Tegning

31. marts 2014

Mandag var ikke en nær så hård mandag, som den kunne have været. Jeg var i babyclass til morgen. Courtney havde fået to nye elever og havde ikke brug for min hjælp.

Jeg var bare passivt deltagende og hjalp med at få sat nogle lege igang med montessori legetøj.

Jeg hjalp Rose lidt. Igen lod hun Tor 'slippe' for at gentage de ord, som han skal lære. Jeg forsøgte at holde fast i det. Jeg tog hans farve, da han bare tegnede, imens jeg snakkede til ham. Jeg blev ved med at gentage det han skulle sige. Han er virkelig stædig. Til sidst ville han gå. Jeg bad ham om at blive, fordi min indstilling er, at han også skal lære det og skal sige noget. Han begyndte at græde. Jeg fortalte ham, at der ikke var noget at græde over og, at han skal lære det såvel som andre børn.

Irene kom og så, hvad der skete og sagde, at jeg skulle lade ham gå, han havde lige været syg. Jeg sagde bare, at det var lige som de andre gange og, at han også skulle lære det. Tor ville gerne gå, da hun havde sagt det. Men jeg bad ham altså i stedet, om at lave arbejdet færdigt, så måtte han jo lade være med at sige det. Han var glad og lavede resten uden problemer og slap igen.

Jeg kunne have siddet der hele dagen, for jeg synes stadig, at det er forkert, at der ikke bliver gjort mere i det med ham.

Efter pausen forberedte jeg Art til babyclass. Jeg skulle lave de anderledes kyllinger med dem.

Det tog hele timen, men så var jeg også helt klar til sidste time.

Middagspausen var rolig. Jeg har stadig ondt i hovedet. Men jeg håber, at det går i bedring. Jeg har fået fri onsdag, i forsøg på at nå alle de ting jeg mangler fra skolen i DK.

Det bliver super lækkert. Hannah skulle have haft fri i morgen, men Courtney syntes, at det var nemmere, at Hannah også havde fri en kort dag. Jeg havde desværre håbet på alenefri, hvilket er mindre forstyrrende. Sådan er det. Jeg skal nok finde på noget.

Det gik godt med at lave kyllinger med børnene. Jeg var vel forberedt og tingene skred i rigtig retning. Jeg arbejdede med en ad gangen, som også havde stor fordel for arbejdet.

Pludselig var skolen forbi.

Hannah og Nina spurgte Courtney, inden vi gik, om vi kunne rafte i weekenden. Det ville jeg da gerne med til, regnede de med. Selvfølgelig. Det er Hannah, Camilla og Ninas sidste weekend. Det bliver en god måde at sige farvel og det bliver sjovt.

Efter skole gik jeg lige hjem forbi med min taske. Jeg fandt ud af, at min nøgle var væk. Flot! Jeg fandt også ud af, at nøglen ind til Masters room (papas værelse), kan låse vores dør op. Hvor fedt! (Ironi)

Min nøgle kunne jeg ikke finde på værelset. Jeg blev næsten helt væk fra mig selv. Jeg ringede til Hannah. Hun havde måske flyttet den. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde brugt den. Hannah havde den. Hun havde taget den med i morges. Jeg ordnede det jeg skulle og tog til byen. Jeg fandt lidt juice, ost og en hamburgerryg. Det var et af de store supermarkeder, så jeg håber, at de har brugt en generator og, at kødet er som det skal være.

Klokken 17 mødtes jeg med pigerne og Nina på Flavours til en kaffedate. Jeg fik en lime'shake og en beef salad. Det var lækkert.

Jeg var træt og ville bare hjem, så da klokken var omkring seks tog jeg en boda hjem.

Der blev serveret ananas. Jeg tegnede. Ethan ville gerne have mig til at tegne ham. Fordi, at Hannah havde tegnet en af hendes elever. Der er en ting jeg bare ikke kan. Tegne ansigter. Men, hvad gør man ikke for sine skønne elever. Jeg er lidt stolt af resultatet.

Aftensmaden var ærter og ris. Ærterne var i en sovs, som var ubeskrivelig. Jeg brød mig ikke om det. Med de store portioner, er det ikke sjovt at være mig. Jeg måtte også hører for det. Anett sagde, at jeg ikke kunne lide det. Jeg sagde, at det smagte fint. Men hun sagde, at jeg ikke havde spist noget af det. Det havde jeg. Bare ikke så meget. Hun kiggede på mig. "Du ville hellere have æg." Det måtte jeg jo erkende. Jeg fortalte, at jeg helst undgik ris og, at det var hver dag. For det havde hun ikke lige forstået. Hvis jeg skulle have ris skulle det ikke være mere end maks en kvart tallerken, for jeg spiser det ikke.

Camilla havde heller ikke spist sit. Men da en af pigerne hentede hendes tallerken for hende, fik hun ingen kommentar, selvom hun næsten intet havde spist heller.

Jeg var træt efter maden og slappede bare af og spillede på mobilen. Musik i ørene og så gik jeg til ro.

Mit nye motto: 

"Forget the past, live the present"