Studietur - 1. februar

1. februar 2014

Til morgen var der nogle der kørte ud for at se chimpanser og Masindifolket kørte til Masindi. Vi var 5 tilbage og Kims kone. De andre skulle afsted klokken 7 og chaufførerne ville gerne have bagagen op, så de kunne pakke bilerne. Vi vågnede da de andre stod op. De havde ikke tid til at tage vores kufferter op til bilen. Derfor stod jeg op og gik op med min kuffert. Da jeg alligevel var oppe, pakkede jeg mine andre ting og gik op og fik morgenmad. Vi havde ellers snakket om at sove længe.

Kim fortalte, at vi efter morgenmaden kunne gå ned til gaten til safari parken. Martin, Soma, Isabella og jeg, som var vågne, valgte at tage et smut derned. Det lå ikke engang 1 km længere nede end Ednas place.

Da vi kom derned gik Soma og Isabella hurtig hen til shoppen. Martin og jeg fotograferede indgangen. Der var to store horn og to figurer. Da vi gik mod shoppen stod der lige en bavian tre meter fra os inde i skoven og samlede noget op. Det var vildt. Men den løb længere ind i skoven. Vi gik ind i shoppen og de havde mange fede ting. Jeg kom måske til at købe et par ting. Der var træfigurer, der var lavet af ibenholt træ, der var så stærkt, at hvis man tabte dem, ville de ikke gå i stykker. Så jeg måtte jo have en med mig. Og så skulle det jo være en flodhest! Det er der også garanti for, at vi får at se. Jeg så, at der var øreringe og de var så flotte. Jeg har ingen ekstra øreringe med. Jeg måtte have et par. Jeg kunne ikke bestemme mig for, om det skulle være med giraffer eller elefanter. Da vi kommer til at se begge ting, så købte jeg selvfølgelig begge par. Jeg skal have en del af Uganda med hjem, så hvorfor ikke?

Da vi kom tilbage til Ednas place, sad vi og hyggede og slappede af. Vi hørte musik, skrev blog og snakkede om alle mulige ting. Hannah fortalte om de dyr vi nok ville komme til at se på game drive'en. Hun fortalte om det vi kom til at se i dag, når vi skulle sejle på Nilen. Hvilket var krokodiller og flodheste. Glæder jeg mig? Det kan i lige tro!

Vi mødtes med de andre ved gaten og kørte derefter ind i national parken, Murchison Falls. Vi hentede de sidste ved chimpanse afdelingen og kørte derefter mange kilometer ud af ørkenveje. En vej med mange riller, der gjorde, at vi blev rystet godt sammen. På vejen ud til Nilen, og det hotel vi skulle bo på inde i parken, så vi forskellige fugle, både blå, grønne osv. Vi så også et vildsvin med 3 unger og selvfølgelig så vi et par aber. De er alle vegne. Vi så også pølsetræer. Hvor frugterne hænger ned fra træet som store pølser.

Efter 2 timers kørsel kom vi til Red Chilli. Vi fik noget at spise og slappede af, imens vi ventede på, at vi skulle ud og sejle på Nilen.

Vi sejlede med en åben sejlbåd med to etager. Allerede da vi kom over til den anden side af bredden så vi de første flodheste. Nilen er enorm. Jeg havde forestillet mig en meget lille flod kan jeg se. Vi så både elefanter, krokodiller, antiloper, vortesvin, vandbøfler, flodheste og en masse fugle.

Det var en lang og flot tur. Men på nogle strækninger skete der ikke så meget. Solen gjorde en træt, af dens kraftige lys, og det krævede noget sukker til at holde sig lidt vågen på.

Der var flodheste alle vegne. Det var super fedt. Vi så en hun med sine to unger i hver deres alder. En lille og en lidt større. De avler vist året rundt. Det var i hvert fald det jeg kunne forstå. De parrede igen, så snart det var muligt.

Vi nåede ud til Murchison vandfaldet, som vi kunne se på afstand. Båden kunne ikke sejle længere end til der, da strømmen var for stærk. Derefter vendte vi snuden tilbage op af Nilen. Hele vejen tilbage havde jeg musik i ørene med Stella Mwangi og Bobi Wine. Fed musik, og så nød jeg ellers bare turen! Jeg havde taget så utrolig mange billeder på vej ned af Nilen. Jeg havde pakket mit kamera væk, så det ikke blev overophedet af alle de skud. Det kunne ikke rumme flere flodheste eller elefanter. Der var flodheste alle vegne. Drømmescenarie! Og mor, jeg ønsker mig en flodhest i julegave, det er mit eneste ønske!

Fire af os valgte at gå tilbage fra båden. På halvvejen kom en masse bavianer gående. Det var meget hyggeligt i starten. Jeg gik forrest og de tre andre lidt bagved. Da de var gået forbi bavianerne, begyndte bavianerne at løbe efter dem og skrige og hvæse af dem. De skreg og blev bange for bavianerne. De så virkelig sjovt ud på afstand. Portvagterne råbte af aberne, men var også flade af grin. De havde det virkelig dårligt. Længere oppe af vejen kom der en masse andre bavianer gående. Heldigvis var Peters bil holdt ind for at snakke, så vi sprang ind i bilen og kørte med tilbage. Vi stoppede ved bavianerne og tog billeder. Der var en hun med en lille unge. Det var sødt på afstand. Men en vild oplevelse.

Carina og jeg skal bo i hytten 'genet' natten over.

Vi fik et rigtigt bad til aften og det var fantastisk! Carina og jeg nåede først mad klokken halv ni, så der var ved at være god appetit. Eller os var man ikke rigtig sulten mere. Vi fik grillet kylling med chips og en sauce. Jeg synes det er længe siden, at vi har haft wifi, så jeg kan se en af de specielle derhjemmefra. Jeg håber at det kommer snart. Jeg savner jer derhjemme!

Pludselig kommer Carina og siger at der går en flodhest og græsser foran vores hytte og, at nogle har fotograferet med blitz, så vi ikke må gå derned. Men Carina skulle have sin oplader, så vi listede ned langs husene og så den på afstand. Det var for vildt! Man havde næsten lyst til at gå hen og røre den, for at se om den var ægte. Men man var ikke i tvivl, den var ægte! Den gik stille og roligt. Man kunne hører, hvordan den trak græsset op og gumlede det i sig.

Senere da jeg skulle ned efter min lader, så jeg godt at Happy the Hippo (den fik et navn), stod lidt før vores hus, og jeg listede mig forsigtigt udenom. Men da jeg skulle tilbage til fælles arealet, kom den gående mod mig og jeg stod bare helt stille! Den drejede ind mellem teltene og jeg listede bagom teltene og da jeg var kommet lidt forbi, så løb jeg! Jeg blev virkelig forskrækket. Men det var fedt. Mit livs oplevelse! Wow.

Meget af aftenen sad vi og hyggede og da de fleste var gået i seng, satte Hannah, Carina og jeg os hen til nogle andre, der sad deroppe. De kom fra USA og vi snakkede om alle mulige ting. Det var hyggeligt.