Hvornår kommer du tilbage?

25. marts 2014

Tirsdag morgen, da jeg kom på skolen, startede jeg med at tænde computeren. Tasken kom op på bordet. Det gik op for mig, at den også havde fået et godt skud glimmer. Så den er fint dekoreret for tiden.

Philippe kom allerede 8.20 til morgen, så efter at have sagt godmorgen, fortalte jeg ham, at han både havde masser af tid til lektier og at lege. Jeg sagde, at vi kun øvede spellingtest. Jeg havde lavet denne fede tegning med ordene og han tegnede dem af. Efter det øvede vi dem tre gange. De sidste gange blev han lidt forvirret. Der er både B, D, G, F og CK. Jeg har prøvet, at B er benet, der sparker bold. D kigger bagud. G er D der står på hovedet. F er syv den forkerte vej og CK er to K lyde. Der er aldrig to K'er. Når der er dobbelt L, er lyden længere. Det forvirrede lidt. Men jeg håber, at det bærer frugt i fremtiden, indtil han kan dem.

Vi snakkede igen om i går og, hvor godt han havde arbejdet her til morgen. Jeg sagde igen, at med det hårde arbejde når han rigtig langt inden jeg tager hjem. Hvortil han svarede: "Hvornår kommer du så tilbage?"

I første timen startede jeg i babyclass. Vores nye tyske dreng lagde ud med at slå en anden dreng, da drengen kom hen til ham. Vi bad ham om at sige undskyld, men det ville han absolut ikke. Jeg er sikker på, at han forstod det. Jeg stod med ham i et kvarter for at få ham til at sige undskyld. Det gik ikke fremad. Efter det kvarter tabte drengen en brik fra et puzzlespil og den tyske dreng stilte sig på den. Jeg tog ham hen i hjørnet for at tænke over tingene. Han begyndte at vræle og Irene bad mig om at tage ham udenfor fordi, at han forstyrrede. Jeg satte ham ud på sofaen udenfor og afventede reaktionen. Han blev bare ved med at tude. Jeg gik ind og holdt øje med ham derfra. Irene foreslog, at hun prøvede. Hun tog ham ind og bad ham sige Sorry til drengen og han sagde det. Han blev rost og fik lov til at lege.

Efter dette var jeg i Courtneys klasse. Der var ikke så meget at lave, derfor spurgte hun mig, om jeg ville sortere papirerne fra børnenes lektier. Jeg sad resten af timen på hendes kontor og sorterere store bunker papir. Dejligt afslappende.

Næste time havde jeg aftalt med Courtney, at jeg skulle lave Art i Clares klasse. Jeg sagde det til Clare og det var fint. Da timen startede fandt jeg tingene frem. Hun havde nok misforstået det, fordi hun troede, at jeg ville lave det efter frokost. I stedet gik jeg i Courtneys klasse og blev sat til at læse med børnene. En ad gangen skulle de læse for mig.

Ethan startede. Det var lidt sløvt. Jeg blev hurtig træt. Han forhandlede en del med, at jeg læste en linie og så læste han en. Det var en forholdsvis lang bog.

Bagefter kom Twalha og skulle læse samme bog. Først tænkte jeg bare, at det blev kedeligt. Men han var utrolig nok rimelig god. Det havde jeg ikke forventet. Ethan er en af de dygtige drenge, men jeg blev overrasket. Nogle ord kunne han læse uden lydene eller også sagde han dem i hovedet. Men han var alligevel rimelig hurtig.

Courtney gik ud og lavede sport med dem inden frokost. Jeg prøvede at observere, hvad hun gjorde og sagde. De ting jeg bed mærke i var, at hun sagde til en dreng, at han skulle løfte benene højere. De joggede på stedet. ”Du jo ikke en pige, dovne dreng.”

Hendes tilgang til børnene er lidt hård i tonen. Hun bad børnene om at sprede sig. ”Så spred jer dog, vi har hele haven.” og ”Dreng, så flyt dig dog væk fra mig.”

Efter frokost skulle jeg i Clares klasse og lave kyllinger. Jeg var 100% forberedt. Der var lagt avispapir ud over bordene. De forskellige farvede papir med skabelon var lagt ud. Perlerne på bordet, en saks til hver og alle andre materialer lagt frem.

Det gik bare helt utrolig godt. Jeg syntes, at tingene skred godt. Det eneste der manglede var flere hænder til at hjælpe. Jeg havde alle børnene siddende rundt om mig og de fightede om at få lavet deres kylling først. Jeg satte snor i, limede dele på og Clare klippede piberenserer og satte snor i nogle af dem. Jeg hjalp de fleste børn med at sno arme og ben. Pludselig var tiden bare gået og børnene havde lavet en godt stykke arbejde.

Det var meningen, at vi skulle have været blevet på skolen og holdt øje med børnene imens, at der var møde klokken halv fire. Det var ikke nødvendigt alligevel.

Jeg gik hjem og brugte tid på min blog. Men det kan i vel forhåbentlig se.

Jeg lavede en masse med billeder. Jeg sorterede og sendte til min mail, fra telefonen. Det betyder så, at der er 70 mails i min indbakke - Ups!

Jeg var virkelig træt og skidt tilpas. Jeg har ondt i halsen, forkølelsessår og så er min solbrændthed ikke særlig meget under kontrol. Lige under brystet skulle jeg jo have sol. Jeg havde trukket bh'en så langt op, som det nu kunne lade sig gøre. Det der var brunt i forvejen, er ved at være i orden og har bragt farve til. Under mit bryst sidder dog 5 cm forbrændthed, som ikke går i rigtige retning. Det bliver smurt hele tiden, men jeg syntes ikke, at det skaber nogen sønderlig forbedring. Det føles som om, at det ætser ind i kroppen. Derfor går meget af tiden med at ligge på ryggen i bar mave og med cremen ved min side.

Jeg vågnede lige inden mad, efter at have været faldet i søvn over computeren. De kom ind med mad. Der var to tallerkener. Fiona sagde, at hun kom med en mere. Jeg tog den tallerken til mig, som stod på mit bord. Men det var ikke til mig. Det så ellers meget lækkert ud ris og kød i meget lidt våde. Fiona sagde, at de havde lavet æg til mig. Lucky me. Mon Ruth har luret mig?

Fiona kom tilbage med en omelet med tomater. Jeg spurgte, om hun havde lidt kød tilbage. Det ville jeg da ikke gå glip af. Jeg fik tre stykker kød. Det ene kunne ikke spises, det andet kunne man godt tykke og det sidste var bare lækkert.

Jeg tog derefter et bad og kom under dynen igen. Utroligt, at man aldrig bliver klogere, på trods af, at man har haft en voldsom forbrænding før. Denne gang kan man dog skjule den for solen.