16. marts 2014
Anden
dag alene hjemme uden Hannah. Jeg sov længe. Jeg havde en betagende hovedpine
og det var ikke pga. tømmermænd. Jeg er på vandvognen.
Det
var generelt en super dårlig dag. Jeg var ked af det og sur. Jeg gik en tur.
Ned af Mainstreet. Jeg ville finde ud af, hvordan man kom fra Mainstreet til
The Office. Jeg vidste, at Rugby Club lå tæt på der, efter i går, da vi gik
derfra og til The Office.
Health
First er det træningscenter som vi bruger og synes er virkelig godt. Det ligger
ved siden af Rugby Club. Jeg ville gerne finde ud af vejen derfra og hjem. Fra
Health First fik jeg drejet af for tidlig ned af en anden vej og var gået rundt
i en cirkel, men i andet forsøg fandt jeg den rigtige vej. Alt i alt gik jeg
rundt i 3 timer og havde det lidt bedre, da jeg kom hjem. Jeg hvilede mig. En
af rugbyspillerne ringede og spurgte, om ikke jeg kom forbi til aften. Det
kunne jeg vel egentlig godt. Jeg havde fri mandag med. Jeg havde også bare brug
for at se nogle andre ansigter og håbede på, at det hjalp lidt på humøret. Jeg
nåede lige at snakke med min mor på skype inden jeg tog afsted. Det var fint,
for det startede at regne ret voldsomt, men var stilnet af, da vi havde
snakket. Perfekt timing.
Jeg
tog derud og det var nu meget hyggeligt. Jeg var der et par timer.
Jeg
tog efterfølgende hjem og læste i en bog. Jeg kunne bare ikke sove og hvis jeg
faldt i søvn, var det i små bidder med mareridt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar