10. februar 2014
På trods
af, at vi var trætte og, at mandag var lidt hård at komme igennem, så begynder
jeg faktisk at se lyst på, at jeg skal være i klassen med de små. Jeg begynder
at tænke det, som en stor mulighed for at bruge min profession. Til at sætte
nye ting igang, gør nye tiltag og at udvikle på det, som de gør nu. Jeg har
gjort mig en del refleksioner og har observeret, samtidig med, at jeg har
delvist deltaget.
Vi skulle
hjælpe Courtney med at sætte kopieret materiale i mapper, så vi havde først fri
omkring klokken fire.
Vi gik
ned i byen. Vi skulle have mit internet til at virke, vi skulle i supermarkedet
og finde en snack et sted. Vi var meget tørstige, da vi var løbet tør for vand.
Jeg sætter stor pris på, at vi har rent drikkevand i hanen i Danmark.
Jeg var
ved at give lidt op med at finde et sted, hvor de kunne hjælpe mig med min
computer. Jeg spurgte Prinsen om hans bror måske kunne hjælpe mig. Han er
teknikker, så det er måske den bedste vej lige nu. Vi gik på Flavors og fik en
forfriskning. Jeg fandt ud af, at de laver den skønneste cafe mocha. Jeg havde
ondt i maven da vi gik derfra. Man skal ikke bare begynde at drikke kaffe og så
to kopper efter hinanden.
Vi var i
supermarkedet og fik nogle af de ting vi manglede, plus vand.
Jeg havde
lidt ondt i maven da vi kom hjem. Jeg kunne ikke spise så meget til aftensmad.
Vi havde spist for et par timer siden og så var det kartofler. Appetitten var
altså ikke så stor. Jeg havde ondt i maven det meste af aftenen. Men det hjalp
lidt, at se min fantastiske kæreste på skype. Det er utroligt, hvad vores
teknologi kan gøre for os nu om dage.
Jeg havde
svært ved at falde i søvn. Selvom jeg havde været så træt det meste af dagen.
Der var mange lyde og Hannah havde pointeret at sengen lød, som om den braste
sammen når jeg bevægede mig. Jeg lå derfor meget stift og bemærkede at sengen
gyngede, når hun bevægede sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar