7.
marts 2014
Efter
at Philippe er flyttet til det nye hus, kommer han ikke til lektielæsning inden
skole mere. Det er en udfordring, da hans lektier hober sig op. Den resterende
tid i timerne går med at lave de lektier, som han mangler. Vi får derfor ikke
øvet spellingtest ord, vi har ikke afprøvet ordene fra bøgerne, hvor vi lærer
bogstaver, lyde og ord og vi har heller ikke testet, om han stadig kan huske de
gamle ord, fra den første bog. Det gør mig lidt trist. Jeg håber på, at det
bare er indtil, at de er kommet på plads i det nye hus.
I
dag havde vi spellingtest. Jeg havde fået lov at hjælpe Philippe i den
forstand, at jeg kunne lægge tryg på lydende. Selvom Nicki også gjorde det
rigtig godt. Philippe spurgte også, om det var det rigtige. Jeg hjalp ham, for
at give ham succesen og derefter motivation. SACK kunne han næsten selv, bare
ved Nickis hjælp. Men han skrev to K'er. Hvilket gav ham 4/5, som var aftalen,
for at få sweeties. Kæmpe succes.
Der
var stort drama efter pausen. Babyclass skulle lave art, noget de skulle klippe
ud. Jeg kom ned fra førstesalen og Tor skreg og græd. Han havde klippet en flig
af i yderste led på fingeren. De blødte helt vildt. Men det kender i vel, når
man får klippet ved blommen? De virkede lidt usikre på, hvad de skulle gøre.
Jeg forsøgte at forklare, at de skulle holde om det, for at stoppe blødningen.
Jeg hentede noget vådt papir, for at tørre det og forsøge at stoppe det. De var
rimelig hysteriske med at røre blodet. Vi fik noget gache lignende om det og et
stort stykke tape. Jeg holdte stramt om det et stykke tid. Det var virkelig
pinefuldt for Tor. Han begyndte lige så stille at lade være med at græde. Jeg
gik til min klasse efter at have sagt til Irene, at de skulle holde øje med, at
det ikke begyndte at bløde igen.
I
klassen lavede vi matematik. Det gik stærkt. Jeg forsøgte at lave lektier med
Philippe, men han ville ikke lave engelsk. Vi fik lavet matematik. Noget nemt,
men han gad virkelig ikke. Da vi var færdige tog jeg ham med udenfor. Jeg ville
gerne have ham til at lave mere matematik i hans bog. Det var meget lidt. Han
lavede i stedet vejrmøller og gik på hænder. Jeg udfordrede ham så lidt i at
gøre nogle forskellige ting. Da han havde brugt en masse krudt på det, troede
jeg, at han ville arbejde igen og med lidt koncentration. Det var ikke
tilfældet.
Jeg
forlod ham udenfor og gik ind i klassen. Jeg havde ingen ide om, hvordan jeg
skulle tackle det. Min tålmodighed var heller ikke så god i dag. Jeg har været
trist i dag. Lige for tiden skal der desværre ikke så meget til at ændre på
humøret.
I
klassen så jeg, at Tiwe kunne lave sin matematik med kapsler fra
sodavandsflasker. Det er godt at vide, tror jeg.
Jeg
foreslog Philippe at lave en tallinie fra 1-20 med mine propper, som mine søde
medmennesker i Danmark var med til at samle sammen, inden jeg tog afsted. Jeg
vil bruge dem til at regne med (selvfølgelig), men også for at tage et skridt
videre og regne med stykker over 10 og øve tallene fra 11-20. Det er jeg spændt
på!
Jeg
tog hjem efter frokost pausen. Jeg havde bare brug for at være mig selv. Nicki
kunne nok fornemme det, også på min tålmodighed, for hun spurgte om jeg var med
til sport i klassen, i babyclass eller jeg gik hjem til eftermiddag.
Eftermiddagen
gik med at slappe af, sove. Jeg fik skrevet en del med prinsen, hvilket
virkelig hjalp på humøret. Hannah og jeg blev enige om at tage i byen i aften.
Ud og spise og på The Office. Vi havde brug for god stemning og sjov.
Jeg
var glad for at have taget afsted, for jeg havde det meget bedre. Allerede på
2friends havde jeg det meget bedre.
Nina
kom forbi, da vi havde spist. Vi snakkede om bøger og film. Det var super
hyggeligt. Jeg forstår snart alt, hvad vi snakker om. Jeg har virkelig udviklet
mig på sproget.
I
starten var jeg ellers ikke så vild med Nina, men her til aften har det været
super hyggeligt!
Vi
var på The Office, men jeg tog tidlig hjem. Jeg var virkelig træt.
Jeg
prøver at passe på mit hår. De fraråder at gøre håret vådt, så vil det holde
længere. Jeg bruger en spray i stedet. Jeg er virkelig spændt på, hvordan håret
ser ud, når fletningerne kommer ud igen. For at passe på holdningen, er det
godt at sætte det op, når man er hjemme og have et net eller et tørklæde om,
for at holde på det. Jeg sover også med nettet om håret. Det er også mere
behageligt.
6
mdr. med min fantastiske kæreste. Elsker ham mere for hver dag der går. Det er
lidt den hårde måde at finde ud af, at man savner en person på. <3
Jeg
drømte om min hjemrejse. Jeg var taget afsted med nogle andre. Jeg var med
toget i stedet for flyet og da det gik op for mig blev jeg rigtig ked af det.
Jeg
var på mit arbejde, da jeg blev hentet af familie og venner. Der blev holdt
fest og min farmor dukkede op ud af ingenting. Hun var der kort. Vi snakkede.
Hun kørte pludselig igen. Min mor var sur over, at hun altid bare dukkede op og,
at hun godt kunne have taget imod mig med de andre. Men min farmor er en
mystisk dame. Jeg har ikke set hende siden, at jeg var i starten af
teenageårene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar