimmel. Da vi
ramte midnat fulgte drengene mig hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar