17. april 2014
Denne morgen gik
ventetiden på morgenmaden med at tænke. Jeg kom i tanke om, at Simon (den dansker, som har boet hernede i 15 år) fortalte,
at der er denne regel på golfbanen. Det
er tilladt at flytte sin bold, hvis den lander i et flodhest spor. Velkommen til Afrika!
Jeg har fået et flot
armbånd af Anna fra Hannahs klasse. Jeg er utrolig glad for det og det vil
minde mig rigtig meget om Uganda.
Sidste dag inden 2,5 uges
påskeferie. Der er sket så meget i dag, så jeg prøver at fortælle det jeg kan
huske. Jeg har normalt min telefon inden for rækkevidde, sådan at jeg kan
skrive ned i løbet af dagen.
Jeg kom for sent pga.
maden. Courtney var ikke i godt humør. Der skulle komme en hoppeborg. Den var
forsinket. Men den kom og børnene havde stor glæde af den. Der var elektriske
biler, men batterierne var flade. Hvilket også hidsede min kære chef op.
Børnene skubbede hinanden rundt på maskinerne. Det lød ikke særlig sundt, men
det var jo en fin løsning.
Påskeharen havde været
forbi med æg, som var fyldt med slik. Det var hyggeligt at børnene skulle finde
påskeæg. De tror meget på påskeharen hernede.
Hele dagen var ren hygge
og leg. Jeg har taget ekstremt mange skud med kameraet i dag. Jeg huskede det
heldigvis. Jeg er spændt på at få dem på computeren, for at se hvordan de er
blevet. Jeg har taget nogle rigtig fede skud af nogle børn, der hopper i
hoppeborgen, børn der gynger og en pige, der springer ned fra gyngen.
Fantastisk dag!
Jeg spurgte Courtney, om
jeg skulle gøre noget eller kunne gå hjem, da klokken nærmede sig 1. Hun ville
gerne have ryddet op, så skolen så pæn ud. Jeg samlede slikpapir op og fejede
hele underetagen indenfor.
Priscilla var træt og
mordårlig, som børn i den alder nu kan være. Hun var bange for den lille truck,
der kom for at hente hoppeborgen. Jeg gik rundt med hende indenfor i mine arme.
Hun faldt i søvn og jeg satte mig udenfor med hende. Jeg var træt og hvilede
mit hoved på hendes og faldt hen. Jeg hørte godt når folk snakkede, i hvert
fald det meste. Jeg hørte da Courtney sagde, at de burde tage et billede af os.
Der slog jeg øjnene op og lagde mig så tilbage. Jeg tror ikke at de tog
billedet. Men jeg kunne egentlig godt have tænkt mig at se, hvordan det så ud.
De alle blev samlet og jeg
sad der og halvsov, imens at de holdte et møde. Om frustrationer og om hvordan
de gerne ville have næste term. Jeg havde det lidt dårligt med at sidde og
hører Courtney fortælle dem, hvad hun synes at de gør forkert, da hun hænger
dem ud, på den måde at hun siger det på.
Klokken 4 pm var vi
færdige. Havde sagt god påske og vi ses på tirsdag klokken 10.
Jeg havde lovet Josh (som
jeg nok tidligere har kaldt George her.) at komme i klubben, da rugby
turneringerne startede i dag. Jeg havde sagt til de andre, at jeg ikke kom. Det
skulle nok blive sjovt. Jeg fik en rollex og et bad i en balje, da vi stadig
intet vand har.
Ja, så tog jeg så en boda
til klubben og overraskede drengene. Der var ingen vagter i indgangen, nok
fordi det var så sent. Vi så rugby og hyggede bare. Jeg blev oplært som
bartender i den lille bar i klubben. Det var sjovt. Der var bare ikke så mange
kunder. De syntes at det var fedt, at jeg lærte priserne så hurtigt. Jeg
passede lige baren imens at Isa (som altid er i baren) hentede noget i den
anden bar. Jeg nåede at betjene to kunder imens. Jeg var ret stolt af mig selv.
Vi skulle følge Steven
(som selvfølgelig også er rugby spiller) hjem. Vi kiggede lige forbi Queens
Palace og fik en drink først. Det var sjovt. Det var en sort fest. Jeg var den
eneste mzungu. Jeg havde været på toilettet og der var en fed sang, så jeg
dansede der hvor Steven og Johnson sad. Det fik manden med microfonen øje på. I
højtalerne kom en masse ord og mzungu is
in tha house og SINA (som betyder dans). Så var folks opmærksomhed i min
retning. Derefter begyndte folk at danse rundt omkring. Jeg må have sat noget
igang. Det var virkelig hyggeligt.
Min mobil var hel flad for
strøm, så det var en stille aften og jeg havde ingen ide om hvad klokken var.
Steven spurgte om vi ikke
også skulle forbi Casino. Det ville jeg gerne. Jeg havde ikke set det før
indenfor.
Vi gik derover, det lå på
den næste gade. Kvinder kommer gratis ind og Steven betalte alt drikkelse, så
det var en billig fornøjelse. Men man kan ikke drikke vand, når man får
serveret på den måde. Det er godt at jeg har fri i morgen.
Casino var stort. Det
havde jeg slet ikke forestillet mig. Det var super fedt og alle dansede. Der
var dog også mange, der rev fat i mig og dansede op af mig. Det er længe siden
det er sket.
På Casino mødte vi en af
Johnsons kammerater, Jose. Han prøver at lærer mig lokal dans. Det går bedre og
bedre. Men det er underholdende at se noget af deres dans. Det er
ubeskriveligt. Det er noget man skal opleve. Der er mange af vennerne, der
spørger om ikke at jeg har nogle veninder. De vil gerne have nogle kvinder som
mig. Som Jose nu kan sige det: "We
are too many who cares about Nille." Det nu meget sødt, men jeg kan jo
ikke hjælpe dem.
Johnson og Steven fulgte
mig hjem og jeg var hjemme omkring klokken to.
Jeg har haft en skøn dag,
hvor der er sket mange ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar