28. marts 2014
Courtney
sagde, at hun tidligst ville se mig på mandag. Da pigerne var taget afsted, lagde
jeg mig og sov indtil middag. Jeg var mere frisk i dag og havde brug for frisk
luft. Jeg skulle også hæve penge, så det passede fint.
Energien
var meget bedre.
Efter
at jeg havde hævet penge og vendte mig om, stod der to hvide soldater. Ikke
dårligt! Jeg spillede rigtig cool og gik uden at kigge. Da jeg var kommet lidt
væk drejede jeg hovedet for at se efter dem. Total afsløret. Den soldat, der
stod udenfor, kiggede i min retning. Det var bare med at komme videre så. Jeg
var flad af grin. Men smilet kom frem og energien strømmede til min krop. Jeg
gik hjem og pigerne kom hjem kort efter mig.
Katja
og Michelle skulle komme i dag. De kom også kort tid efter og der blev rigtig
pigehygget inden på det lille værelse.
Vi
hørte musik og stemningen fyldte værelset. Vi skulle spise på 2friends, sammen
med de andre 4 nye lærestuderende. Derefter skulle vi videre til The Office. På
dette tidspunkt følte jeg, at det godt kunne lade sig gøre. Jeg kunne tage hjem,
når jeg ikke kunne klare mere. Jeg ville med og det kom jeg.
Det
var rigtig hyggeligt. Imens, at vi sad og ventede på maden åbnede skyerne sig
og det stod ned. Vi sad ude under et hyttetag og det var ret koldt. Jeg
frygtede lige en returbillet til sygdom. Vi fik nogle duge, som vi kunne tage
om os, efter at have spurgt en del gange efter noget. Vi frøs alle sammen. Vi
fik maden og regnen stilnede lige så stille af.
Da
alle var ved at være færdige, rykkede vi hen mod baren og sad i sofaer. Der var
ikke nær så køligt selvom, at det også var udenfor.
Det
blev sent og vi pressede lidt på, at vi snart skulle afsted på The Office. Jeg
ville gerne snart afsted. Jeg var ved at være træt og ville så gerne derhen.
Det kom vi og energien vendte lidt tilbage, da stemningen strømmede ud fra
stedet. Jeg var på dansegulvet hurtigt og fik varmen. Pigerne var mest til snak
og jeg ville egentlig helst danse. Det fik jeg lov til. Efter et godt stykke
tid tog vi hjem og der blev sovet de der få timer, der nu var tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar