26. februar 2014
Philippe
fik lov at lege i 15 min efter han var kommet til morgen, inden vi startede med
lektierne. Jeg ville afprøve det, fordi han sukker efter det, når han kommer
til morgen. Da jeg kaldte ham ind var han lidt, øv gider ikke. Men arbejdede
bedre i dag. Det var matematik. Der var fugle på to grene. Der skulle laves to
forskellige minus og to forskellige plus stykker. Der var tre sæt. Sidste sæt
virkede til, at han var ved at lurer, hvad det gik ud på. Det er en gevinst at
komme ud og lege igen.
Sprog
gik med at øve spellingtest ord. Det gik okay. De sidste to trak tænder og er
svære. Især COME. Vi brugte ca. 40 min på at øve 5 ord og at skrive dem 3 gange
hver. Vi forsøgte at øve, så han bare kunne huske, hvordan de staves. Jeg
prøvede at forklare ham de skjulte bogstaver. Det er udenadslære og det tror
jeg ikke, at han kan endnu. Jeg er spændt på resultatet fredag, selvom jeg ikke
er på skolen. Vi skal til Kampala, til fødselsdag, så vi har fået fri.
Efter
pausen så vi de største klasser lave skuespil. Det var meget sjovt. De havde
ikke øvet så meget, men de gjorde det godt. Hannah havde fortalt, at Anna stod
for stykket og var meget opsat på, at det skulle være godt. Somme tider var hun
også lidt hård ved de andre. Desværre var der et par situationer, hvor der var
en løs tråd. De snakkede ikke så højt og somme tider med ryggen til. De havde
også problemer med larm i 'omklædningsrummet'.
Vi
gik ind og lavede matematik. Det gik okay, men det var en svær opgave. De ting
de skulle bruge for at lave et regnestykke var givet på forhånd. (9,7,2,=,-)
Det
skulle sættes sammen til et regnestykke. Men Philippe klarede det, også selvom
han sad i klassen.
Vi
aftalte, at det var bedst at lave lektier først og lege bagefter om morgenen.
Det gør vi i morgen når han kommer.
Han
lavede desværre rigtig mange fejl i dag, så det var lidt svært at samle ham op.
På trods af, at jeg næsten skrev resultatet for ham.
Den
korte dag, det altid skønt at have fri efter middagsmad. Vi fik rollex i dag,
så det var bare ekstra godt.
Vi
tog hjem og kørte straks derefter til trænings centret. Vi havde hørt om et
sted. Golf klubben, også kaldet Jinja
Club. Da vi kom derud, var der en fyr, der fortalte os, at det ikke var
der. Vi skulle tilbage af vejen til Health
First. Vi må have set meget forvirrede ud, for han tilbød at følge os
derop. Det gjorde han og det var et godt stykke tilbage af vejen. Men en
hyggeligt tur. Vi gik forbi et palads. Det var en tysk mand der ejede det. Man
skulle tro det var et hotel. Udseende var super flot og bygningen var enorm.
Men det var bare et helt 'almindeligt' hus.
Vi
fik trænet i det her center, som havde en masse gode maskiner. Mange
forskellige. Både almindelige maskiner og muskelpumperer. Det er ikke sidste
gang, at vi har været der. Vi var ømme i kroppen på den gode måde bagefter.
Mine lår føles sunde.
Man
bliver meget hurtigt træt her, så vi bruger meget tid på at slappe af og hvile.
Billeder skal nok komme. Samt beskrivelse af, hvordan her er og ser ud. Men det
er et større projekt. Så tålmodighed derude. Det er under opbygning.
Omelet
til aftensmad. Rigtig kræs. Let men mættende.
Brugte efterfølgende 2 timer på at komme på
Netbank uden held. Internettet er langsomt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar