30. januar 2014
Vind i håret, rockstar briller på og ud af lige
vej. Det beskriver dagen i dag meget passende.
Harriet er åbenbart en af dem, der er morgen
friske. Da vi vågnede, lå vi og snakkede om alle mulige ting. Ansigtsmasker,
som man kan lave, ved at smører ansigtet ind i honning eller honning OG mælk og
lad det sidde i 40 min, tror jeg det var. Derefter smøres ansigtet ind i en
æggehvide, som skal sidde i 20 min og man må ikke trække en mine. Det skulle
være godt.
Hun fortalte også om en hårkur, hvor man
blandede æg og olie (vist nok 1 æg og 1 dl olivenolie). Det skulle gøre håret
stærkt, pga. de proteiner, der er I æggehviden. Desuden fortalte hun lidt om,
hvordan man holder det afrikansk flettede hår.
Vi fik igen pakket bilerne og begyndte i dag at
kører mod nord. Hvilket også betyder, at man aldrig ved, hvornår man har
internet og hvornår man har strøm. Heldigvis har jeg min charger, så jeg kan
lade min mobil op uden fysisk strøm. Vi kørte mod Hoima, som ligger lige
syd-vest for Masindi.
Vi satte Harriet af på vejen. Hun skal ikke med
videre og ligeså samlede vi Joel op på vejen, så han kunne komme med videre.
Sabrina havde en trådløs højtaler med, så vi hørte musik på noget af vejen. Vi
hørte også Harriets musik her fra Afrika.
Da vi kørte derud af, kørte vi faktisk kun i
byer. Der var ikke særlig mange strækninger med natur. Først da vi kom uden for
alle Kampalas forstader, begyndte der at komme lidt natur, på vej op mod næste
distrikt, som er hedder Kiboga. Vi var igennem en masse små distrikter som ikke
vises på mit lille kort, inden vi kom til Kiboga. Her var det mest vej og
natur.
Jeg så i en af byerne i dag, at der var en mand,
der arbejdede på at slibe en metal genstand. Deres slibemaskiner hernede er den
tykke slibesten, spændt fast på en cykel og pedalerne trækker skiven/tandhjulet,
som trækker kæden rundt.
Vi har set flere steder, hvor de laver tårne af
mursten, som er dækket af halm eller noget i den retning, som kan brænde. Sådan
brænder de deres mursten. Jeg så en mand, der gravede ler op med en hakke, dem
ser man mange steder. Der var en anden mand, der var i gang med at komme leret
op en en kasse, der var lavet af træ med to rum. Her formede han murstenene i.
Ved i hvorfor stammerne på træerne hernede i
varmen er bare op til 2-2,5 meter under kronen? Kronen er flad i bunden og
derefter går op som en krone. Den kan både være helt flad eller gå op i en bue.
Alt efter, hvilket træ det er.
Jeg kan i hvert fald fortælle det. De fleste
steder ser man, at det bruges som skygge, som vi bruger parasoller i Danmark.
De holder sig i skyggen det meget af dagen.
Vi så nogle små træer, som fungerer lidt som
kartofler. Vi så dem flere steder på turen til Kiboga. De hedder Cassava, og
ligner et lille træ. Under jorden vokser deres frugter, som kartofler. Man
bruger dem på samme måde som kartofler, altså som mad.
Jeg sidder på forsædet og chaufføren er rigtig
venlig og forklarer gerne, hvad de forskellige træer bærer af frugt osv.
Powpow (papaya) er en frugt, der også vokser på
palmer. De vokser lige under kronen og er lige nu grønne.
Bananpalmer laver en stor rød blomst, for enden
af den tykke stilk, som bananerne hænger på.
Vi så også steder, hvor de havde bunket deres
affald op, i bunker i rabatten eller grøften. Det var i byer eller der, hvor
der var en lille samling af huse, langs vejen. Her brændte de affaldet af.
En ting, der nok også gik op for mig i dag er,
at man ikke behøver at bruge alle mulige svære ord og betegnelser for en ting.
Jeg prøver tit at finde lige det ord jeg mangler. De forstår det næsten bedre,
hvis man forklarer dem, hvad det er man vil eller mener.
På turen derud af, var det ikke usædvanlig at
møde et skilt med en ko på (Som dem vi har med rådyr på i DK), for køerne går
løst rundt. Nogle af køerne er også bundet til et bestemt sted (både køer og
får), men man mødte somme tider et par stykker på vejen.
Vi kørte forbi et sted med lav fart, pga. deres
(mærkelige) vejbump, som de har for hver 5 meter nogle steder. Der var en dreng,
der råbte mzungu efter os, og jeg synes allerede, at jeg har vænnet mig til
det. Vi smiler og vinker. Jeg er begyndt at tænke på det som en ære.
Da klokken var halv to og vi havde holdt anden
tissepause, så jeg på min charger. Der var 31° grader inde i bussen, hvor der
var skygge. Der var 40° grader i solen klokken 2, på trods af masser af vind
fra alle åbne vinduer selvom, at der idag faktisk var et par skyer.
Jeg kan så også fortælle jer, at vi er så tæt på
solen, at man kan blive solbrændt med en faktor 50 blot efter 4 timer med
delvis sol. Jeg har igen siddet med armen ude af vinduet. Smarte mig.
Et stop på vejen bød på små lækre søde bananer.
Endelig efter 5 timers kørsel nåede vi frem til
et lækkert hotel, Kontiki hotel, med pool og små hytter som vi boede i.
Vi skulle først til byen og hæve penge, så vi
var sikker på at have til de næste tre dage. Vi var mange, der skulle hæve og
imens vi ventede fik vi smagt jackfruit. Det var ikke ringe, men jeg skal ikke
have for meget af det. På vejen tilbage til hotellet gik der en lille pige med
en baby på ryggen. Da hun så os, var hun så optaget af os, at hun ikke så
hullet i vejen og faldt derfor over det med barnet på ryggen. Det så ikke ud
til, at hun kom til skade og barnet sad heldigvis fast.
Vi kom tilbage på hotellet og skiftede til
bikini og hoppede i poolen. Vi nød solen og det sociale fællesskab. Til aften fik
vi buffet. Græskarsuppe til forret. Det smagte dejligt. Spaghetti, kartofler og
ris. Samt saucer med kød, lidt grønt og jackfruit.
Efter maden fik vi afgjort, hvem der havde
vundet ‘konkurrencen’, den opgave, som vi havde lavet I Jinja. Det galdt om at
få flest point og det var Peters regler og ingen retfærdighed. Det var ret
sjovt.
Hver hold var hver sin by. Masindi havde to
hold. Vi dystede mod hinanden og fik delpremier for hver 10. svar ud af 41. Der
var præmier til alle for hver delstop. Vi, Jinja lå mest som nr 2, men vi gik
hen og vandt. Hovedpræmien var ugandisk gin.
Det har været en lang dag og alle var meget
trætte. I morgen er der et stramt program. Vi skal ud og se en masse spændende
steder.
Lørdag kunne man vælge at komme ud og se
chimpanser. Jeg fravalgte det fordi, at vi kan tage derop på et andet tidspunkt
og vi kan hører om det er værd at tage ud og se. Der er flere der ikke tager
med, så vi skal lave noget socialt hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar