Succesdag!

19. februar 2014

Da jeg mødte i dag, fortalte Courtney, hvad fremtidsplanerne er. Jeg skal starte 8.15 med at lave lektier (homeworks) med min nye elev Philippe. Det starter jeg med i morgen. Der kan jeg forklarer, hvad det går ud på. I korte træk er det matematik og læsning med spørgsmål. Fra klokken 9-10 skal jeg lave engelsk med ham. Han skal stave ord med lyde, vi øver lydene, staver ordene med træbogstaver, øver, hvordan bogstaverne skal skrives, hvilken retning de går og til sidst skriver vi dem ned og øver, hvordan man skriver bogstaverne.
Det var så enormt fedt at lave engelsk med ham i dag. Jeg kunne mærke, hvordan hans selvtillid steg i løbet af timen og det gik bedre og bedre, jo mere jeg roste ham. Der var små fejl ind imellem, men modet var højt og vi rettede det bare. Jeg kan ikke stoppe med at smile. Det var så kanon fedt og lige mig med den form for undervisning. Det var en total succes og jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil fortsætte med det! 

Klokken 11 hver dag skal jeg lave matematik med ham. I dag havde jeg lige glemt tiden, så den blev 11.20. Der er forskellige ringetider, for de forskellige klasser. Han sad i klassen og skulle lave minusstykker. De skal bruge fingrene, så jeg støttede ham i, hvilke tal det var, at finde dem og tælle dem på fingrene, for derefter at trække et andet tal fra.

Det har været den mest fantastiske dag indtil videre. Det har været en kæmpe succes for os begge og jeg er lige i mit es med det arbejde.
Det var en kort dag, så vi havde fri allerede klokken 13. Det var luksus!

Succesoplevelse uden lige...
En af drengene i skolen var ked af det i dag. Han havde været det et par gange havde jeg set. Han ville ikke ind fra pause og græd der. Senere da vi havde leget, fik vi kage. Han blev ked af det igen, fordi han ikke mente, at han havde fået lige så meget kage som de andre. Min ene kollega blev ved med at sige, at han skulle i skammekrogen, fordi han ikke ville stoppe med at græde. Jeg tog ham op, selvom han er en større dreng. Jeg gik ud og vaskede fingre med ham. Han lagde hovedet på min skulder og var reelt ret ked af det. Jeg spurgte ham, hvad der var galt. Han savnede sin mor. Jeg spurgte, om det bare var en dårlig dag og det var det. Det kan vi alle sammen jo have. Jeg trøstede ham og tørrede hans øjne. Jeg fortalte ham, at vi havde 40 min tilbage. Så skulle vi spise og så kom mor. Så vi skulle bare have de sidste aktiviteter. Jeg sagde, at han ikke skulle græde mere, for han gjorde også mig ked af det. Kollegaen sagde fortsat, at han bare skulle i skammekrogen, hvortil jeg svarede, at det skulle han ikke for bare at græde. Men hun sagde, at så holdte han op. Det svarede jeg bare nej til. Og det kom han ikke.
Jeg var i mellem tiden i Courtneys klasse. Da jeg var færdig der, skulle vi ud og spise. Jeg mødte drengen, der havde været ked af det. Han gav mig et kram og sagde, at han ikke var ked af det mere. Samtalens kunst! siger jeg jer, det kan betale sig.
Jeg vil gerne være efter det med skammekrogen. Men man skal ikke i skammekrogen, fordi man er ked af det! 

Jeg har haft så mange problemer med min elskede mac. Vi er bestemt ikke enige særlig tit. Igår var det den eksterne harddisk, som ikke har kunne tåle, at komme i nærheden af windows computer. Da jeg fik film fra Michelles computer i Soroti, har den ændret formatet på disken, så jeg kunne kun læse tingene på harddisken. Ingen ændringer. Det var ved at tage livet af mig og jeg var rigtig ked af det. Jeg blev enig med mig selv om at tage computeren med på skolen i dag, for så at prøve og ændre format fra NTFS til HFS+. Det kunne så ikke lade sig gøre. Jeg var ved at opgive, men der var en mulighed tilbage. Indstille et program på computeren, som kunne sørge for, at jeg kunne åbne og redigere. 

Men tror i så, at jeg kunne finde ud af det? NEJ! Jeg kunne sagtens installere det, men der skete ikke noget. Jeg kunne ikke finde nogen vejledning. Jeg var ved at rive håret af mig selv. Hvad H..... gør man hernede så! Jo ser i. Jeg havde hørt om en internet café, hvor man kunne få lavet computer. Meget pludselig sagde jeg til Hannah, at jeg kørte derned. Jeg var der ca 4,5 time. Puha. Først skulle det hele kopieres til computeren. Mac'en kunne ikke rumme alle de film, så det blev lagt over på deres gamle windows maskiner. Det var noget af et projekt, men det betød, at jeg fik rettet alle dage indtil i dag og gjort klar til oploadning på bloggen! Da alt var flyttet fik vi omformateret og startede forfra med at ligge det hele tilbage. Men det virkede. Jeg blev bestukket med chokolade dernede, muligvis for at holde på min tålmodighed? Ham, der hjalp mig, havde købt en sodavand og en pakke chokolade. Han satte sig ved siden af mig, for at snakke? Han spurgte, om jeg ville have chokolade. Jeg spurgte om det var til mig, det var det så. Bestikkelse!

Jeg tog en boda hjem klokken otte. Det betød så, at det var blevet mørkt. Vi har fået at vide, at vi ikke skal gå ud når det er mørkt. Jeg var lidt bekymret for det. Men jeg fandt en boda'driver, der så fornuftig ud. Han havde en hjelm foran på boda'en, så han virkede fornuftig. Han ville have 500 sh mere end vi plejer, men jeg var ikke i humør til at forhandle. Jeg var træt og ville gerne bare hjem. Jeg sagde, at han skulle kører sikkert så. 
Det var lidt sjovt. Det er ikke nemt at huske, hvem man har kørt med og ikke. I mørket havde jeg lidt svært ved at se, hvor jeg boede. Jeg sagde, at det måtte være den næste gate. Han pegede bare og fortalte, at det var den næste. Ja, ham havde vi så kørt med før. 

Jeg havde en aftale på skype klokken halv seks. De kloge har nok luret, at jeg ikke nåede den. Jeg blev rykket flere gange for det. Da det var ved at være tid, så var Hannah på skype med familien. Jeg fik både badet og det samme gjorde ham i Norden. Men vi fik snakket og det var rigtig dejligt at se ham. 

10.000 kilometers kærlighed <3