8. marts 2014
Lørdag
Ja,
dagen i dag er tilbragt på Nile Resort. I poolen, under solen og hos massøren.
Vi har fået rigelig med sol og måske lidt i overkanten, men det skal nok blive
godt.
Et
sted mellem eftermiddag og aften kom vi hjem og hvilede en times tid. Der skal
jo lidt tid til at sætte sådan et stort hår og have styr på alle fletningerne.
I
gætter aldrig, hvad vores aftensmad bestod af? Hvis nogen tænkte på omelet og
tomater, så er svaret korrekt.
På
vej i byen. Bag på en boda. Nattehimlen med klare stjerner. Jeg nyder livet. Så
meget det er muligt mens jeg er her. Jeg elsker det altså. Jeg er glad for at
være her.
Hannah
blev lidt hurtig fuld til aften, hvilket resulterede i, at hun tog tidlig hjem.
(Rollerne var byttet om i dag.)
Jeg
er på vandvognen, derfor havde jeg ikke lige det problem. Jeg havde nogle
trætte øjeblikke, men jeg hyggede mig. Derfor valgte jeg at blive. Jeg mødte
Hatim og Johnson fra rugby teamet, som jeg dansede med. Flere af spillerne kom
til og pludselig havde vi det meste af teamet. Fest med rugby'erne. Vi dansede,
festede og havde det virkeligt hyggeligt. Jeg blev i byen til klokken 3, men så
trængte jeg også til at komme hjem.
Jeg
er blevet godt mørbanket af massagen i dag, så kroppen begyndte at trænge til
søvn. Efter 2 timers konstant dans begynder man også at savne sin seng. Desuden
har jeg vist også fået lovet at tage med i kirke klokken 10 søndag morgen,
hvilket egentlig er senere i dag. Det bliver fedt. Jeg skal dog også kunne
holde mig vågen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar