The Keep

25. februar 2014

Philippe havde meget svært ved at koncentrere sig i dag. Han grinte og var et helt andet sted. Jeg har fået fortalt, at familien er ved at flytte og det ikke går så godt der, så det er forståeligt.

Jeg prøvede alligevel at holde ham fast i de ting, som han skulle lave. Sådan fortsatte det også i timen. Han ville helst gerne sidde i klassen, men Courtney sagde, at han havde mig og vi skulle arbejde udenfor.

Først skulle vi lave et ark, hvor man skulle sætte a_e ind. E-lyden kan man ikke hører, da det er det magiske e. Det havde han lidt svært ved, men opgaven blev lavet. Det med e-lyden gik der længe før, at han opfattede, på trods af, at jeg blev ved at sige det. Kun det. Vi læste ordene sammen. Der skulle tegnes til, men det sagde jeg, at han kunne gøre i klassen. Da han lavede det i klassen læste han ordene med Courtney. Utrolig nok kunne han læse mange af ordene selv. Noget må der være sivet ind.

Vi sluttede af med at øve spellingtest ordene til fredag (denne gang er det; all, you, your, come, some) tricky ord, som skal læres udenad. Det tog hårdt på ham.

Vi var indefor i snackpausen fordi, at det havde regnet og der var lidt vådt udenfor. Der var virkelig meget larm. Men vi brugte pausen i babyclass med at smage gelly, som de havde lavet igår. Det var grønt og bare gele. Det smagte lidt som vingummi. Lidt underligt at spise det som dessert eller spise, som mad i en skål.

Klokken elleve var jeg i Courtneys klasse. De havde matematik. Hun skulle have et møde. Jeg sad med dem, mens de farvelagde billederne til regnestykkerne. Nicki kom og var der med dem, de skulle have science. Emnet handlede om frugter. Hun spurgte, om jeg ville gøre det. Det ville jeg gerne. Hun guidede mig lige gennem, hvordan de plejede at gøre det. Jeg styrede timen, som det nu kunne lade sig gøre at styre en første klasse. Det var udfordrende. De råbte, lavede alt muligt andet, hang ind over bordet og snakkede i munden på hinanden. Jeg observerede, at Nicki ikke tog sig så meget af det. Måske det er sådan det plejer at være?

Philippe opførte sig meget fjollet, grinede og havde bare en dag, hvor han skulle gøre sig opmærksom og være rigtig off.

Vi fik søde kartofler og peanutsauce. Jeg havde ikke lyst til noget. Jeg forsøgte at spise en kartoffel, men den voksede i munden på mig. Jeg havde heldigvis en banan med hjemmefra.

Efter skole tog vi til et sted i byen, som hed The Keep. Der fik jeg en kold cappuccino, tror jeg den hed. Den var så frygtelig fantastisk god! Det var en amerikansk restaurant og det fik vi at føle, da vi fik mad. Jeg havde bestilt kylling med smeltet ost ovenpå. Ud kommer to stykker franskbrød stegt i olie på panden. Kyllingen bestod af; kylling, oliven og lidt grøn peber, som var hakket sammen til en hakkebøf med grov struktur. Det lå ovenpå brødet og øverst var den smeltede ost. Det var ikke den store succes.