14 februar 2014
I dag er
det Valentins dag. Det mærkede vi meget på skolen. Til morgen blev der solgt
roser med kort til, som børnene selv havde lavet og der blev solgt cookies
formet som hjerter. De laver ind imellem arrangementer som dette, hvor pengene
går til skolen. Det har f.eks. sponsoreret reoler til et lille bibliotek og
andre ressourcer til skole.
Nogle af
børnene havde hjerter på kinderne og var i fint tøj. Det var utrolig hyggeligt.
De gør meget ud af Valentins dag hernede.
Der
ringes til time klokken 9. Montessori først. Halv ti, et par sange om
kærlighed, det er jo Valentins dag og så snackpause klokken kvart i ti.
Det var Claires
fødselsdag i dag, så halv 11 blev hun fejret med lys og kage. Kanelsnegl, der
var rigtig god.
Hannah
havde spurgt, om jeg ville være i hendes klasse i den næste lektion. Hun skulle
have drama og det kunne være interessant for mig at se og jeg kunne hjælpe lidt
til.
En af
pigerne levede sig meget ind i stykket, efter at hun var blevet bekræftet i, at
det var rigtig og godt det hun gjorde.
Jeg fik
fejret Prinsen på skype, som det nu er muligt. Han fik den gave, som jeg havde
gemt i en skuffe, i hans kommode med hans tøj, hvor han aldrig kommer. På trods
af 10.000 km kan man godt blive fejret. Jeg elsker dig min Prins <3
Og
hernede fejrede vi også.
Iganga’pigerne
var kommet til Jinja og vi mødtes med dem til aften, for at spise og tage
videre i byen. Vi spiste på 2friends, da vi kom der fik vi en rose hver. Det er
jo Valentins dag. Vi hyggede helt vildt og snakkede om alt muligt og larmede
måske en del. Manageren kom over og spurgte, om vi var okay. Vi fik en drink i
baren og blev hentet af en af vores kollegaer, der havde en kammerat med bil.
Vi var forbi et sted der lignede The Office rigtig meget. Der var bare meget
stille.
Vi tog
videre og ramte The Office. Det var Valentins dag og alle var ude. Der var i
hvert fald mange mennesker. Musikken var også lidt præget af det.
Vi mødte
tre af de 'unge' fra huset. Det var nu meget hyggeligt og de ville følges med
os hjem. De hjalp Iganga’pigerne, fordi deres chauffører ikke ville makke ret.
Så det var godt, for vi var kørt, da vi troede, at de havde styr på det.
Vi tog
sent hjem. Klokken var 4 da vi kom hjem og så skulle der soves.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar