Jeg håber alle derude et sted har det godt. Jeg sender en masse varme tanker hjem til mine nærmeste. Jeg savner min familie!
Når det nu er sagt, så vil jeg lige tilføje, at jeg har det rigtig godt. Jeg er glad for mit arbejde, jeg er glad for at bo i Jinja og hos min hostfamily, som sørger godt for mig. Jeg er glad for mulighederne for svømning og trænings center, på trods af 30 graders varme dyrker vi lidt motion. Jeg bruger også megen tid på at gå rundt i Jinja by, med musik i ørene og nyder stedet.
Jeg er ked af, at bloggen er så un'updated, men jeg har virkelig travlt for tiden. Når jeg har fri, så sker der bare så mange ting. Jeg blev inviteret med til en rugby kamp i Mbale i lørdags, hvor jeg ellers skulle have lavet skoleting. Jeg når det nok, det var oplevelsen værd!
Denne uge er jeg alene hjemme uden min roomie, så der er stille, fredeligt og rum for at arbejde, som jeg nu har lyst til. Jeg er ved at se, hvordan det er at være her alene og det er altså ikke dårligt. Desuden er energien også i top i disse dage. Det skulle gerne rykke fremad med alle mine gøremål. En lille indsigt i mine opgaver lige nu, ud over min blog er; at skrive institutions beskrivelse til min skole blog. Jeg har nu fået informationer fra Courtney. Hun tog lige til Zimbabwe i to uger for at blive gift. Jeg skal lave mine læringsmål. De er undervejs, men der mangler stadig en del. Der ud over er der en masse ting der også skal i orden derhjemme fra, selvom det også næsten er på plads.
Jeg vil så lige slutte af med at fortælle, at jeg igen har vundet en bog konkurrence! Jeg har vundet et eksemplar af en ny bog, der hedder Svømmeren af Joakim Zander, som udkommer d. 20 marts. Den eneste betingelse er, at jeg skal skrive en anmeldelse om bogen. Det kan jeg da sagtens klare, det er bare med at komme igang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar