onsdag den 2. april 2014

King Fisher

30. marts 2014

Søndag = afslapning.
Jeg lå og tegnede, da Hatim ringede. Ham og Johnson spurgte, om jeg kom forbi og gik en tur. Det ville der ikke ske noget ved. Andet end, at jeg fik oplevet andet end vores fire tomme vægge på værelset.

Jeg kørte derover efter middagsmad og vi gik en tur. De snakkede sammen på Luganda. Jeg hader det, for jeg forstår stadig næsten ingenting. Det eneste jeg rigtig forstod var King Fisher. Jeg spurgte, om de seriøst mente, at vi skulle derud. Svaret er bare "Don't mind about that". Det skulle vi så. Vi kørte en anden vej, over en lille bro, den som ligger tæt på Mezzanine. Vejene var elendige. Gud, hvor jeg dog var sikker på, at jeg skulle dø. Men det skete heldigvis ikke i dag.

På King Fisher chillede vi bare nede ved Nilen. Vi snakkede kultur, som er et meget brugt emne. Vi hørte musik og tog billeder.

Vi gik tilbage til den store vej. Igennem en lille landsby. Børnene vinkede og sagde "Hey mzungu". Jeg vinkede til en lille pige. En dreng råbte og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Ville Hatim og Johnson synes, at det er underligt? Det ville de så ikke. Hatim spurgte, hvorfor jeg ikke gjorde noget og Johnson sagde, at det var ondt. Drengen følte sig ikke glad ved at jeg bare smilte til ham. Det mente han ikke, at drengen ville forstå. Hvad ville de så have, at jeg skulle gøre? Jo, det er ikke nok med at smile. Man skal sige Hey, vinke OG smile. Sikke nogle krav. Men det falder mig helt naturligt. Når ikke de syntes, at det er underligt er det det, som jeg gør for fremtiden.

Derefter snakkede de igen. Om Backpackers? (Det ligger tæt på der, hvor jeg bor.) Det skulle jeg heller ikke tænke på. Nå altså. Vi kom selvfølgelig på backpackers og de ville spille pool. Jeg sagde, at jeg var super dårlig og det fandt de også ud af. De er selv rigtig dygtige, hvilket kun gjorde mig værre.

De fulgte mig hjem. Jeg tegnede min tegning færdig. Jeg spiste et stykke brød, for jeg var godt sulten. Klokken var otte og jeg slappede bare af. Jeg var ret træt. Anett kom hjem fra prayers (kirke/bøn) og havde lavet mad til pigerne. Jeg troede, at hun havde set, at jeg havde spist, hvilket passede mig fint. Men da jeg hentede mine underbukser fra tøjsnoren - som jeg selv havde vasket! Kom ikke her og sig at jeg ikke er lidt sej. Der stod Anett så med min aftensmad, klokken halv ti. En lækker omelet og avokado. Jeg spiste omeletten med lidt ost til og lod avokadoen ligge. Nu var jeg mæt og klar til at sove?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar