onsdag den 19. februar 2014

Studietur - 4. februar

4. februar 2014

Tirsdag startede klokken 10. Vi kørte først til Arua for at se skolen skolen. Alle børnene havde uniform på og var meget disciplineret. Vi kiggede i en klasse, hvor børnene var kommet ind for at sidde. Der var mange i det lille rum. De sang en masse sange og jeg var imponeret over den disciplin, som de havde på denne skole.

Bagefter kørte vi til Hotel Pacific. Vi skulle spise her senere, derfor skulle vi vide, hvor det lå. Vi gik ned på markedet. Det var et sekundhand marked med mange ting. Altså brugt marked. Jeg skulle have et lagen til min seng i Jinja. Jeg fandt et lagen og et vattæppe, som jeg synes var super fedt. Vi havde en mand med, der lavede stole som han solgte på markedet. Det var en af Peters venner. Han var med til at pakke mine ting sammen og begyndte at gå med dem under armen. Jeg sagde til ham, at jeg kunne bære det selv, men det ville han ikke være med til. Han bar mine ting under hele turen rundt på markedet. Der var mange spændende ting og mange mærkelige ting. Jeg fik et billede af den slibemaskine, som jeg har snakket om.

Tilbage på restauranten fik vi mad. Jeg bestilte kylling i sauce og fik ris til. Det hele kom ind i store gryder, så jeg tog også lidt bønner til. Selvom, at jeg ikke havde bestilt det. Der var rigelig af det hele.

På vej hjem var vi i en orange shop. Jeg skulle have en router. Den hurtigste (når det er hurtigt, vil vi stadig kalde det langsomt i Danmark) kostede 800 danske kr. Så jeg skal vist bare have et stik til computeren. Jeg finder et i Jinja, når vi kommer dertil og er faldet lidt på plads.

Min største bekymring for mit nye hjem, er sengen. Hvordan den er og om der er bedbugs. De fleste af os er blevet spist af bedbugs de sidste dage, hvor vi har været på White Castle. Jeg har små røde bid på ben, ankler og fødder, og det klør! De siger ellers, at de ikke har bedbugs på hotellet. Men der er vel ikke nogen tvivl. Jeg håber bare ikke, at der ikke er nogle i Jinja.

Det er vores sidste aften sammen. Så vi har hygget. Peter fortalte, at vi har været det bedste hold de har haft. Vi var meget engagerede og fokuseret på turen og der havde ikke været så meget Sunny Beach over det. Vi har sunget og danset og haft det fedt. Men det er underligt.
Vi begynder i morgen tidlig at kører mod Iganga og Jinja. Der bliver stille. Det bliver både godt og skidt. Skidt, fordi der bliver tomt. Nu har jeg lige fået et godt bånd til Carina. Men Hannah og jeg har det nu også godt sammen. Jeg er sikker på, at vi får det sjovt. Der er mange ting, hvor vi ligner hinanden. Det gode er så, at der er plads til, at man kan være alene. Og at nettet (forhåbentlig!) er mere stabilt. Det savner jeg!
Jeg glæder mig til at komme hjem nu. Til min nye familie. Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne komme på Skype med min familie, når jeg har lyst. Jeg håber så meget på, at internettet bare virker.

Aftenen sluttede af med, at Joel fik de billeder jeg havde taget. Jeg har ikke taget så mange af folk, men mest af naturen. Men kommer det bag på nogen? Vi sad ved poolen og så på stjerner. Stjernehimlen er så klar hernede. Tanken om, at det er de samme stjerner som i kan se i Danmark, er noget helt specielt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar