Navnets udvikling

19. marts 2014

Jubii! Til morgen fik jeg varm chapatti, det er altså møg lækkert.

Onsdag morgen på skolen. Jeg havde brugt den første tid på at oversætte min påskeforberedelse til engelsk. Jeg kan godt lide at være forberedt og sikker på, at det kan lade sig gøre mine aktiviteter.

På skolen kom Philippe 20 min før tid. Vi nåede derfor lektier og er nu med igen. Efter skole håber jeg at kunne nå at øve spellingtesten. Han kommer ikke om torsdagen. Så vi har kun i dag og fredag morgen, hvis vi når det.

Jeg startede hos James eller det vil sige. Jeg startede i Hannahs klasse. De skulle lave en engelsk opgave med at sætte punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn. De krævede lige, at de blev sat på plads. Vi sidder i udelokalet, på terrassen, på første sal. Der er mange forstyrrende elementer. Sarah er svær at tackle, men jeg syntes nu egentlig, at jeg klarede det meget godt. De læste hver et afsnit op af instruktionerne og gik igang. Det krævede, at jeg bedte dem om at sidde ned og Sarah provokerede med at læse højt og ville ikke læse i hovedet. Det mente hun ikke, at hun kunne. Jeg vil altså konkludere, at jeg klarede det godt.

Lige en lille sød tilføjelse. Jeg kan godt vænne mig til at blive kaldt Miss. Pigerne klassen kaldte mig Miss, når de spurgte mig om noget. De mindre børn kalder mig Teacher Nille.

Mit navn har udviklet sig helt utroligt meget hernede. Da nogle havde svært ved det ene og andre svært ved det andet:

Jeg startede med Pernille, så blev det til Nille, det var lidt nemmere. Der er ingen på skolen, som ved hvem Pernille er. Anja havde spurgt efter mig en dag. Der var ingen ved det navn, var svaret fra lærerne. Så måtte Anja lige spørge efter Teacher Nille i stedet. Da Nille kan være svært at udtale bliver det somme tider til Nelly. Philippe kalder mig Lelly, hvis man skal stave, det som det lyder cirka. Da Nille var svært at sige og huske for nogen, så blev det til Nile, hvilket alle kan huske. Dog ændrede det sig også i en kort periode (hos en af mine kollegaer) sig til Nail. Men de er vist ved at have styr på det. Herhjemme hedder jeg Panella, det er det der mest minder om mit rigtige navn.

Courtney havde ikke lige brug for min hjælp, derfor arbejdede jeg videre med mit påskeprojekt. Jeg viste mine ideer til Courtney og hun ville gerne have, at jeg pustede æg med børnene og lavede en anderledes kylling jeg havde fundet, som jeg også selv var ret vild med.

Jeg skal lave det med hendes og Clares klasse torsdag-fredag og mandag-tirsdag. Det glæder jeg mig til. Jeg får rigtig udfoldet min kreative side.

Efter pausen brugte jeg tiden på at afprøve, hvordan vi skulle lave de anderledes kyllinger. Jeg synes selv at de var super søde og vil helt klart tage ideen med hjem. Jeg kreerede lige en skabelon og sat den sammen.

Efter rollex til middag var jeg mere eller mindre på vej hjem. Philippe ville ikke øve spellingtest ord og han var indforstået med chancen om ikke at få 4/5, hvis vi kun øvede fredag morgen.

Hjemme havde jeg pakket min taske til træning, men mine fødder havde vabler, som rådede mig til ikke at træne i centret. Vejret var kanon godt. Jeg vidste, at Jinja Club havde en rimelig god pool, som man kan svømme baner i. Jeg tog springet og pakkede tasken med badetøj og håndklæde i stedet. Jeg tog derud og spurgte, om man kunne bade. Det kunne man. Som studerende kostede det 2000 shillings og 5000 for 'alm'. Det var en mere end fornuftig pris. Jeg sprang i poolen, som næsten var for varm. Jeg svømmede en god portion baner, alene i poolen, inden der begyndte at komme andre mennesker. Jeg svømmede lidt useriøst rundt med nogle ugandiske drenge, som var i poolen og muligvis ikke rigtig kunne svømme. Det så sådan ud.

Der kom en dame med en masse børn. Hun var meget lys og lød virkelig svensk, da jeg lyttede til, at de snakkede. Jeg spurgte, om de var fra Sverige. Nej, de var fra Sydafrika. Vi snakkede lidt frem og tilbage.

Hun underviste sine børn derhjemme, derfor spurgte jeg hende, om hun var lærer. Det var hun ikke. Hun var noget terapeut, ergo, men deres uddannelse er meget bred. Den dækkede over en del ting. Og indlærings vanskeligheder. Jeg spurgte lidt ind til det og hun gav en masse gode råd.

Hun foreslog at lave remser eller sange til bogstaver, hun gav nogle eksempler med, hvordan man kunne lærer D og B. B kunne man forklarer på denne måde: man skal bruge et ben, man tegner stregen og benet sparker bolden frem af og så tegnes bolden. Smart nok.

D kunne man forklare ved at sige at the Donkey kigger bagud og det vender bagud.

B er nemmest at forstå i mit hoved. Men sådan kunne man gøre.

Desuden rådede hun mig til at blive på det stadie vi er på i matematik. Fra 1-10 indtil, at han var sikker i tallene. Før skulle han ikke have mere på. Hun foreslog repetition, som jeg selv har været inde på. Desuden foreslog hun en masse taktil stimulering. Ved at tegne bogstaver og tal i fx sand. Eller koge vand og kornblomst (det ved jeg ikke lige hvad er, endnu – senere viste det sig, at hun ikke havde sagt cornflower, men cornflour. Majsmel.) og så kunne man tilsætte farve. Det ville blive noget tykt stads og så kunne man forme i det og det ville muligvis størkne?

Jeg ved ikke helt, om jeg vil kalde Philippes problem en indlærings vanskelighed. Det kræver bare, at han har lidt ekstra støtte. Men gennem den støtte han får flytter han sig. Han bliver bedre og bedre. Gennem den hjælp jeg kan give ham, kan man muligvis undgå en eksklusion fra hans venner. Jeg håber på, at han muligvis kan komme så langt, at han kan rykke til næste klasse med hans venner. Men problemet er, at jeg tager hjem og de ikke har en støtte på ham.

Jeg mødte også en sort amerikaner ude op Jinja Club og jeg kan lige love jer for, at hun var amerikaner. Hold nu fast hun var svær at forstå. Det lød virkelig sjovt og godt på en underlig måde.

Jeg plaskede rundt i poolen en times tid og havde svømmet omkring 600-700 meter.

Jeg gik hjem fra Jinja Club. En dejlig tur på en times tid. Ikke noget hurtig tempo, men et fornuftigt travtempo tilpasset de 30 grader.

Da jeg kom hjem, startede jeg med at tænde min computer og har siddet foran den resten af dagen.

Efter, at jeg havde taget et bad synes jeg, at det brændte en del på mine skuldre. Jeg havde godt tænkt på det i løbet af eftermiddagen, men kunne ikke se noget heroppe fra. Jeg kiggede mig i spejlet, og jeg havde fået godt med sol. Heldigvis ikke solskoldet, men en god rødmen.