Left alone in the desert

24. februar 2014

Dagen startede med sprog i Courtneys klasse. Philippe skulle testes i de ord, som vi har haft fra bogen, som vi arbejder med. Alle ti ord. Han klarede dem til ug, ud over SNAP, hvor han til start manglede N. Jeg vil gerne gøre det igen i morgen, så jeg kan se, at han kan og gå videre med næste bog. Jeg vil tage ordene frem om cirka halvanden uge og se om han stadig kan lyde og ord, for at teste ham.

Bagefter lavede vi ’tegn og skriv’, hvad du har lavet i weekenden. Jeg skrev først og Philippe skrev efter. De øver at skrive pænt på en linie, uden hjælpe linier, at skrive stort og læseligt og at skrive PÅ linien og ikke svævende.

Til sidst lavede vi blandede plus og minus stykker. Det gik faktisk bedre end jeg havde forventet. Men det krævede koncentration som kom og gik. Han ville gerne gøre det hele meget hurtigt.

Da vi var færdige gik vi tilbage til klassen, vi læste og snakkede om en bog, i kort tid.

I pausen var Priscilla ked af det, det er hende som har sovet i mine arme. Jeg tog hende op og så satte jeg musik på. Det er utrolig spændende med de touch telefoner. Så hun udforskede mulighederne og skiftede sange. Vi tog billeder, hvilket de synes er rigtig sjovt. Til sidst dansede vi til musikken. Sjovt nok så griner de af mig, når jeg danser. Det må jo virkelig se underholdende ud.

Da vi gik ind hjalp jeg Nicki. Philippe forsøgte at læse en bog, men det er stadig for svært. Jeg læste Prinsessen på ærten for ham. Det var med forskellige stemmer og tryk på nogle ting. På hver side snakkede vi om billederne og hvad der skete i historien. Det sidste af timen gik med tegning, jeg skrev matematikstykker til Philippe til næste gang. Vi skrev danske ord og hvad det hed på engelsk.

Efter spisepausen var jeg i babyclass. Det var historietime. Jeg satte mig på madrassen og slappede af. Jeg havde ondt i maven og hovedet. Det er lidt svært med det mad vi får. Jeg spiser mindre og mindre. Snart kun ris og væde. Undgår bønnerne, de er begyndt at være kvalmende. Til morgen fik vi popcorn og peanuts. Det spiste jeg ikke noget af. Kun få af mine digestive kiks. En kiks til snack og så en lille portion ris til middag. Jeg havde heldigvis lidt sodavand med, så der kom lidt sukker til.

Så ville de have mig til at læse. Det måtte jeg jo gøre. Jeg stoppede dog hurtigt, da der ikke var nogen, der lyttede. Jeg satte mig tilbage, som en stædig ko og kiggede bare. Nina blev bedt om at læse, det gik lige så godt for hende. Børnene fik nogle klodser at lege med i stedet.

Da det blev sidste snackpause spurgte jeg Irene, om det var okay at gå hjem der. Jeg havde det dårligt. Det var fint. Det havde tordnet en del og vandet var på vej. Hun ønskede, at der ikke kom vand før jeg var nået hjem. Det dryppede lidt. Jeg var over den store vej inden det begyndte at drypregne, så man kunne se det våde. Da jeg nåede til vores vej begyndte det at regne. Dog ikke mere end at man kunne ’gå imellem dråberne’. Jeg var nået ind og havde lagt mig i min seng, da skyerne åbnede op for vandet. Det vælter ned når det regner her. Det varer dog ikke ved så længe.

Hannah kom hjem og vi tog i byen. Jeg købte noget brød og tilbehør, så jeg har noget. Vi sad på Flavors og fik mad, det var rart at få noget andet end ris og bønner.

Det er lidt svært derhjemme, for Hannah og jeg vil gerne have noget forskelligt at spise.

Vi fik omelet med avokado og tomater til aftensmad. Vi havde købt noget tun og ketchup. Det var ellers lækkert.

Følelsen af at være langt væk fra sin kærlighed

You feel like your left alone in the desert, not knowing the right direction. Your thirst and there is nowhere to find water.