Det indre vækkeur

20. marts 2014

Jeg havde ved en fejl slået vækkeuret fra til morgen, jeg vågnede op med et sæt pludselig. Noget sagde mig, at der var noget galt. Jeg vidste, i inden jeg kiggede på mobilen, at jeg havde slået uret fra. Jeg kiggede på uret. Præcis den tid uret plejer at ringe anden gang. Indre vækkeur siger jeg jer! Jeg var forholdsvis vågen, selvom jeg kunne ligge 15 min mere. Jeg stod op og gjorde mig klar. Det betød også at morgenmaden igen kom i god tid.

På skolen startede jeg med at arbejde på computeren. Jeg er ved at være langt med mine læringsmål.

Courtney er ikke i det bedste humør for tiden. Clare kom ind og spurgte om jeg ville hjælpe med børnene. Som jeg selvfølgelig ville. Jeg sagde at jeg gjorde sætningen færdig og kom ud. Courtney sad også i klassen og sagde bagefter at de havde brug for min hjælp, som om jeg ikke kunne hører. Jeg fik hurtigt lukket computeren ned og kom ud.

Jeg startede med min nye klasse. Jeg fik at vide i dag, at det er 5 og 6 grade. Anna er 6 grade and Joyce og Sarah er 5 grade.

Efter at have været meget konsekvent de andre to dage, har det resulteret i, at pigerne var meget søde i dag. Anna er sammen med Philippe i Kampala om torsdagen, så hun var der ikke. Vi arbejdede videre på engelskopgaven med punktum, udråbstegn og spørgsmålstegn. De skulle også lære at bruge apostrof i dag. Det gik rigtig godt. De skulle lave mere matematik og det ville Sarah bestemt ikke. Hun stod bare og var meget stædig. Jeg sagde, at hun kunne sidde i James klasse og lave sin matematik. Han havde ikke så mange elever i dag. Da Sarah stadig ignorerede mig, så blev det alvor. Jeg bad hende tage sine ting og gå til James klasse. Det gjorde hun ikke. Jeg tog om hendes håndled og trak hende pænt derind. Det virkede nok lidt voldsomt. Hun sagde, at hun godt kunne sidde og lave det i min klasse, men chancen var brugt. I James klasse sagde jeg, at Sarah gerne ville sidde hos ham.

Joyce ville vide, hvorfor hun skulle sidde der alene. Jeg sagde bare, at Sarah ikke ville arbejde herude.

Joyce skulle lave opgaver med at dividere og gange med 10, 100 og 1000. I dag var der en tekst til. "En læge bruger 0,25 timer på en patient. Hvor lang tid bruger han på 10 patienter." Det skulle hun finde ud af, hvordan man stillede det op. Skrive det ned og regne det ud.

Klokken 11 pustede jeg æg med min egen klasse. Der var ingen æg. Courtney sagde, at jeg skulle sørge for materialerne, men igår talte hun sammen, hvor mange der skulle bruges. Derfor regnede jeg da med, at hun sørgede for det. Der blev fundet æg. Courtney prikkede hul, børnene pustede, jeg lavede snore til æggene og hentede ting vi manglede. Jeg brugte en halv tændstik og bandt en snor i og lavede en lykke på den. Jeg kom den i hullet i den ene ende efter, at de havde skyllet æggene, også indeni. Efter, at tre børn havde smidt deres æg på gulvet, lavede jeg en lykke, med lykken og hang ægget om håndledet på dem. De forstod virkelig ikke det der med at være forsigtig. De rendte rundt med ægget, de svingede med det og var bare virkelig irriterende. Det tog dem ikke lang tid at komme farve på ægget.

Refleksion: Jeg kunne have været bedre forberedt til denne aktivitet. Afstemningerne med materialerne var ikke god nok, og jeg vil fremover være bedre til at sørge for, at jeg er sikker på, hvem der gør hvad. Jeg har i dag sørget for at afstemme med Courtney, at hun sørger for æg til i morgen.

De snore, som skulle bruges til at hænge æggene op i, skulle have været lavet på forhånd, det ville have gjort alt forarbejdet med pustning og klargøring hurtigere. Alle tingene skal være på plads og forberedt.

Courtney var i utrolig dårligt humør i dag. Efter at have pustet æg, skulle de lave matematik. Hun forsøgte at forklare en opgave. Børnene var helt væk og nogle kunne ikke vise 8 fingre. Hun fik et mindre sammenbrud og blev noget så sur. Hun sagde, at hun ikke kunne klare det. Jeg sagde til hende, at jeg kunne tage over, så kunne hun få noget frisk luft. Efter, at de var sat igang kom hun ind igen og hjalp Tiwe. Som også fik hende op under taget. Hun er bekymret for, om hun kunne være ordblind. Hun kan ikke tallene og har svært ved at vise fingre og tage fra eller lægge til. Det forvirre hende meget. Hun kan lydene på bogstaverne, men ikke sætte dem sammen.

Jeg arbejdede med Blayke. Som er Courtneys dreng. Han er et kapitel for sig selv. Hvilket er alt for langt at præsentere nu. Det er kun mor der duer og han ignorere mig tit. Courtney blev meget bestemt og bedte ham om at lytte og arbejde med mig. Han var virkelig på tværs.

Jeg var total flad efter denne time og det samme var Courtney. Vi snakkede lidt. Jeg fik en adresse på skolen, så nu kan jeg få post.

Det var heldigvis svømme dag i dag og vi skulle svømme efter middagsmad. Courtney så frem til det. Men hun kom ikke med. Der var vist problemer i Rose's klasse. Hun skulle følge en bog og det lød som om, at det også skulle have været de sidste 10 uger, men at de ikke havde gjort det. Stakkels Courtney.

Det var lækkert at bade. Vandet var skønt og vejret ligeså. Jeg forsøger at lærer børnene at svømme. Men jeg er ikke svømmetræner. Alligevel rykker nogle af dem sig.

Det mest fantastiske med svømning er, at vi har fri når vi kommer hjem. Hvilken lykkelig slutning.

Efter skole fik jeg et lift hjem af Anja. Selvom det kun tager 10 min at gå. Det er meget hyggeligt og giver lige et par minutter med snak.

Jeg gik en tur da jeg kom hjem. Jeg skulle i byen og have nogle småting. Jeg ledte efter aftersun og abesnot (til at hænge ting op på væggen), men disse fandt jeg ikke. Til gengæld fandt jeg et par kondisko. Nu kan jeg forhåbentlig gå rundt i motionsform uden bekymring for flere vabler. Jeg købte stearinlys og farveblyanter i Nile Supermarket. Der har de virkelig mange spændende ting.

Efter to timer i byen trissede jeg hjem igen. Jeg elsker når en hel skolebus kører forbi mig og børnene slås om at komme til vinduet, for at vinke og bliver mere ivrige, når man vinker til dem. Det får virkelig smilet frem.

Derhjemme bestilte jeg chapatti og ananas til aftensmad. Det var lige, hvad jeg havde lyst til.

Jeg gik i bad og nød det. Det var virkelig varmt i dag og sveden løb ned af nakken og halsen, uden at man lavede noget. Mine fødder var virkelig ikke tilfredse. Jeg sad med dem på det meget kolde vand, som jeg havde købt på det lille marked. Jeg fandt et par strømper frem og skyllede fødderne igen. Jeg har nu gået med strømper for første gang hernede, foruden når vi bruger dem, når vi træner.

Det var faktisk ikke fordi, at det blev mere varmt af den grund.

Det var også en dejlig følelse på fødderne da jeg gik i seng. De er stadig lidt beskadiget, men de er ikke beskidte. Mine hvide strømper til gengæld havde mit fodaftryk i rødt på undersiden.

Ruth var herinde på værelset igår. Jeg vidste ikke præcis, hvad hun ville, men hun virkede meget afventende. Vi snakkede om baby, fordi hun spurgte, hvad jeg skulle i påsken. Jeg spurgte hende, men det var ikke i påsken den kommer. Hun siger, at hun kan mærke den. Jeg vil skyde på, at der går ca. 2 mdr. til baby kommer. Maj måned?

Jeg skypede med min søster til aften. I mens vi var på skype ringede Courtney og sagde undskyld for hendes humør i dag. Hun var virkelig ked af, at hun havde opført sig sådan og, at det havde været en rigtig skidt dag. Hun fortalte, at der var så mange ting hun skulle. Jeg sagde, at jeg godt kunne forstå det og, at hun måske var lidt stresset. Det sagde hun ja til. Jeg var overrasket over, at hun ringede og syntes, at det var godt gjort. Måske hun havde dårlig samvittighed?

Efter en time med søs, kunne jeg lige nå et kvarter med mor og fortælle hende om mine nye kondisko.

Derefter havde jeg så lige et opkald fra en kammerat, der også ville tilføje et par ord.

Resten af aftenen tegnede jeg, tog billeder og bloggede.