8. februar 2014
I dag har
været en stille dag. Til morgen var der en mand, der begyndte at synge på
gangen klokken 6. Så vækkeuret virker fint og man er sikker på at komme op til
tiden.
Vi blev
liggende til klokken 9 eller 10. Vi fik morgenmad. Spaghetti med avokado. Det
var egentlig ikke så slemt, når nu det var op ad dagen.
Vi tog i
byen for at købe lidt nødvendige ting og vi fandt en kjole og et par bukser
hver. Hannah skulle have et par sko. Det sted, hvor vi fandt dem, arbejdede en
af de lidt påtrængende sorte tilfældigvis. Det var jeg ikke så stolt af.
Jeg købte
også internet, men da vi kom hjem ville min computer ikke samarbejde. Derfor
tog vi, efter et utal af forsøg tilbage til orange shoppen for at få hjælp.
Efter en time kunne de stadig ikke finde ud af, hvad der var galt og butikken
lukkede.
Vi tog
hjem, hyggede og ventede på mad, længe!
Vi ville
tage i byen til aften. Vi snakkede med nogle som sagde, at der skete noget på
Nile River Explorer. Vi tog først på Backpacker stedet. Der skete ingenting. Så
på Camp, eller bedre kendt som Adrift, et stykke uden for byen. Der var heller
ikke et øje. Det var her, hvor der skulle have været fest. Musikken var på
ingen måde mig.
Vi ringede
til en taxi for at komme på The Office. Det kunne næsten ikke slå fejl, og det
gjorde det heller ikke!
Der var
mange fra igår. Mange af de sorte fyre kunne genkende os. Jinja er en lille by.
Det var
super hyggeligt. Men dansestemningen igår var meget bedre. Vi fik dog danset og
Hannah fik snakket med en masse folk.
En af
fyrene fra igår spillede pool og var meget opmærksom på os og smilede når vi
fik øjenkontakt. Man skal bare blinke, så kom de. De sorte mænd sværmer om de
hvide kvinder hernede.
Senere,
da vi var mere eller mindre på vej hjem kom ham der spillede pool og snakkede.
Han sagde, at vi skulle tage på Club. De fester hele natten åbenbart. Han ville
vise os den en anden dag så, når nu vi var så kedelige. Han fik mit nummer, så
vi kunne skrive, når vi tog ud igen. Han ville også gerne komme forbi og sige ”Hej”. Men det sagde jeg, at det ikke
var den bedste ide. Han mente ellers, at vi måtte kede os, bare os to. Men så
fortalte jeg ham, at vi bor 14 i huset. Han ville gerne komme alligevel, men
jeg sagde bare, at jeg ikke kunne love noget.
Vi tog en
boda hjem og smuttede i seng. Nicolas var oppe og havde nok hørt porten. For
han stod i døren og ventede på at lukke os ind. Det var sødt af ham.
9. februar 2014
Total
slapper dag. Selvom, at der blev sunget, spillet høj musik og snakket højt på
gangen, formåede vi at blive liggende til klokken halv 11. Luksus. Da vi stod
op blev spaghettien og avokadoen serveret. Vi lå og skulle til at se film, da
strømmen gik. Usædvanligt nederen! Vi udnyttede strømmen til sidste 1%. Vi lå
og snakkede, indtil der blev serveret ananas til frokost. Jeg spillede lidt på
mobilen, men blundede ligeså stille hen, da alt ligesom blev utrolig kedeligt.
Jeg
vågnede senere. Klokken var pludselig fem. Jeg var drivvåd, det var måske lidt
varmt med min dyne og tøj. Jeg bemærkede, at udenfor vinduet var der stillet 28
stole op.
Pigerne
kom ind for at se til os og vi spurgte, hvornår der var mad. De begyndte at
lave mad efter, at vi havde spurgt. I dag fik vi altså mad før klokken 7. Vi
fik pocho med eggplant'sauce (Aubergine). Det var super lækkert.
Vi havde
hørt om, at der skulle være fødselsdag til aften. Vi var selvfølgelig
inviteret. Senere blev vi præsenteret for, at gæstelisten bestod af 30-40
venner og bekendte. Klokken lidt i syv blev vi hentet på værelset. Så var der
fest. Vi sad der og ventede. Folk kom til og en mand begyndte at holde en
velkomst tale. Han snakkede til os, for her var nogen vi ikke kendte. Det var
os. Hannah præsenterede os og alle andre sorte gæster måtte op og stå for at
fortælle hvem de var. Størstedelen fortalte, at de var Harriets søskende.
Harriet var fødselsdagsbarnet. Det var ret så akavet og en af fyrene blev ved
med at tage billeder, af os. Fra alle vinkler.
Bagefter
var der en leg. En kasse blev sendt rundt med numre fra 1-10. Imens den blev
sendt rundt blev der spillet musik. Når musikken stoppede skulle vedkommende
tage et nummer og speakeren læste op fra en seddel, hvad der skulle gøres.
Hannah fik en seddel og skulle underholde sammen med en valgfri person. Det var
grænseoverskridende. Arthur (Arthur er det mindste medlem i huset, han er
omkring 2-3 år og en rigtig charmetrold) sad ved siden af mig med Mtaz
(Muntaz). Han ville gerne sidde hos mig, så jeg havde ikke tid til at komme op.
Jeg fik heldigvis heller ikke en seddel.
Folk
dansede, holdte taler og det var nu rigtig hyggeligt. På trods af, at vi havde
regnet med en afslappet aften. Det var fedt at opleve en afrikansk fødselsdag.
Bagefter fik vi mad. De havde købt noget udefra. Det var ris med noget soya,
kartoffel, oksekød, samosa og et kyllingben. Det var lækkert. Imens spillede
musikken og folk dansede. Der blev sunget fødselsdags sang og spist kage. Vi
sang den danske fødselsdagssang med instrumenter for Harriet. De synes det var
rigtig fedt, at vi ville synge for hende. Efter kagen blev der budt op til dans
og svunget hofter. Klokken kvart i ti gik vi i seng. Harriet ville gerne have
os med ud, men hun forstod, at vi skulle på arbejde på skolen i morgen. Heldigvis.
Så vi smuttede i seng. Jeg så Frost på computeren og forsøgte at overdøve
musikken udenfor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar