onsdag den 19. februar 2014

Første arbejdsdag på skolen

7. februar 2014
Fredag

Vi gik i skole og var der klokken 8. Der var ikke kommet særlig mange børn. Skolen starter for børnene klokken 9. De voksne gør klar til, hvad der skal ske i løbet af dagen, på dette tidspunkt. Inden vi startede legede vi med klodser og legetøj. Tor, som er Anjas søn, var ked af det, da Anja kørte. Han sad på tæppet og kiggede på klodserne. Jeg satte mig ved ham og startede et byggeri. Det hjalp på humøret. Jeg skulle være sammen med dem, der havde de børn, som i Danmark er vuggestue og børnehave. Jeg var ret skuffet. Jeg havde regnet med at komme i en klasse, med det vi ville kalde børnehaveklasse. Vi startede med at lege med forskellige ting, der kunne være lærerige (Montessori time). Bogstavspuzzlespil, forskellige størrelser pinde, der skulle ned i det rigtige hul, et puzzlespil med forskellige hængsler. Og en masse andre ting.
Bagefter var der snacktime og en pause. Så malede børnene. Farvelagde frugter med maling. Frugterne var klippet ud af lærerne på forhånd. Vi legede igen indtil der var middagsmad. Vi fik matoke med lidt grøntsager og lidt væde i.
Der var pause igen og så var der relax time efter. Her fik de læst nogle historier.

I løbet af hele dagen var Tor kommet tættere og tættere på. Pludselig snakkede han løs, imens vi legede i sandkassen og byggede hus af mursten. Så anerkendelse åbnede vejen for relationen.

Jeg snakkede med Courtney da skolen var forbi. Hun var meget fleksibel for, at jeg kunne være i nogle af de andre klasser og se, hvad de lavede. Det var superfedt. Mandag skal vi snakke med hende om forskellige ting, så det tror jeg bliver rigtig godt. Jeg snakkede med Claire, som har reception class, børnehaveklasse trinet, og hun sagde, at jeg var velkommen i hendes klasse.

Courtney sagde, at hun gerne vil se det, som jeg skriver om skolen på engelsk og vil rigtig gerne hjælpe mig med grammatik og sådan. Så jeg kan få noget ud af det engelske på skrift. Hun har stor respekt for, at vi tager det spring og kommer herned og arbejder, hvor alt foregår på engelsk. For hun kan ikke andre sprog end engelsk. Ikke engang sige ”Hej”, sagde hun. Jeg vil helt klart benytte mig af hendes tilbud.
Jeg vil gerne skrive om montessori pædagogikken, jeg vil derfor prøve at skrive det på engelsk, så jeg kan få hjælp af hende og muligvis nogle af de andre lærere. Mine refleksioner vil jeg også tage på engelsk med hende. Jeg har allerede lavet et par refleksioner over i dag.
Jeg har snakket med Hannah om de forskellige ting, som har gjort, at frustrationen over min klasse ikke er så stor lige nu. Det hjælper også, at Courtney er så åben og fleksibel. Jeg er lidt bekymret for, hvor meget udfordring, der er for mig i den klasse jeg er i nu. Det handler mest om at lærer at lege, være selvstændig og ansvarlig og at tage omsorg for de helt små. Det er bare ikke så meget mig. Jeg vil gerne lærer noget fra mig. Jeg ville gerne have den kompetence med mig hjem og erfaringen.

Da vi kom hjem slappede vi af. Det havde vi brug for. Jeg forsøgte at få tankerne lidt på plads. Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg kan komme i Claires klasse og se, hvad hun laver. Om det er noget for mig. Og om hun har brug for hjælp. For som Courtney sagde, Jeg skal ikke bare sidde og lære det børnene skal lære. Jeg skulle gerne kunne deltage i at undervise. Det forstår jeg godt og det er det jeg gerne vil. Så kryds fingre for mig, at der er noget at hjælpe med.

Jeg tog mine sidste par bukser ind, det var de eneste der hang ude. Ruth havde hængt alt vores tøj op igen til morgen og taget det ind, da det var tørt. Hun havde også vasket mine underbukser og mine bukser, som var lagt i blød igår. Det var rent og duftede skønt. Hun spurgte om vi havde spist. Vi sagde, at vi havde fået lidt og om de havde spist. Vi kunne godt spise lidt mere. Hun sagde, at hun ville lave noget frugt. Så da vi lå og slappede af, kom hun ind med en stor tallerken med frisk melon, som var skåret ud i mundrette bidder og to gafler. Så sammen med lidt kiks guffede vi lækker vandmelon i os.

Efter en lille lur tog vi på 2friends for at spise aftensmad. Atmosfæren var fantastisk og det var hyggeligt at tage i byen med Hannah. Vi gik i baren bagefter og fik lidt at drikke og vi spillede pool. Vi mødte James fra vores skole, en kollega, han var der med sin kone. Vi snakkede og det var rigtig hyggeligt. Hernede har man et afslappet forhold, kollegaer imellem og ses gerne i byen. Vi snakkede med dem om at tage en boda ind til byen. De sagde, at det kunne man sagtens gøre uden problemer. Uden for 2friends holdt en boda driver og vi sad sammen på én boda. Og bare rolig mor, vi passede godt på hinanden!

Det var super fedt. Vi tog på The Office, som vi havde hørt om. Da vi kom, var der høj musik og det lignede et diskotek. Vi startede på toilettet, hvor vi mødte andre hvide fra forskellige steder i verden. Det var det Hannah gerne ville. Møde nogle mennesker og få et netværk. Der var en svensker og hun var super sød. Vi snakkede godt sammen. Vi kunne sagtens forstå hinanden, uden engelsk. Hun var fra Malmø. Vi snakkede længe og gik derefter op. Der var fedt. Lige et sted for mig. Fed musik. Blandet afrikanske hits og engelske hits. Det var awesome! Vi dansede en masse.

Da vi var drivvåde af sved, gik vi ud og fik noget frisk luft. Nogle sorte joinede os. De var flinke, men også lidt påtrængende. Man får meget opmærksomhed sådan et sted. Rimelig lokalt med få hvide i mængden. Da det blev for meget gik vi op og dansede mere. De kom senere og den ene var stadig påtrængende. Vi dansede, men forsøgte at sige fra, når det blev for meget. De vil rigtig gerne danse meget tæt. Men, vi var der for hinanden og følte os meget trygge i hinandens selskab. Vi mødte en masse mennesker og snakkede med en del forskellige nationaliteter. Det er snart en vane at snakke engelsk. Vi får også blandet dansk og engelsk, når vi snakker sammen. Når jeg skal skrive på telefonen eller på min blog, tænker jeg somme tider tingene på engelsk.

Klokken halv to tog vi en boda sammen hjem. Vi ringede til Ruth, som lukkede os ind.

Vi er godt svedet til, så det kræver vist et godt bad i morgen. Take Care.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar