Pizza og oddere ved Nilen

8. april 2014

Tirsdag morgen, vækket af at Courtney ringede. Blayke var syg og hun ville have Camilla til at undervise, fordi de blev hjemme.

Jeg hjalp Camilla i første time. Vi forberedte undervisning inden klokken ringede. Papirer for matematik og sprog blev fundet frem. Også homework blev lagt klar. Vi snakkede om, hvordan undervisningen plejede at foregå. Hun klarede det rigtig godt. Jeg hjalp Philippe. Han havde det ikke så godt. Jeg læste en bog for ham, da han var færdig.

Han hvilede sig til timen var slut og jeg ordnede homework. Lagde dem i deres filer og skrev i bøgerne, hvad de skulle lave.

I pausen kom Courtney. Blayke ville ikke være derhjemme. Han var virkelig pivet. De må ikke have sko på indenfor, så jeg bad ham om at tage dem af. Courtney havde så bedt ham om at beholde dem på. Det er ikke nemt at vide.

Anden time var vi i babyclass. Jeg holdt øje med de små og legede med dem. Vi legede med forskellige dyr. Jeg spurgte dem om, hvad det var for nogle dyr og de var ret gode. De mindste siger ikke så meget. Jeg sang 'Old McDonald had a farm' og viste dem dyrene imens at jeg sang. Det syntes de var sjovt, for en tid. De virkede trætte så Irene foreslog, at jeg læste en bog for dem. Det var koncentrationen ikke til, så jeg fandt noget musik med video på. Det kunne holde dem lidt beskæftiget.

Vi legede med togbane inden frokost. Det var ikke nemt, for de splittede den mere ad end de brugte den.

Sidste time startede Camilla med at læse. Jeg slappede bare af og tog lidt billeder.

Efter det skulle børnene lave noget arbejde med at tegne lys på en lagkage. Antallet stod under kagen og så skulle de tælle stjerner og kæde dem sammen med nummeret af antallet.

Jeg arbejdede med Tor, hvilket ikke var en succes. Han startede med slet ikke at ville sidde ved bordet og gad ikke lave det. Jeg tog ham med over til bordet. Der sad han så bare. Jeg blev ved med at gentage, hvad han skulle gøre. Intet svar. Han sad bare. Jeg blev siddende. Intet skete. Jeg sagde til ham, at vi kunne sidde der, indtil at hans mor kom. Stadig intet svar. Det blev snackpause og Rose fortalte, at det var tid. Jeg sagde, at vi ikke var færdige. Irene kom også og sagde det. Jeg gentog mit svar. Til sidst kom hun og sagde, at jeg skulle lade ham slippe. Han havde brug for sin snack. Det hjalp ikke at holde på ham, når han havde det sådan. Jeg var virkelig sur. Igen!

Jeg vidste ikke om jeg skulle snakke med dem. Jeg gik ind til Courtney. Hun arbejdede stadig. Jeg overværede Blayke, som lavede sit arbejde rigtig godt, da hun sad ved siden af ham. Det var flot.

Senere så jeg at hende og Rose snakkede sammen. Jeg gik ud for at være med. Jeg sagde, at det var et stort problem med Tor og snakkede med Rose. Hun kunne godt se, at det var et problem. Også at han fik lov at slippe hver gang.

Courtney sagde, at så måtte han blive siddende og ikke have pause eller i naughtycorner. Jeg aftalte med Rose, at vi skulle prøve det den næste tid. Irene havde sagt, at han ville komme til at hade skolen. Men det er en skole, han skal lære det, på lige fod med hans kammerater og det vil komme til at bide ham i r**** senere.

Det er planen nu. Jeg er spændt på at se hvad det resultere i, hvis der kommer et resultat.

Chapatti med chokosmørrepålæg, banan og en snert af hjemmelavet peanutbutter fra Irene. Lækkert til eftermiddagsmad.

Vi skulle til afskedsfest for Nina, den tyske frivillige fra skolen. Det var hyggeligt, men det var ikke noget stort. Vi snakkede, spillede spillet fra igår, på engelsk. Jeg tabte selvfølgelig.

Pludselig midt i det hele, var der lige et par oddere i Nilen. Det var vildt og en fed oplevelse.

Vi var dem der blev længst tid. Vi fik en pizza, en hawaii med frisk ananas. En rigtig god en. Ved Nilen, med skøn musik og rigtig hygge. Frøerne i baggrunden og en masse dyr i luften.

I et andet lys var det ikke nogen særlig rar aften. Alle rejser og jeg havde virkelig følelsen af, at jeg ville hjem. Mere end nogen sinde hernede, følelsen af at ville være hjemme. Det vil blive ensomt og tomt. Jeg vil have det bedste ud af min tid her, men det vil helt klart blive svært.

Selvom det bliver rart med eget værelse, flere hylder, man bestemmer selv om der skal ryddes op og man kan kun give sig selv skylden for at det roder. Der er også bedre mulighed for, at man kan skype når man har lyst, uden at skulle forlade værelset. Det håber jeg, at jeg vil komme til at benytte.

Da vi kom hjem brugte jeg tiden på at se, hvad jeg vil opleve i min ferie, den er allerede for kort. Det løfter lige humøret lidt. Selvom jeg skal gøre det alene er jeg vildt spændt! Næsten med sommerfugle. Jeg føler allerede en modning. At planlægge selv, rejse på egen hånd og opleve verden. Wow.