Sombredos

21. marts 2014

Jeg var virkelig træt til morgen, men kom alligevel afsted.

På skolen startede jeg med at skrive mine læringsmål færdig. Jeg fik sendt dem til skolen og er spændt på feedback fra dem.

Philippe kom kvart i. Han ville ikke øve spellingtest ord og sagde, at han havde gjort det hjemme. Alligevel kunne han dem ikke. Han gider ikke arbejde med mig. Courtney skal have et møde med hans mor i weekenden, så må vi se, hvad der sker efterfølgende.

Rose kom for at hører, om jeg havde tid i første time til at hjælpe hende. I dag kunne jeg ikke. Men fremover kunne jeg godt. Men jeg vil stadig meget gerne arbejde med Philippe. Vi må se, hvad løsningen bliver.

Jeg arbejdede med Hannahs klasse i første time. De skulle lave deres engelsk opgave færdig. Det gik rimelig hurtigt. Derefter skulle de arbejde videre med matematik. Joyce og Sarah skulle lave gange og division. De var ikke rigtig op på det, men de nåede alligevel en del. Jeg var meget hårdt og holdte dem fast i, at de skulle lave noget. Selvom de var trætte. Anna var rigtig træt efter Kampala igår. Hun nåede stort set ingen matematik. Utrolig nok så skubbede jeg ikke sådan på, på hende. Fordi jeg troede, at hun lavede det. Men sidst på timen kunne jeg godt se, at hun næsten intet havde nået.

Jeg fik at vide af Courtney, at Philippe ikke havde nogle rigtige i spellingtest, men det havde jeg heller ikke forventet. Mange af dem havde ingen rigtige.

Efter pausen var jeg lidt over det hele. Holdt øje med, at ingen havde brug for min hjælp. Jeg forberedte mig på min påskeaktivitet. Jeg var ellers begyndt i pausen, men Clare havde først Art and Craft efter middagsmad, så jeg havde god tid.

Sidst på timen var jeg i Courtneys klasse og hørte hende læse en historie.

Jeg spurgte Courtney, om jeg i fremtiden måtte lave flere ting og det ville hun vildt gerne have. Jeg ville gerne have nogle temaer af hende.

Under middagsmaden, da der blev ryddet op, så jeg Clare hælde det vand børnene ikke havde drukket, tilbage i beholderen, med det rene vand. Det var en lidt blandet følelse.

Jeg fik ros i dag. Courtney og jeg snakkede om, at jeg kun havde snakket engelsk den sidste uge. Stort set. Jeg sagde, at det snart var så naturligt. Hvortil, at hun svarede, at jeg var blevet meget bedre til engelsk. Jeg kunne snakke hurtigere, hvor jeg i starten snakkede meget langsomt.

Efter middag skulle jeg have pustet æg med Clares klasse. Courtney havde vist glemt det. Hun spurgte, om jeg ville være i hendes klasse imens, at de så film. Jeg spurgte, om jeg så kunne puste æg mandag, eller en dag inden middag. Jeg ville gerne lave projekterne på det tidspunkt på dagen, for at have den bedste koncentration. Hun havde glemt det, sagde hun. Jeg kunne bare være i Clares klasse og så kunne hun spørge Irene. Jeg sagde, at jeg kunne lave det en anden dag. Jeg var virkelig ødelagt. Jeg var opbrugt for energi. Hun sagde, at Clare måske kunne lave det selv. Jeg havde forberedt det hele. Hun ville gerne lave det i dag og sagde, at hun godt kunne lave det selv.

Inden timen startede, kom Moses. Courtney havde glemt, at han skulle komme. Men jeg måtte meget gerne hjælpe ham i klassen, så kunne jeg også blive inspireret.

Det valgte jeg at gøre. Børnene var virkelig svære at styre. Men vi fik lavet nogle meget fine kurve med hank ud ad banan fiber (blade fra bananpalmer).

Efter skole tog jeg hjem. Jeg vidste, at pigerne fra Iganga kom og de var der allerede, da jeg kom hjem. Vi droppede at svømme, da alle var meget trætte, men snakkede i stedet om en masse ting. Michelle og jeg har aftalt at jeg skal komme en uge og arbejde på børnehjemmet i Iganga. Katja tager hjem og hun skal være der alene. Det betyder, at jeg kom lave mit sidste læringsmål. Det skal være en praksisfortælling om kulturforskellene på vores steder og, hvordan det er at være på et børnehjem.

Vi tog en boda til byen og gik rundt der. Vi spiste på Forever. Jeg er stadig ikke fan af deres mad. Vi gik derefter op til banken og rundt for at finde alkohol til pigerne. Det var mørkt og meget hyggeligt.

Herhjemme gjorde vi os klar til byen. Vi spillede et drukspil og tog på The Office. Johnson havde ellers sagt, at vi skulle komme til klubben og følges med dem. Men vi ville hellere tage direkte og de skulle ikke tro noget.

På The Office kom vi i snak med den danske fyr, som jeg har hørt om før. Pigerne snakkede med ham, da jeg kom fra toilettet. Simon er 31, har to piger og er gift med en ugandisk kvinde, som han ikke har været sammen med det sidste år. De er stadig gift, så hun kan få opholdstilladelse og blive i DK med børnene. Skolen derhjemme er bedre. Han har boet i Uganda de sidste 15 år. Han spurgte, om vi ville med på Sombredos. Måske? Pigerne ville gerne se noget andet. Rugby holdet skulle ikke med, da de sagde, at det var for dyrt. Hatim sagde, at vi bare kunne gå, men det var Johnson ikke glad for.

Johnson nærmest trippede på stedet. Han så virkelig elendig ud og virkede ikke som om, at han syntes, at det var en god ide, at vi tog videre. Men pigerne ville gerne se et andet sted. Den danske mand, Simon, tog os med på Sombredos.

Det var hyggeligt, men jeg havde det skidt med, at Johnson opførte sig sådan.

På Sombredos kom vi frit ind sammen med Simon og to af hans venner. Vi havde fået et lift af de to venner. Det var et fedt sted og jeg syntes, at der var mange mennesker, selvom Simon fortalte, at der ikke var mange i dag. Han var rigtig hyggelig at snakke med og jeg betalte ingenting i byen i dag.

Klokken halv tre sørgede han for at få os hjem. Vi skulle i hvert fald ikke tage en boda.

Derhjemme var den yderste port låst. Så Simon blev og ventede på, at Ruth kom ud og lukkede op og sendte os i seng inden, at han kørte tilbage.