En rigtig dårlig dag

11. februar 2014

Det var en hård nat og jeg var utrolig træt denne tirsdag morgen.

Jeg spiste en enkelt lille banan til morgenmad og havde det stadig lidt skidt.

På skolen havde Courtney sat et projekt i gang med, at de små skulle lege ude i legehuset, når timen ringede ind. Det skulle forebygge, at de ikke blev så kede af det. Courtney mener, at det er på vej ind til time, når der er kaos med at komme ind, at de små bliver skræmt eller kede af det.

Vi gik i gang med at gøre huset klar. Det skulle sættes op som et køkken med forskellige ting. Vi bar tingene ud til huset. Jeg var træt og jeg blev mere og mere dårlig. Jeg havde ondt i maven, rigtig ondt i maven.

Jeg sagde til Courtney, at jeg gik et øjeblik. Jeg gik på toilettet og fik min morgenmad at se igen. Jeg blev rigtig ked af det. Jeg var virkelig dårlig. Jeg fik tørt øjnene og gik nedenunder. Jeg mødte James, min kollega, der sagde, at jeg ikke så så frisk ud. Jeg sagde, at jeg også havde det dårligt og han mente, at jeg skulle gå hjem.

Jeg gik nedenunder. Jeg skulle finde Hannah. Hun var på de smås badeværelse. Jeg nåede kun lige at sige Hannah. Derefter forsøgte jeg at ligge mig ned samtidig med, at jeg besvimede. Jeg vred mig. Jeg havde smerter i maven og var svimmel. Jeg havde feber. Mange af lærerne var der, samt Courtney. Jeg blev hjulpet over på en madras. Courtney ville have mig på hospitalet. Jeg skulle tjekkes for malaria. Det er det første man tjekker for hernede. Courtney spurgte mig om jeg ville alene afsted eller have Hannah med. Jeg ville gerne have Hannah med. Det var ikke det hele jeg forstod og slet ikke når jeg var træt. Hannah tog med og jeg blev hjulpet ud i Courtneys bil. Jeg var meget varm og sveden løb af mig.

På hospitalet var testen negativ og det kunne kun være vores forebyggende malaria piller, som jeg havde fået det dårligt af. Man skal huske at spise noget til dem. Derfor spiser jeg mine til aften fremover. Det minder lidt om der, hvor jeg blev syg på Kontiki Hotel.

Jeg blev kørt hjem og fik hvilet mig. De var meget over mig alle sammen.

Da jeg havde sovet to timer bankede det på døren. Det var ham muskelbundtet, som bor i huset oppe bagved. Han sagde, at de alle var meget bekymret. De ville have mig til lægen, fordi jeg ikke lige havde fået det så meget bedre. Jeg prøvede ellers at fortælle, at jeg var testet og, at det var mine malariapiller. Jeg ville bare gerne sove. Det måtte jeg heller ikke, så kunne jeg ikke mærke, hvis jeg fik det værre. Han ville gerne have, at jeg sad i stuen sådan, at de kunne holde øje med mig. Jeg fortalte ham, at jeg bare gerne ville sove. Han ville gerne have, at jeg spiste noget mad så. Jeg prøvede at fortælle ham, at jeg havde spist en banan, men det var ikke godt nok. Han spurgte mig om, hvad jeg ville have. Det vidste jeg da ikke. Men de lavede noget spaghetti til mig, som jeg fik to timer senere. Jeg fik lov at blive på værelset og jeg hvilede mig. Jeg så film og slappede af og fik spaghetti med avokado.

Anja kom forbi med vand, juice og æbler inden hun skulle hente sine børn på skolen. Hun skulle lige se, hvordan jeg havde det. Det var godt og vi fik også snakket lidt om det hele. Hun ville gerne have, at jeg blev hjemme i morgen, så jeg var helt rask og klar til torsdag.

Resten af dagen var bare afslapning. Hannah var heller ikke så meget værd, så det var en stille dag. Jeg fik sat myggenet over den seng, som står alene. Nu kan jeg sove trygt, uden frygt for at falde ned i hovedet på Hannah.