En tur med ambulance

12. april 2014

Det var ikke en af de bedste morgener denne lørdag morgen. Jeg var dårlig efter gårdagens udskejelser. Det tog et par timer at komme op og sidde og tage mig sammen til at gå på toilettet. Imens Hannah og Camilla pakkede deres ting kiggede jeg bare og slappede af.

Jeg sendte dem afsted med taxien og det var lidt underligt, men det føltes bare som om, at de skulle ud. Værelset var tomt. Jeg lagde mig til at sove i et par timer.

Der var rugby kamp i dag. Jeg var ikke helt på toppen. Men det var en større turnering, så jeg ville gerne se det.

Jeg fik et bad og havde det bedre efter det. På med noget tøj. Jeg sad udenfor og fik ananas og snakkede lidt inden jeg tog afsted.

'Vores hold' skulle til at spille kort tid efter at jeg kom. Det var god timing. Der var mange der kom til skade, men de spillede videre. Både Hatim og Johnson humpede rundt og gav den gas, når bolden var i nærheden.

Efter kampen sad Johnson oppe ved baren. De sagde, at han blødte voldsomt. Vi gik op for at kigge til ham. Det så ikke godt ud. Ambulancen kom tilbage, efter at have været ude med en sending rugbyspillere. Meget god timing. Johnson kom ind i ambulancen og en masse spillere strømmede til for at blive tjekket. Det var helt utroligt med skader.

Jake, som er den hvide coach på banen havde travlt. En ny kamp var gået igang. Han havde spurgt, om jeg ikke kunne være der og hjælpe sygeplejersken og holde styr på drengene. Det kunne jeg godt. Der var et par stykker, som skulle på hospitalet og røntgenfotograferes. Hvid støtte er åbenbart velset. Jake sendte mig med på hospitalet med teamets pung. Jeg skulle betale for hospitalsregningen og være hans stedfortræder. Han skulle sørge for kampene og alle medspillerne var på banen.

Det var sjovt at prøve at kører i en ambulance, hvilket jeg ikke håber på at få brug for selv. Hospitalet lå lige uden for byen. De var noget ynkelige de rugbyspillere som altid er hardcore på banen. Jeg kunne ikke lade være med at grine af dem.

Jeg så tv imens at der blev fotograferet ødelagte lemmer. Første gang jeg rigtig har set tv hernede tror jeg faktisk. Der var rugby på skærmen. En af spillerne på skærmen, var med i Mbale, den dag hvor jeg var med. Han spillede for et af de gode hold i Kampala. Jeg syntes det var lidt cool at se et kendt ansigt på tv. Ham der kender jeg!

Det tog ikke længe før, at vi kunne tage hjem. Jeg fik betalt regninger, fik røntgenbilleder og kvitteringer og så gik turen hjem igen.

Rugbyspillere der ikke selv kan spille og skal stå på sidelinien, er ikke de mest hyggelige. De råbte og skreg af de andre spillere. Vores hold var kvalificeret til finalen, men vi tabte desværre kampen. De fleste af vores gode spillere var på sidelinien og resten var de nye collegedrenge.

Stemningen var ikke ligefrem høj. Så vi gik bare. Da drengene var i anstændigt tøj gik vi op i byen og fik lidt mad og de fulgte mig hjem til mit tomme værelse.